http://www.folkekirken.dk/ Seneste nyt fra http://www.folkekirken.dk/ da-DK http://www.folkekirken.dk/typo3conf/ext/tt_news/ext_icon.gif http://www.folkekirken.dk/ 18 16 Seneste nyt fra http://www.folkekirken.dk/ TYPO3 - get.content.right http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss Wed, 16 May 2012 12:04:00 +0200 http://www.folkekirken.dk/fast-indhold/nyhed/article/prinsessens-daabsklub/ På søndag får prinsessen i Møgeltønder en Snapper-hilsen i dåbsgave og et medlemskab i dåbsklubben... Danmarks yngste prinsesse skal døbes og når gaverne er pakket ud, vil tøjdyret Snapper trone på gavebordet. Prinsessen får nemlig et medlemskab i Snapperklubben sammen med det populære tøjdyr. Tøjdyret Snapper fortæller om dåb, så børn forstår det Børn og voksne kan i anledning af prinsessedåben på søndag besøge Snapperklubben.dk og få en snak, om dengang deres barn blev døbt. Her kan man møde Snapper i videoklip, hvor hun er på besøg hos præsten Pia og vil gerne vide, hvorfor små børn skal dyppes i et fuglebad. Eller spørger hvordan man egentlig snakker med Gud. Snapper udforsker også en gammel kirke, hvor nogen har malet klatmalerier på væggene. Præsten Finn kan forklare, hvordan det er gået til, og han tager Snapper med op i tårnet for at se på de store klokker, som engang har været kanonkugler. Se video med Snapper. Ny online dåbsklub Snapperklubben er en online dåbsklub for børn, forældre, faddere og bedsteforældre.  Tøjdyret Snapper besøger i en række videoklip en kirke og stiller nysgerrige spørgsmål til dem, hun møder – børnekoret, familierne til spaghettigudstjenesten og præsten Pia. De svarer selvfølgelig gerne på Snappers spørgsmål om, hvad det vil sige at blive dyppet og hvad hellighånden er for en størrelse.  Hvis man opretter sig som medlem på Snapperklubben.dk, får barnets forældre, faddere og bedsteforældre desuden en huske-på-email to uger før dåbsdagen med gode ideer til, hvordan man kan fejre dåbsdagen. Og Snapper har en brevkasse, hvor hun svarer på spørgsmål fra børn og voksne. Fakta Snapperklubben.dk er et samarbejde mellem folkekirken.dk, Folkekirkens Dåbshilsen og Danmarks Kirkelige Mediecenter. Det er opstået ud af projektet Sigurd fortæller Bibelhistorier med Sigurd Barrett, hvor Sigurd fortæller 24 bibelhistorier til Snapper. Denne bog og dvd har allerede solgt mere end 40.000 eksemplarer siden udgivelsen i 2010.  Det er gratis at være medlem af Snapperklubben.           I 2011 blev der i alt foretaget 46.912 dåb i folkekirken. Af alle de børn, der er født i Danmark i 2010 blev 69,2% døbt. Kilde: Danmarks Statistik ]]> Wed, 16 May 2012 12:04:00 +0200 http://www.folkekirken.dk/fast-indhold/nyhed/article/en-ganske-almindelig-prinsessedaab/ Blåt blod eller ej - dåben er den samme både for prinsesser og andet godtfolk, fortæller kongelig... - Dåbshandlingen er den samme, som ved enhver barnedåb. Og der er en forventningsfuld glæde omkring en døbefont, uanset om det er et kongeligt barn eller ej. Men omgivelsernes opmærksomhed er unægtelig større, fortæller Erik Norman Svendsen.

Han har været kongelig konfessionarius siden 2008 og været en nøgleperson i mange af kongehusets store kirkelige begivenheder. Han har blandt andet viet kronprinsparret og døbt deres fire børn.    

- der er mange glæder ved at være kongelig konfessionarius, men den største er den tillid,den kongelige familie viser mig ved at bruge mig som præst, fortæller Erik Norman Svendsen til folkekirken.dk  

Kongehusets præst klapper i
Med det tillidsfulde hverv som kongehusets præst,  følger også mediernes søgelys. Og netop denne opmærksomhed er den største udfordring omkring de royale begivenheder i kirken.  

