
Helligtrekonger markerer, at vise mænd fra Østerland besøgte Jesus i Betlehem.
Julen varer ikke lige til påske, men i kirken varer den helt til Helligtrekonger d. 6. januar. I flere lande kaldes dagen stadig Trettendedagen, fordi den falder 13 dage efter juledag og afslutter julen med historien om de hellige tre konger, som fulgte stjernen fra Østerland til stalden i Betlehem.
Den 6. januar er ikke længere en helligdag i Danmark. Fejringen af de hellige tre konger er i stedet første søndag efter nytår, som har navnet helligtrekongers søndag. Grundtvigs salme til dagen ”Dejlig er den himmelblå” har i sin oprindelige udgave fra 1810 hele 19 vers, som genfortæller helligtrekongershistorien.
WEB-TV: Hør om Helligtrekonger
Bibelen fortæller hverken hvem eller hvor mange gæsterne fra Østerland var. Men traditionen har broderet videre på de sparsomme oplysninger og forbinder dem med tre verdensdele.
Helligtrekongersfesten kaldes også epifanifesten efter det græske epiphanaia, som betyder åbenbaring eller tilsynekomst. Det sigter til helligtrekongers betydning som dagen, hvor Jesusbarnet blev åbenbaret som hele verdens frelser. I nogle kristne kirker, f.eks. Den russisk Ortodokse, fejres julen den 6. januar.
Helligtrekongertiden i folkekirken strækker sig over kalenderårets første to til seks søndage afhængig af påskens placering. Helligtrekongers søndag er første søndag efter nytår, og sidste søndag efter Helligtrekonger falder tre søndage før fastelavn. Helligtrekongertidens farve er grøn som symbol på håb og vækst.
Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne
og når vi den følger gerne
kommer vi til Jesus Krist.
Dejlig er den himmel blå
N.F.S. Grundtvig 1810 & 1853
Salmebogen nr. 136 v.6
Se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: "Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham."
Matthæus 2, 1-2
Læs hele beretningen hos Bibelselskabet