Adventskrans

Det behøver ikke tage en hel weekend med gran og silkebånd eller koste en formue hos blomsterhandleren at skaffe en adventskrans. Adventskransen kan laves af fire almindelige lys i stager eller på en stor tallerken eller bakke. I bunden kan man lægge mos, kogler, kastanjer, nødder, æbler, pinnochiokugler, juletræspynt, eller hvad man nu har ved hånden.

Der er fire lys og fire adventssøndage, og så ikke noget med at snyde! Selv om mor synes, det ser kønnere ud, når lysene brænder samtidigt ned, siger traditionerne, at man tænder ét og kun ét nyt lys hver adventssøndag. Lyset skal brede sig langsomt. Vi skal tage os tid til at vente og glæde os. Det kan tage os ud af ræset og holde fast i tiden, som bevæger sig langsomt frem mod den store dag. Spørg bare børnene. Der er længe, længe til.

Traditionen med adventskrans kom til Danmark fra Tyskland, hvor man kender til adventskranse tilbage i 1800-tallet. Skikken blev for alvor udbredt i Sønderjylland under Besættelsen 1940-1945, hvor kransen blev pyntet med røde og hvide bånd som symbol på danskhed. Fra Sønderjylland spredte traditionen sig op igennem 1950’erne  til resten af landet. Først til hjemmene og herfra til videre til kirken. I dag har de fleste kirker en adventskrans, som pyntes med julens røde og hvide bånd eller med lilla bånd, fordi lilla er adventstidens farve i kirken.