Erik Norman Svendsen har flere gange oplevet, at pressen forsøger at få oplysninger om den kongelige familie ud af ham. Det kan være dåbsbarnets navn eller information om, hvad han har talt med den kongelige dåbsfamilie om.  

- Jeg er altid åben over for relevante spørgsmål i forbindelse med den kirkelige handling, men i det øjeblik det tangerer det private eller personlige, og det har med mit forhold til den kongelige familie at gøre… så klapper jeg i, fortæller Erik Norman Svendsen.  

- Heldigvis er jeg trænet i den disciplin fra min tid som Københavns biskop. Jeg er meget opmærksom på, at svare på relevante spørgsmål fra pressen, men ikke på nyfigne spørgsmål.  

Cool konfessionarius
Når kongefamilien er samlet til festlige begivenheder i kirken, bliver der skrevet et lille stykke Danmarkshistorie.  

Og som kongelig konfessionarius spiller Erik Norman Svendsen en central rolle i ritualernes udførelse. Men det får ikke en garvet og professionel præst til at ryste på hånden.  

-Jeg tænker overhovedet ikke på, at jeg har en særlig rolle. Når jeg er i gang med en vielse eller en dåb, så koncentrerer jeg mig 100 % om den kirkelige handling, og dem jeg står sammen med – den nærmeste familie og fadderne.  

-Jeg lukker fjernsyn og de mange 100.000 tusinder der kigger med ude. Det gør jeg, for at være koncentreret og naturlig. Jeg står ikke og siger til mig selv: ”Nu er det historisk eller nu følger hele Danmark med”.  

Gik det galt?
Heller ikke når ritualet er veloverstået, og det royale postyr har lagt sig, forfalder den kongelige konfessionarius til at tænke alt for høje tanker om sig selv og sin rolle lige i centrum af de kongelige begivenheder.  

- Når jeg kommer hjem, plejer jeg at tænde for fjernsynet og kigge det hele igennem på video for at se, om jeg har begået fejl, siger Erik Norman Svendsen og griner.  

-Men det er ikke for at opleve det historiske vingesus, for jeg har jo oplevet – øjeblikket – et meget fint øjeblik. Men når jeg kommer hjem, er det mere for at se, om der er noget der gik galt.    

Helligt højdepunkt
Søndagens prinsessedåb bliver en kulmination på mange måneders forberedelse. Og for kongehusets præst er der ingen tvivl om, hvad der bliver dagens store højdepunkt.  

- Dåbens centrale og hellige øjeblik er når prinsessen bliver døbt i den treenige Guds navn og får øst vand tre gange over hovedet. Så beder vi fadervor og hun bliver velsignet. Det er for mig at se højdepunktet i dåben, og det glæder jeg mig til, fortæller Erik Norman Svendsen.  

Han tilføjer dog, at der særligt er en ting han personligt ser frem til på søndag.  

-  jeg må indrømme, at jeg glæder mig mest til, det er godt overstået. Hvis man laver en fejl, vil det blive husket og vist igen og igen. Det gælder ikke bare præsten, det gælder alle de tilstedeværende. Så det er altid dejligt, når det er veloverstået... Webtv: Hvad siger man ja til i dåben, Dåbens symboler og hvad vil det sige at være fadder. ]]> Tue, 15 May 2012 16:30:00 +0200 http://www.folkekirken.dk/fast-indhold/nyhed/article/folkekirken-udklaekker-foerste-hold-journalister/ Den 6. maj 2012 overrakte biskop Henning Toft Bro diplomer til de første videojournalister uddannet...
Her søger folkekirken benhårdt at påvirke fremtidens mediebillede ved at gøre teenagere interesserede i journalistik.

Besøg hos biskoppen
Derfor har syv teenagere siden september måned 2011 gennemført kurset ”Teenage VJ – with at touch of church” under ledelse af journalist Christian French. I søndags kom kulminationen, da de unge fik overrakt et kursusdiplom af biskop Henning Toft Bro på bispegården i Aalborg.

Fremtidens mediebillede
-Vi håber, at de unge vil tage en journalistisk uddannelse, og at de ender rundt omkring i det danske medielandskab, ” fortæller Poul Jacobsen.  Han er formand for Folkekirkens Informationstjeneste i Aalborg Stift, der har udbudt kurset.

