Jesus var et typisk torturoffer

Tortur får alle til at bryde sammen. Det er formålet for dem, der udøver torturen, og derfor er det oplagt, at Jesus i påskeberetningen ender med at opgive håbet på korset, siger lægerne Inge Genefke og Bent Sørensen. Inge Genefke har været pioner i den internationale kamp mod tortur, har grundlagt Det Internationale Rehabiliterings-Center for Torturofre, og i dag står ægteparret bag Anti Torture Support Foundation

I har brugt jeres liv på at hjælpe torturofre, så hvad betyder påskefortællingen om tortur, død og håb for jer?

Bent Sørensen: Påskeberetningen illustrerer præcist, hvad tortur er. Den viser, hvorfor man torterer, og hvordan bødlerne og ofret reagerer. Jesus bliver torteret, pisket og får sat en tornekrone på hovedet. Han bliver forhånet og udsat for både fysisk og psykisk tortur.

Når Pontius Pilatus så peger på Jesus og siger ”Ecce Homo” – ”Se hvilket menneske” – så viser det hele formålet med tortur. Det sker ikke for at få oplysninger og tilståelser. Det sker for at destruere folk fysisk og psykisk – at bryde dem ned, så de ikke ved, hvem de er.

Man gør det for at bevare magten. Pilatus peger på den fornedrede Jesus og siger – undskyld udtrykket: Skulle den usle person virkelig være jeres leder?

Det er formålet med tortur – også i vore dage.

Når selv Jesus, der er overbevist  om, at der er et højere mål med hans lidelse, giver op, hvad siger det så jer?

Inge Genefke: Jesus giver op, som alle torturofre giver  op. Det er meningen, at de skal give op. Det er noget af det, vores forskning i 70’erne viste: At der er svære psykiske følger af tortur, og at det er hensigten med torturen – at nedbryde personligheden.

”Min gud, hvorfor har du forladt mig”, siger Jesus på korset, og han er jo forladt.  Torturofret er det ensomste menneske i verden. Og personligt har jeg svært ved at tilgive en gud, der forlader et torturoffer..!

Kirken burde gå tydeligere ind i kampen mod tortur. Søndag efter søndag ser kirkegængerne jo på et stakkels torturoffer, der hænger på væggen, og kristne går med et torturinstrument som smykke om halsen. Det burde få kirkerne til at støtte kampen, og jeg er ærligt talt rystet over, at der ikke bliver samlet ind til det formål i netop kirkerne. Det har jeg faktisk sagt til paven selv, da vi var i audiens hos Johannes Paul II.

I dag ved vi, at torturens følgevirkninger er fysiske, psykiske og sociale. At det påvirker både ofrene og deres familier – og vi ved også, at man kan rehabilitere og hjælpe torturofrene. Vi ved alle de ting. Men det kræver opbakning.

Og vi skal aldrig give bødlerne fred, om de så hedder Bush eller Putin.

Inge Genefke og Bent Sørensen interviewet af Flemming Nielsen