Luciadag

Luciadag er festen for den hellige Lucia, som bar lys på hovedet for at hjælpe de fattige med begge hænder.

Den 13. december går børn luciaoptog i skoler og børnehaver, på plejehjem og arbejdspladser. Luciadagen er en festdag for lyset og den hellige Lucia. Traditionen siger, at Lucia var en ung kristen kvinde, der levede i 300-tallet i byen Syrakus på Sicilien, hvor hun delte mad ud til de fattige, og bar lys på hovedet for at have begge hænder frie til at hjælpe. På grund af en forsmået frier blev hun offer for kejser Diocletians forfølgelse af kristne.

I Norden var Lucianatten efter den gamle kalender årets længste. Man mente derfor, at den var fyldt med troldtøj og onde ånder. På Lucianatten skulle man helst ikke gå udenfor, og alt udearbejde skulle gerne være afsluttet.

Efter reformationen 1536 forsvandt fejringen af Lucia officielt i Danmark, men fortsatte på forskellige måder i Sverige. Ved en kalenderreform i 1700-tallet blev Lucias dag flyttet til 13. december.

Omkring år 1920 havde festen i Sverige fundet sin endelige form med en hvid kvindelig Luciabrud med lys i håret, 3 stjernedrenge samt et ubestemt antal kvindelige terner. Fra Sverige spredte skikken sig til Danmark efter besættelsestiden og blev sidst i 1900-tallet også brugt ved nogle kirkers adventsgudstjenester.

Anita Hansen Engdahl