At det er folkekirken, der får de unge ind på den livsbane, skulle ifølge Poul Jacobsen gerne betyde, at de er velvilligt indstillede over for kirken, når de i fremtiden skal lave fx nyhedsindslag til landsdækkende tv.

Nyt syn på folkekirken
17-årige Kresten Andersen er en af de kursister, der allerede har fået et andet syn på folkekirken.

-det kan godt nogle gange blive sådan den-gamle-kirke-agtigt. Men at der sker sådan nogle kirkearrangementer som dette her, er en rigtig god tilgang til kirken,” fortæller han.

I alt 40 minutters tv-indslag har de kirkelige videojournalister produceret gennem kurset, og guleroden for de unge er, at deres arbejde vises på den lokale Kanal Nord. Se her et tv-indslag om Teenage Vj lavet af de unge selv - Billed: Bagerst fra venstre: underviser og journalist Christian French, Rico Simonsen, Kresten Andersen, Emma Jørgensen, Maja Heile Bertelsen, biskop Henning Toft Bro Forrest: Mathias Frost og Daniel Eriksen Ikke på fotoet: Anne Lindberg VJ står for videojournalist.  Teenage VJer et gratis etårigt videojournalistkursus udbudt af folkekirken i Aalborg Stift. Fem weekender og individuel coaching fra journalist Christian French mellem kursusweekenderne danner rammen om forløbet. 
Kurset var sidste år i finalen i Kristeligt Dagblads Initiativpris.]]> Fri, 11 May 2012 10:02:00 +0200 http://www.folkekirken.dk/fast-indhold/nyhed/article/biskop-for-hellige-fridage/ Bevar helligdage som fridage. Ellers mister samfundet sine naturlige orienteringspunkter, og det... Store Bededag  som fridag er til diskussion.  

En helligdag er ikke længere ”hellig” og fremover skal vi måske alle arbejde, når klokkerne ringer og markerer Store Bededag.  

Men at afskaffe helligdage som fridage er ifølge Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen en dårlig ide.  

- det danske samfund skal overveje helligdagenes betydning, fordi en helligdag også er et samfunds måde at udpege nogle vigtig orienteringspunkter på i en senmoderne tid, lyder det fra biskoppen.  

- de er orienteringspunkter ind i den kristne fortælling – det er klart, men de er også et orienteringspunkt, for mennesker i det hele taget. Her kan vi finde hinanden  og være sammen.    

Uheldig konsekvens
Og netop det menneskelige samvær både i og uden for kirken er i fare, hvis helligdage som Store Bededag bliver afskaffet som fridage.  

Derfor ønsker Peter Skov-Jakobsen ikke, at vi ender som vores nabolande Sverige, England og Tyskland, hvor man hverken har fri Skærtorsdag, 2.påskedag, Store Bededag eller 2 pinsedag.  

 -Jeg har levet i Storbritannien, hvor der er meget få helligdage. Det gør noget ved højtiden, fordi den er svær at fejre og fordybe sig i, når alle farer på arbejde, -  og så gør det noget ved livet i al almindelighed, fordi man ikke har muligheden for at mødes i helligdagene og være sammen, fortæller biskoppen.  

- Måske gør det også noget ved vores liv på længere sigt, når det bliver sværere at finde tid til at mødes. Derfor det vigtigt, at kirken fortæller samfundet, hvorfor vi har helligdage, og at vi markerer dem som vigtige – både for kirken og for mennesker, siger Peter Skov-Jakobsen.           ]]> Thu, 03 May 2012 13:09:00 +0200 http://www.folkekirken.dk/fast-indhold/nyhed/article/frihedsgudstjenester-landet-over/ Når mørket sænker sig den 4 maj, sætter vi lys i vinduerne for at mindes Danmarks befrielse....
Sådan lød befrielsesbudskabet i radioen den 4 maj 1945. Danmark var atter frit.   På fredag lyder budskabet igen i flere af landets kirker, når de slår dørene op til særlige gudstjenester, der markerer Danmarks befrielse og nazismens sammenbrud.   Et vigtigt budskab
- Vi skal genkalde os frihedsbudskabet.  Det er vigtigt at fejre, at vi er et frit folk og lever I et frit land, fortæller sognepræst Otto Lundgaard.  

Han står i spidsen for den årlige frihedsgudstjeneste i Klostermarkskirken i Ringsted, som i år tager afsæt i Kaj Munks frihedskamp mod nazisterne.  

- Gudstjenesten markerer den vigtigste frihedskamp, der aldrig må opgives. Nemlig kampen for menneskers frihed.  En kamp, som Kaj Munk ikke opgav, selv om han vidste, at den ville ende med at koste ham livet, siger Otto Lundgaard.  

Politisk kirke?
Men hvad har kirke, kristendom og befrielseskamp med hinanden at gøre? Og hvorfor skal kirken overhovedet lægge hus til en politisk national markering?  

- Kirken markerer ikke en politisk kamp, men kampen for menneskets frihed. Det er så befriende, at Jesus sætter sig ud over politik, når han siger: Elsk Jeres fjender og bed for dem som forfølger jer, fortæller præsten.  

Brugbar lektie
I Klostermarkskirken har frihedsgudstjenesten de sidste år trukket tre gange så mange mennesker i kirke som til en normal gudstjeneste. Og det er der ifølge Otto Lundgaard en god forklaring på.  

- Om man er ung eller gammel, så er der en brugbar lektie fra krigstiden. Vi skal altid kæmpe for freden og friheden, både dengang og nu.  Vi har aldrig helt fred med vores medmennesker eller med Gud. Det kan befrielsen og frihedskampen minde os om, lyder det fra den engagerede sognepræst.     Se indslag fra sidste års frihedsgudstjeneste i Sæby - indslaget er produceret af Christian French. ]]> Thu, 03 May 2012 12:48:00 +0200 http://www.folkekirken.dk/fast-indhold/nyhed/article/saadan-afgoer-koebenhavn-kirkernes-fremtid/ Københavns stiftsråd har indstillet 16 københavnske kirker til lukning. Folkekirken.dk har spurgt...
Kriterier i spil
De enkelte faktorer, som Københavns Stiftsråd har vurderet de nu lukningstruede kirker ud fra er:  

• Sognets størrelse.
• Kirkelig aktivitet og deltagelse i sognet.
• Kirkens beliggenhed; dels i forhold til andre kirker, dels i forhold til synlighed i kvarteret.
• Hensynet til bygningens kvalitet og omkostninger til vedligeholdelse.
• Hensynet til kulturarven:  Hvis en kirke har en markant arkitektur, og er tegnet  af en berømt arkitekt, er det vigtigt at bevare den i brug, da kirken alternativt vil blive fredet og folkekirken alligevel bliver pålagt at vedligeholde den. Det vil medføre en markant udgift til en lukket kirke.

Om en kirke skal lukkes eller ej bliver også vurderet på baggrund beregninger fra kirkeministeriet, som har kortlagt, hvad det koster at drive de enkelte kirker.   Derudover har uvildige sociologer analyseret og kortlagt den kirkelige aktivitet og deltagelse på baggrund af kirkens eget statistiske materiale for de sidste ti år.  

Nødvendig omstrukturering
Årsagen til at Københavns Stiftsråd har indstillet 16 kirker til lukning, er primært at befolkningssammensætningen i Københavnsområdet har ændret sig.   Det har skabt et behov for en omstrukturering af kirkerne.   - fra 1950 til 1990 faldt befolkningstallet med næsten 340.000 i København og Frederiksberg kommuner. Derfor er tilpasningen til befolkningstallet, den væsentligste årsag til lukningerne, fortæller Inge Lise Petersen.  

- og 16 kirker er jo strengt taget ikke mange at lukke, når befolkningstallet er dalet med over 300.000, lyder vurderingen fra formanden. Se hvilke 16 kirker der er indstillet til lukning  Se Københavns Stiftsråds oplæg til diskkussion om den kirkelige struktur i København Se Kristelig Dagblads tema om kirkelukninger]]> Thu, 26 Apr 2012 14:29:00 +0200 http://www.folkekirken.dk/fast-indhold/nyhed/article/danskerne-skal-give-folkekirken-et-faelles-kendetegn/ Folkekirken er folkets kirke og derfor skal dens mange medlemmer have indflydelse, når kirken skal... De fleste kan kende en kirke fra et posthus og et kommunekontor, når man ser bygningen i gadebilledet. Men hvordan ser man, at en mail, et brev, en annonce eller et blad kommer fra folkekirken? 

Og hvordan viser man, at en lokal kirke er del af folkekirken og ikke af et andet trossamfund? Det spørgsmål stiller de sig hos Jacob Jensen Design, som er påbegyndt udviklingen af en fælles visuel identitet til folkekirken.  

Alle kan give deres bud 
Fra i dag kan alle indsende billeder til hjemmesiden www.kendetegn.folkekirken.dk af steder, oplevelser, stemninger, symboler eller farver, som for dem kendetegner folkekirken. Bidragene vil optræde i en stor mosaik på hjemmesiden, som skal medvirke til at give designerne et billede af, hvad folkekirkens logo og grafiske linje kan signalere.   

Formand for styregruppen, som leder arbejdet med den visuelle identitet, biskop Karsten Nissen, ser frem til processen og udtaler:

- Det er vigtigt, at den visuelle identitet kommer til at afspejle kirken i hele dens mangfoldighed, så vi kan genkende os selv i det færdige resultat. Derfor håber jeg, at rigtig mange har lyst til at bidrage og være med til at tegne billedet af folkekirken, som de kender den.   

Den visuelle identitet skal udmøntes i en grafisk værktøjskasse, der vil indeholde logo og skabeloner til kirkeblade, hjemmesider, annoncer, foldere og plakater m.m., som de lokale kirker og kirkelige institutioner kan bruge frit.

Penge og tid at spare
Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af menighedsråd og medlem af styregruppen, forventer at ”den grafiske værktøjskasse” vil hjælpe menighedsrådene med at spare både tid og penge:

- Der bliver brugt mange ressourcer på kirkernes kommunikation og vi skylder at give medarbejdere og frivillige gode redskaber til arbejdet. Med den grafiske værktøjskasse bliver det lettere at formidle kirkernes mangfoldige liv.

Inge Lise Pedersen understreger, at det enkelte menighedsråd selv beslutter om de vil benytte den visuelle identitet og at kendetegnet bliver udformet til at fungere sammen med lokale symboler og logoer.

- På den måde kan et sogn fremhæve sit lokale særpræg og samtidig tydeliggøre sin tilknytning til folkekirken. Logo skal gøre kirken mere synlig 
Biskop Kasten Nissen håber også, at den visuelle identitet vil give folkekirken en klarere profil i offentligheden:

- Mange tror fejlagtigt, at folkekirken er lig med tomme kirker og kedelige gudstjenester. Med den visuelle identitet kan vi tydeligt vise, at folkekirken er til  stede overalt med gode tilbud til det moderne menneske. Vi kan vise at sogne, provstier, stifter, uddannelsesinstitutioner, skoletjenester, sømandskirker, ungdomsbevægelser, humanitære organisationer og tværgående folkekirkelige institutioner alle er den del af folkekirken og dermed det kirkelige fællesskab, som 80% af befolkningen er medlem af. 

Opgaven med at udforme den fælles visuelle identitet til folkekirken har været i et EU udbud, som blev vundet af Jacob Jensen Design. Timothy Jacob Jensen, hovedejer og chefdesigner i Jacob Jensen Design siger: - Vi er stolte over at have fået denne helt særlige opgave for en af Danmarks ældste og vigtigste kulturbærende institutioner. Det er et stort og meget inspirerende hverv at finde frem til det som visuelt kan kendetegne folkekirken. Vi håber, at rigtig mange og meget forskellige mennesker vil sende deres bud ind til hjemmesiden, så vi får et bredt billede af, hvad medlemmerne tænker om vores fælles folkekirke. Vi vil studere hvert eneste bud nøje.  

FAKTA
Projektet ledes af en styregruppe bestående af Biskop Karsten Nissen Provst ved Silkeborg Provsti, Elof Westergaard Formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen Mediekonsulent i Helsingør Stift, Rebecca Rudd.

Desuden nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter for sogne, provstier og stifter senere denne måned. Arbejdsgruppens opgave bliver at følge den videre proces.  

