Jesus–fortællingen; uden sukker på

Peter Madsen er måske bedst kendt som manden bag Valhalla, tegneserien om de nordiske guder. Men han har også lavet den måske mest ambitiøse tegneseriefortælling om evangelierne: Menneskesønnen., og for nylig har han udgivet en billedfortælling om påsken, Rejsen Til Jerusalem. Og han ville fortælle konflikt-historien om Jesus uden sukker på.

Du læste Biblen fra ende til anden, du rejste i Israel og forberedte dig i to på Menneskesønnen. Efter alt det arbejdeskulle du skære ind til benet: Hvad var det for en fortælling, der stod tilbage?

Jeg fandt det interessant hvor konfliktfyldt en historie, det egentlig er. I mange genfortællingerer det sukret lidt over. Jesus er en venlig mand, der smiler i sit pæne hvide tøj, og når folk er ubehagelige ved ham, så smiler han videre. Og så giver det et lettere chok, når man når til korsfæstelsen. Hvordan kan folk opføre sig så grimt overfor den pæne mand?!

Når man så dykker ned i hvad, der faktisk står i Biblen, så ser man jo hvor meget konflikt, der er undervejs. Når Jesus åbenlyst helbreder folk på sabbaten, eller når han skælder folk ud for at være kalkede grave; pæne og hvide uden på og fulde af råddenskab indeni. Mange steder lægger Jesus decideret op til konflikt. Og det syntes jeg, var vigtigt at få med.

Påsken er det, der giver hele fortællingen mening. Korsfæstelsen og påsken er ikke bare en beklagelig fejltagelse. Uden den gru og død den rummer, så bliver det en lidt ligegyldig historieom, at vi skal være søde og rare ved hinanden.

Du kalder påsken et episk forløb. Kan du kende historien om helten der går grueligt meget igennem og vinder til sidst fra andre fortællinger?

Der er jo det mærkelige dobbeltspor, at Jesus er både gud og menneske. Jeg har kaldt min tegneserie Menneskesønnen og lagt vægt på solidariteten med mennesket. At Jesus godt nok er gud, men inkarneret som menneske, der deler skæbne med os. Det er det fantastiske ved den her fortælling. Vi har andre religioner, hvor mennesker ophøjer sig til halvguder, men i kristendommen går det den modsatte vej.

Jeg vil gerne prøve at vise, at det er grusomt og at Jesus lider. Men samtidigt ligger der også i den fortælling, at det er Guds plan. ”Lad det ske, som skal ske”, som der står.

Hvis man fortæller det på en måde, så Jesus bare siger ”nå ja, så er det fuldbragt”, så er der jo ikke nogen solidaritet med mennesket og vores angst og smerte. Så er den side jo helt væk, og så bliver det meningsløst. Og sådan er der jo mange, der fortæller historien.

Hvordan viser du så menneskeligheden?

I historien om fristelsen på bjerget, der har jeg valgt at skildre Satan, der frister, på en anden måde end som en middelalder-djævel med ildånde og gedebukkeben. Det billede bliver en lidt latterlig fastelavnsfigur i dag, og jeg valgte en anden tolkning for at gøre Satan farlig.  Jeg lader Satan ligne Jesus, i virkeligheden er det hans egen mørke side, han tager livtag med.

Det er der rigtigt mange, der er gået i rette med. ”Jesus har da ikke nogen mørk side, hvad i alverden er meningen..?”

Men det bliver bare floromvundne ord, hvis ikke Jesus er et menneske, der kan lade sig friste af noget. Hvis man ikke har den indre kamp, hvad er der så tilbage? Hvis han bare svæver over vandene, så er det ren maskerade.

Peter Madsen interviewet af Flemming Nielsen