
Høstgudstjeneste er en festgudstjeneste hvor vi takker for årets høst og naturens gaver og deler overskuddet med de fattige.
Høstgudstjeneste er ikke en kirkelig højtid med fast plads i kirkeårets kalender. Men i mange kirker er der tradition for at markere høsttiden ved en søndagsgudstjeneste, hvor vi synger kendte høst- og efterårssalmer som ”Vi pløjed´og vi såede” og ”Nu falmer skoven trindt om land.”
Det er almindeligt at pynte kirken med neg og blomster eller frugt og grønt fra haverne. Der er særlige bønner til høstgudstjenesten, men prædikenen har ikke nødvendigvis med høst at gøre, da præsten ofte prædiker over den faste bibeltekst, som hører søndagen til.
Mange kirker samler penge ind til velgørende formål i forbindelse med høstgudstjenesten. Det kan ske i form af et høstoffer, en særlig indsamling ved gudstjenesten eller ved et festligt arrangement efter gudstjenesten.
Nogle kirker fornyer de gamle høsttraditioner og holder en gudstjeneste om skabelsen. Her handler gudstjenesten ikke alene om årets høst, men også om glæden ved jordens frodighed og mangfoldighed og menneskets ansvar for at forvalte skaberværket. Perioden fra første september til fjerde oktober kaldes i internationale kirkelige fællesskaber som Kirkernes Verdensråd for skabelsesperioden.
Alle gode gaver
de kommer ovenned
så tak da Gud,
ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed
Jakob Knudsen 1891
Salmebogen nr. 730