AAA
 

16/05-2012

På søndag får prinsessen i Møgeltønder en Snapper-hilsen i dåbsgave og et medlemskab i dåbsklubben for alle Danmarks små prinser og prinsesser, Snapperklubben.

Prinsessen får en Snapper i dåbsgave

 

Sendefladen er på søndag ryddet for at gøre plads til live-tv fra Møgeltønder.

Danmarks yngste prinsesse skal døbes og når gaverne er pakket ud, vil tøjdyret Snapper trone på gavebordet.

Prinsessen får nemlig et medlemskab i Snapperklubben sammen med det populære tøjdyr.

 

Tøjdyret Snapper fortæller om dåb, så børn forstår det

Børn og voksne kan i anledning af prinsessedåben på søndag besøge Snapperklubben.dk og få en snak, om dengang deres barn blev døbt.

Her kan man møde Snapper i videoklip, hvor hun er på besøg hos præsten Pia og vil gerne vide, hvorfor små børn skal dyppes i et fuglebad. Eller spørger hvordan man egentlig snakker med Gud.

Snapper udforsker også en gammel kirke, hvor nogen har malet klatmalerier på væggene. Præsten Finn kan forklare, hvordan det er gået til, og han tager Snapper med op i tårnet for at se på de store klokker, som engang har været kanonkugler.

Se video med Snapper.

 

Ny online dåbsklub

Snapperklubben er en online dåbsklub for børn, forældre, faddere og bedsteforældre. 

Tøjdyret Snapper besøger i en række videoklip en kirke og stiller nysgerrige spørgsmål til dem, hun møder – børnekoret, familierne til spaghettigudstjenesten og præsten Pia.

De svarer selvfølgelig gerne på Snappers spørgsmål om, hvad det vil sige at blive dyppet og hvad hellighånden er for en størrelse. 

Hvis man opretter sig som medlem på Snapperklubben.dk, får barnets forældre, faddere og bedsteforældre desuden en huske-på-email to uger før dåbsdagen med gode ideer til, hvordan man kan fejre dåbsdagen. Og Snapper har en brevkasse, hvor hun svarer på spørgsmål fra børn og voksne.

 

Fakta

Snapperklubben.dk er et samarbejde mellem folkekirken.dk, Folkekirkens Dåbshilsen og Danmarks Kirkelige Mediecenter. Det er opstået ud af projektet Sigurd fortæller Bibelhistorier med Sigurd Barrett, hvor Sigurd fortæller 24 bibelhistorier til Snapper. Denne bog og dvd har allerede solgt mere end 40.000 eksemplarer siden udgivelsen i 2010. 

 

Det er gratis at være medlem af Snapperklubben.          

 

I 2011 blev der i alt foretaget 46.912 dåb i folkekirken.

Af alle de børn, der er født i Danmark i 2010 blev 69,2% døbt.

Kilde: Danmarks Statistik

 


KommentarerKommentarer

Ingen kommentarer

Tilføj kommentar