Projektet finansieres af Fællesfondens midler og er delt op i tre faser. Budgettet for den aktuelle første fase, afklaring og udvikling af fælles visuel identitet, er på kr. 600.000. Budgettet for anden fase, udvikling og distribution af elektronisk værktøjskasse, er kr. 600.000. Den tredje fase, støtte til implementering, har endnu ikke et budget.

Den fælles visuelle identitet er klar til brug i marts 2013, når de nye menighedsråd er tiltrådt og har overtaget de mange opgaver, som knytter sig til ledelsen af den lokale kirke.   Hjemmesiden www.kendetegn.folkekirken.dk åbner i dag. Her kan alle indsende deres bidrag, enten ved at uploade et billede direkte til www.kendetegn.folkekirken.dk Man kan også sende en mail med foto som vedhæftet fil til kendetegn@folkekirken.dk  Og man kan sende det i en kuvert til:
folkekirken.dk,
Johannes Ewaldsvej 42,
8230 Åbyhøj
mrk: Visuel identitet.   ]]> Tue, 24 Apr 2012 10:11:00 +0200 http://www.folkekirken.dk/fast-indhold/nyhed/article/biskopper-anbefaler-sorggrupper/ Biskopperne har været samlet for at drøfte fælles anliggender i folkekirken. Sorggrupper,... www.luther2017.dk og en bred kreds af kirkefolk har været samlet for at komme med input til den folkekirkelige markering. Læs hele referatet fra bispemødet her]]> Thu, 19 Apr 2012 16:12:00 +0200 http://www.folkekirken.dk/fast-indhold/nyhed/article/folkekirken-tager-foerste-skridt-mod-kirkeraad/ Bestemmer kirkeministeren, biskoppen, provstiudvalget eller menighedsrådet? Det er der i praksis...
Undgå topstyring og hastværk
Regeringen planlægger i løbet af foråret at udarbejde et kommissorium og nedsætte et arbejdsudvalg, som skal forberede et evt. lovgivningsarbejde. Og oplægsholdere og debattører understregede gang på gang behovet for bredde og grundighed.
- Vi ønsker et udvalg, som er sammensat bredt og nedefra med deltagelse fra præster og menighedsråd. Men også personer med indblik i samfundsudviklingen generelt, sagde Inge Lise Pedersen, formand for Landsforeningen af Menighedsråd. Hun var ikke ene om at advare ministeren mod at gøre processen elitær og topstyret.

Trods bred enighed blev der ikke lagt op til en hurtig ekspedition af lovændringer på kirkens område. Der skal ikke forandres for forandringens skyld, og det løser intet at smøre New Public Management ud over folkekirken, lød det fra salen. Til gengæld er der brug for grundige undersøgelser af, hvordan kirkens opgaver løses i dag, og hvilke problemer en reform af styrelsen skal løse:

- hvor omfattende reformer der er brug for, må fremgå af omfattende analyser, som formand for Grundtvigsk Forum, Helge Baden Nielsen udtrykte det.

Lær af nabolande og husk andre trossamfund i Danmark
Kirkens minister og Folketingets kirkeudvalg fik mange råd med til reformarbejdet. De  blev opfordret til se nøje på kirkeordninger i vore nabolande, og ved samme lejlighed at se på andre trossamfunds forhold i Danmark - både for at sikre øvrige trossamfund ligestilling og for at undgå, at de isoleres i parallelsamfund, sagde Kaj Bollmann, Kirkeligt Centrum.

Birger Nygaard, FKOF opfordrede til at benytte reformarbejdet til at integrere de frie folkekirkelige organisationer bedre i folkekirken, og formand for Danske Sømands- og Udlandskirker, Hans Skov Christensen mindede om de mange udlandsdanskeres behov for kirkelig betjening.

Formand for Indre Mission, Hans-Ole Bækgaard citerede den grundtvigske præst J.H. Monrad, som for mere end hundrede år siden anbefalede den ”tålsomme” folkekirke med plads til og rettigheder for mindretal.

