I gamle dage var det et sikkert forårstegn, når hønsene begyndte at lægge æg igen. Æg er forårsmad, som også symboliserer opstandelsen. Derfor pynter vi med æg og kyllinger til påske.
Ægget er siden den tidligste kristendom blevet brugt som symbol på opstandelsen. Æggeskallen ser død og livløs ud som graven. Men inden i den bryder et nyt liv frem, ligesom Jesus brød ud af grav og død, da han opstod påskemorgen.
Det er også en gammel skik at pynte sine æg. Når man koger hønseæg med løgskaller eller andre naturmaterialer i vandet, får man røde, gule, brune eller grønne æg. Traditionelle påskeæg er ofte røde, fordi den røde farve symboliserer blodet, som Jesus udgød på korset.
Skal det være rigtig smukt, kan man lægge voks på ægget i mønstre, før det koges, eller ridse mønsteret på æggeskallen efter kogning. Det har været skik at bære en påskekurv med æg med til kirke påskesøndag og få præsten til at velsigne sine æg. Mange steder gik der sport i at dekorere æggene smukkest og bære den smukkeste påskekurv til kirken.
Påskeæggene blev også brugt til særlige påskelege. Man kunne vinde de andres æg, når man trantede påskeæg eller prikkede æg. Man trantede eller trillede påskeæg ned ad en bakke og så gjaldt det om at trille længst eller at ramme de andres æg. Når man prikkede æg, slog man sine æg mod hinanden og det gjaldt om først at slå hul på den andens æggeskal.
Bliv klogere på traditionen med æg til påske i klippet herunder:
