Fire måneders intenst udvalgsarbejde afsluttes i dag med offentliggørelsen af en rapport om folkekirkens forhold til registrerede partnerskaber. Kirkeminster Birthe Rønn Hornbech satte udvalgsarbejdet igang efter opfordring fra biskopperne for at få forskellige holdninger i folkekirken grundigt belyst og begrundet, før folketinget vedtager lovændringer på området.
Udvalgets 12 medlemmer blev personligt udpeget og sammensat ud fra ønsket om, at de forskellige synspunkter i folkekirken, - også mindretallenes - skulle repræsenteres.
Det har udvalget nu gjort med en rapport, der ikke giver nogen samlet anbefaling, men præsenterer en række forskellige anbefalinger og mindretalsudtalelser. Og det var netop meningen med udvalgsarbejdet, skriver kirkeminister Brithe Rønn Hornbech i en kronik i Kristeligt Dagblad i dag.
- Opgaven for medlemmerne har ikke været at blive enige, men ud fra hvert sit synspunkt at drøfte, hvordan de ville besvare den stillede opgave.
Enighed om mindretalsbeskyttelse
Et samlet udvalg opfordrer dog til en ordning, som sikrer mindretalsbeskyttelse af præster, som af samvittighedsgrunde ikke vil vie eller velsigne par af samme køn. Folkekirken har en lignende ordning i spørgsmålet om vielse af fraskilte.
Blandt rapportens begrundede anbefalinger er et forslag om, at folkekirken indfører et autoriseret ritual for velsignelse af registreret partnerskab. I dag finders der kun en vejledende ordning, som ikke er indskrevet i kirkens ritualbog.
Halvdelen af udvalgets medlemmer anbefaler et ritual for indgåelse af regitreret partnerskab i folkekirken. Det vil i praksis sige et særligt vielsesritual for homoseksuelle par. Et sådant ritual kan tages i brug, hvis folkektinget vedtager en lov, der udstrækker folkekirkens og andre trossamfunds vielsesmyndighed til også at gælde registrerede partnerskaber.
Maner mindretal til besindighed
Rapporten kan således ikke bruges til at beregne fordelingen mellem tilhængere og modstandere af homoseksuelles vielser i folkekirken. Den er derimod udtryk for at både tilhængere og modstandere i folkekirken skal komme til orde ud fra hvert sit teologiske og kirkepolitiske standpunkt.
Rapporten sendes nu til høring og ministeren opfordrer alle interesserede til at ytre sig frit og indsende deres betragtninger. Samtidig opfordrer hun reformivrige politikere til at give folkekirken tid til at drøfte spørgsmålet grundigt, før folketinget skrider til lovændringer. Også mindretallene i befolkningen og folkekirken manes til besindighed:
- At der er enighed om at respektere præsters ret til at blive fritaget for at udføre kirkelige handlinger, der vedrører registrerede partnerskaber, vil de fleste i folkekirken vist betragte som forventet. Jeg forventer til gengæld så også, at det samme mindretal viser respekt for, at der kan være et andet mindretal eller endog et flertal, der mener noget andet.
Hent Rapport om folkekirken og registreret partnerskab
Læs kirkeminister Birthe Rønn Hornbechs pressemeddelelse og kronik i Kristeligt Dagblad på kirkeminsteriets hjemmeside
Baggrund og debat om vielse og kirkelig velsignelse af registreret partnerskab
På søndag får prinsessen i Møgeltønder en Snapper-hilsen i dåbsgave og et medlemskab i dåbsklubben for alle Danmarks små prinser og prinsesser, Snapperklubben.
Blåt blod eller ej - dåben er den samme både for prinsesser og andet godtfolk, fortæller kongelig konfessionarius. Han døber søndag den 20 maj Danmarks nye prinsesse i Møgeltønder kirke.
Tilføj kommentar