AAA
  • folkekirken.dk > 
  • Aktuelt > 
  • Udvalgsarbejde om vielse af homoseksuelle sat igang
 

15/04-2010

Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen bliver formand for et udvalg, som i løbet af blot fire måneder skal afslutte sit arbejde med vielse af homoseksuelle. Kirkeministeren følger dermed biskoppernes opfordring om at nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg.

Foto: Istock photo

Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech har den 15. april 2010 holdt møde med biskopperne om, hvordan folkekirken bør forholde sig til ønsket om, at partnerskab mellem to personer af samme køn skal kunne indgås ved en kirkelig handling.

Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech udtaler efter mødet:

- Vi har drøftet en indstilling fra biskopperne om, at der skal nedsættes et udvalg til at belyse det. Jeg har på mødet tilkendegivet, at jeg vil følge biskoppernes indstilling og omgående nedsætte et udvalg.

Kirkeministeren vil følge biskoppernes forslag til, hvilke spørgsmål udvalget skal behandle og fortsætter:

- Udvalget skal arbejde meget hurtigt. Arbejdet skal afsluttes senest den 15. september 2010. Udvalget vil få mulighed for at rådføre sig med relevante enkeltpersoner, kirkelige grupperinger og organisationer i den udstrækning, udvalget ønsker det.

Det er allerede nu klart, at biskop Peter Skov-Jakobsen, Københavns Stift, bliver formand for udvalget, og at biskopperne Kresten Drejergaard, Fyens Stift og Karsten Nissen, Viborg Stift bliver medlemmer af udvalget.

Det ligger endnu ikke fast, hvem udvalgets øvrige medlemme bliver, men også her vil ministeren lytte til biskoppernes forslag.

Læs Kirkeministerens pressemeddelelse

Ellen Aagaard Petersen

KommentarerKommentarer

Ingen kommentarer

Tilføj kommentar