Ingen vil skille kirke og stat
Repræsentanter for alle dele af kirken synes at være enige om, at folkekirken har brug for en ”mere sammenhængende og moderne styringstruktur for folkekirken”, som det hedder i regeringsgrundlaget. Repræsentanterne for Humanistisk Samfund og Ateistisk Samfund stod påfaldende alene med ønsket om en adskillelse af kirke og stat.
Om ændringerne skal kaldes en forfatning, styrelseslov eller blot strukturændring var der flere bud på. Et gennemgående forslag lød imidlertid på, at gøre et kirkeråd til øverste besluttende organ. 

Flere kaldte begivenheden historisk, da der for første gang siden Grundloven blev vedtaget for 163 år siden, tilsyneladende er enighed om, at ”ordne folkekirkens forhold ved lov.” 
FAKTA: Grundlovens § 4:
Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Grundlovens § 66:
Kirkens forfatning ordnes ved lov.

§ 66 omtales ofte som ’løfteparagraffen’, da planen eller løftet om at give kirken en egen lovgivning aldrig er blevet realiseret. Siden Grundlovens vedtagelse i 1849 er der gjort fire forarbejder til en sådan lovgivning for kirken; ingen af disse har dog opnået politisk eller kirkelig opbakning.

I regeringsgrundlaget "Et Danmark, der står sammen" fra oktober 2011 fremgår det, at regeringen vil arbejde for en styringsreform af folkekirken:

"Grundloven tildeler den danske folkekirke en særstilling. Regeringen ønsker inden for folkekirkens grundlovssikrede særstilling at indrette en mere tidssvarende og klar styringsstruktur for den danske folkekirke, jf. også grundlovens §66 ”Folkekirkens forfatning ordnes ved lov."

Find: Program og oplæg ved konferencen om folkekirkens styringsstruktur på Kirkeministeriets hjemmeside Reaktioner fra flere af konferencens deltagere på Kirken i København]]> Wed, 18 Apr 2012 14:03:00 +0200 http://www.folkekirken.dk/fast-indhold/nyhed/article/pigekonfirmander-rapper-for-jokeren/ Kage, rap og spørgsmål om tilgivelse hører til forberedelserne, når konfirmander fra Grindsted...
Må man holde Jokeren i hånden?
Når Jokeren tirsdag besøger konfirmanderne i Grindsted Kirke, bliver han modtaget med hjemmebagt kage og masser af spørgsmål, fortæller deres præst, Steen Frøjk Søvndal. Han har sat konfirmanderne til at læse en artikel fra Kristeligt Dagblad med Jokeren og hans sang Fadervor: - Jokeren lever tydeligvis med kristendommen som en del af sit liv, og mange konfirmander vil spørge ham om, hvad Gud betyder for han i hverdagen eller hvad tilgivelse betyder for ham.

Præsten er ikke i tvivl om, at konfirmanderne glæder sig
- de har tænkt meget over, hvad de vil spørge ham om. Men de glæder sig også bare til at sidde tæt på ham, og spørger om man mon må holde ham i hånden.

Pigerap
Jokerens besøg er et møde mellem de unge og deres idol og altså ikke en koncert. Konfirmanderne har dog tænkt sig selv at sørge for musikken til lejligheden. Hele holdet øver på en sang, som de vil synge for ham og fire piger forbereder en rap, som de glæder sig til at optræde med.

Vandt på indlevelse og ideer
Grindstedkonfirmanderne har vundet oplevelsen i den landsdækkende Konfirmandkonkurrence, som Folkekirkens Konfirmandcenter og folkekirken.dk står bag. I årets løb har de fået fem opgaver, som skulle besvares med billeder eller musikvideoer.

- Konfirmanderne er gået meget op i opgaverne, fortæller Steen Frøjk Søvndal, som også selv har været glad for konkurrencen

- opgaverne har været rettet mod centrale områder i konfirmandundervisningen, som jeg alligevel ville gennemgå. Konkurrencen har så betydet, at konfirmanderne selv har indlevet sig i det og er kommet med deres egne ideer. Omkring 60 konfirmandhold har deltaget i Konfirmandkonkurrencen.
Se vinderbillederne fra 7c, Grindsted her Se også de mange øvrige billeder og videoer fra landets konfirmander Bag den landsdækkende Konfirmandkonkurrence står folkekirken.dk og Folkekirkens Konfirmandcenter]]> Thu, 12 Apr 2012 16:05:00 +0200