Allehelgen

Dagen falder altid første søndag i november. Den er både en dag til minde om vore egne døde og til minde om de kristne, som har levet før os og vidnet om deres kristne tro.

I middelalderen fejrede kirken både allehelgens dag og allesjæles dag. Allehelgens dag var en mindedag for alle dem, som gennem kirkens historie var døde for deres tros skyld, alle martyrerne. Allesjæles dag var derimod en mindedag for alle døde, som man gik i forbøn for at lede dem gennem skærsilden. Ved reformationen i 1500-tallet kom opgøret med tanken om en skærsild, og allesjæles dag blev afskaffet. Allehelgensdag beholdt kirken derimod ud fra tanken om, at man altid bør mindes dem, der døde for deres tros skyld.

Der er i mange kirker skabt tradition for at indbyde pårørende til afdøde til særlige mindegudstjenester allehelgens søndag. Mange besøger kirkegården denne dag, og det er blevet almindeligt at tænde levende lys på gravene til allehelgen.

Allehelgen er i den protestantiske kirke også præget af, at Luther ifølge traditionen den 31. oktober 1517 slog sine teser mod den katolske kirke op på kirkedøren i Wittenberg. Den 31. oktober regnes derfor som jubilæumsdagen for reformationen. Allehelgens aften ligger således den 31. oktober.

Ved helligdagsreformen i 1770 blev fejringen af allehelgen henlagt til første søndag i november (allehelgens søndag). Fra 1900-tallets slutning blev allehelgens søndag brugt til at oplæse navnene på årets døde og mindes dem med taknemmelighed. På den måde kom kirken folks ønske om en mindedag for de døde i møde.

Anita Hansen Engdahl