Glædelig jul

Ordene har det med at skabe, hvad de nævner.

Derfor kan jeg godt være nervøs for om det ender med at, glædelig jul bliver udfaset af vort sprog. Når vi i dag står foran dankortautomaten siger vi altid på ”på beløbet, tak” men glemmer i farten, at ønske glædelig jul. På beløbet, tak er blevet vor tids mantra - ikke bare i juledagene, men året rundt.  På beløbet, tak er blevet en livsstil.

 

Man kan ellers nok blive svedt, når man er på juleindkøb. År efter år beslutter mange af os, at nu skal vi til at holde igen med disse julegaver. Det er trods alt ikke bare gaver, det hele drejer sig om. Og når vi når hen til januar og får kontoudtoget fra banken, går det op for os, at alle ord om at holde igen på pengene kun var mundsvejr. På beløbet, tak.

  

Men det er jo ikke blot gaver og forbrug og penge det hele drejer sig om. Der er en pointe i, at Jesus ikke blev født i Bilka, men i Betlehem.

 

Om jeg ikke holder af mad og gaver og fællesskab og alt det der hører en normal dansk jul til. Jo. I høj grad endda.

Men inden det hele nu brager løs, var det måske værd at overveje, at inde bag de mange lag af papir og glimmer som vi pakker julen ind i, så er der en kerne.  En kerne der er uberørt af vores befamling af julen. Nemlig den kerne, det budskab, at Gud for et par tusind år siden tog den fantastiske beslutning, at forlade sin trygge, beskyttede og sikre himmel for at lade sig føde som et menneske på denne skrøbelige og til tider vanvittige jord. Og af alle steder i en lille uhumsk stald i en afkrog af verden i Betlehem. Men det valgte Gud.

 

Jesusbarnet er symbolet på at himlen har kysset jorden. At Gud har rørt hele folket, for nu at blive i juleevangeliets sprog. 

Det betyder, at Gud har bøjet sig ned mod og hen til hvert enkelt menneske og har åndet på det som et guddommeligt tegn på, at han er med og hos dem uanset hvordan livet har udviklet sig og uanset, hvordan man ellers har sovset sit liv til i egoisme og bevidstløs forbrug.

 

Lad os så fylde disse adventsdage op med glæde og i frimodighed skue frem til juledagene, og tænke på og være noget for dem der ikke er så privilegerede som os. Der er mange der trænger til omsorg og kærlighed og besøg, fordi de ikke har andre end os.Lad os gå ind i de kommende dage og føle glæde og håb, som vi kan leve af og på alle vort livs dage.

 

Jo, igen i år er der grund til ikke at sige: på beløbet, tak. Men en rigtig glædelig jul.

Henning Toft Bro, biskop over Aalborg Stift