Langfredag

Langfredag markerer vi, at Jesus blev korsfæstet, døde og blev begravet. Det er derfor en sorgens dag i kirken, hvilket vi fx viser ved, at alterlysene ikke bliver tændt, og at præsten ikke bærer messetøj. I gamle dage kunne alter og prædikestol desuden være overtrukket med sort fløjl for at markere, at det var sorgens dag.

De fleste kirker holder gudstjeneste på det almindelige gudstjenestetidspunkt, men en del kirker vælger særligt at markere Jesus’ dødstidspunkt og holder derfor gudstjeneste kl. 15. I mange kirker er der ikke almindelig højmesse med prædiken og nadver, men en såkaldt liturgisk gudstjeneste, hvor man lytter til oplæsning af lidelseshistorien, til orgel- og korværker, og synger salmer. Andre steder er nadverfejringen netop det centrale for hele gudstjenesten.

Hør præst Anni Albæk fortælle mere om Langfredag: