Amatørteologer
I Århus tager Teologi For Lægfolk også snart imod en ny årgang kursister, som har meldt sig til månedlige weekendseminarer gennem de kommende tre år. For nogle år siden var lægmandsuddannelsen ved at lukke, fortæller kursusleder Anita Petersen, men udviklingen vendte og sidste årgang blev den største i foreningens godt 40-årige historie:

- Interessen for kristendom og religion i samfundet er steget. Mange er nysgerrige og vil gerne være klogere på kristendommen. Her arbejder de med klassiske teologiske fag og møder undervisere, som virkelig ved noget, siger Anita Petersen og fortsætter:

- Vi har fortsat mange kursister, som er kirkeligt engagerede og ønsker et mere fagligt fundament. Men amatørteologerne er ikke nødvendigvis selv troende. Vi har også mange almindelige mennesker, som gerne vil i gå dybden med kristendommen og leder efter undervisningstilbud på et højere niveau end aftenskolernes.

Rejser fra forventningerne om stor fest
Det oplever præsterne ved de danske udlandskirker. Både i Paris og New York bliver de danske udlandskirker opsøgt af par bosat i Danmark, som ønsker et kirkebryllup i udlandet for at undgå en stor fest derhjemme, skriver Danske Sømands og Udlandskirker (DSUK) i magasinet NYT.

- De, der kommer her, har ofte ikke lyst til en stor fest. Hos os kan de få det, de gerne vil have, nemlig et bryllup, der bliver afholdt stille og roligt med kun ganske få gæster, siger præst ved Den danske Sømandskirke i New York, Julie Sløk og tilføjer: 

- Der er noget eksotisk og spændende ved at blive gift i udlandet, men samtidig er det min erfaring, at brudeparrene gerne vil have, at det skal ske i en kirke. De vil gerne have evangeliet med og vide, at Gud holder hånden over dem.

Den danske kirke i New York holder hvert år 10 – 12 bryllupper og er ifølge NYT klar til at tage mod endnu flere danske par. Præsten ved Den danske Kirke i Paris, Marianne Nørgaard Gyldenkærne også gerne mod danske brudepar, som ønsker et romantisk bryllup i kærlighedens by:

- Jeg har aldrig sagt nej til nogle endnu, og jeg kommer næppe til det. For mig er det en fin gestus at tilbyde danskere en folkekirkelig velsignelse i udlandet, hvis det er det de ønsker, siger hun.

Vielse eller kirkelig velsignelse
NYT råder de danske par til at undersøge det enkelte lands regler grundigt, før de planlægger et udlandsbryllup. I Frankrig kræves der for eksempel papir på en borgerlig vielse, før den kirkelige højtidelighed, som kaldes en kirkelig velsignelse, kan gennemføres. Ritualet er dog næsten identisk med vielsesritualet:

- Det er de færreste, der oplever forskellen, siger Marianne Nørgaard Gyldenkærne, - man oplever velsignelsen som et ægte bryllup, hvor bruden kan være i hvid kjole.

I New York har kirkerne vielsesmyndighed og kan gennemføre et juridisk gyldigt bryllup. Her skal parrene blot medbringe en marriage license, som svarer til den danske prøvelsesattest.

Læs om Helle og Johan fra Rudkøbing og deres kirkelige velsignelse i Paris

- Det at vi nu har opnået ligelig fordeling mellem kønnene var en kærkommen anledning til at gamle og unge præster kunne møde hinanden og en anledning til, at vi kunne få nogle gode indlæg og muntre anekdoter, udtaler ministeren til folkekirken.dk.

Lang vej til ligelig kønsfordeling
Folkekirken har skrevet 62 års kirkehistorie, siden de første tre kvinder blev ordineret. For 20 år siden var hver fjerde præst en kvinde og i juli måned i år blev det magiske balancepunkt nået. At der skulle gå så lang tid, skyldes blandt andet menighedsrådene, som indstiller deres foretrukne kandidat blandt ansøgerne til et ledigt præsteembede i sognet.

- Vi bilder os jo nogen gange ind, at vi er meget foran i udviklingen, siger Birthe Rønn Hornbech, men det er mindre end hundrede år siden, at Kirkeministeriet foretog en meningsmåling blandt menighedsråd og lige ud spurgte, om rådene under henvisning til den åndelige forskel på kønnene kunne acceptere kvindelige præster. Det kunne de som bekendt ikke.  

Fremtidens udfordring bliver de mandlige præster
Formand for Præsteforeningen Per Bucholdt Andreasen glæder sig over, at der nu er kønsmæssig balance mellem mandlige og kvindelige præster

- De kønsmæssige aspekter af menneskelivet spiller med i enhver erfaringsmæssig formidling af kristendommen. Det er vigtigt at både mænd og kvinder kan varetage tjenesten som præst og at der er nogenlunde balance.

Spørgsmålet er, hvor længe folkekirken kan holde kønsbalancen. På det teologiske studium og blandt de yngre præster er kvinderne i overtal. Det giver ifølge Per Bucholdt Andreasen kirken en ny udfordring:

- Fremadrettet gælder det derfor også om at fastholde og rekruttere mænd til at være præster i folkekirken, så der ikke om nogle år kommer al for stor ubalance i den kønsmæssige fordeling blandt præsterne.

Læs på Kristeligt Dagblads hjemmeside om den muntre fejring af kvindelige præster

- Det er svært at måle, om ambitionerne nås, siger pædagogik konsulent i Religionslærerforeningen, John Rydahl, men meget tyder på, at kristendomsfaget er i bedring.

- De første erfaringer med kristendom som eksamensfag, giver nogle indikationer og det ser fornuftigt ud. Karaktergennemsnittet lå sidste år på 7,0, og i år på 6,9. Flere undervisere har nu linjefagsbaggrund og forlagene melder, at efterspørgslen på undervisningsmaterialer er steget markant.

Kirken skal ikke undervise som skolen
Når eleverne har lært det, de skal i skolens kristendomsundervisning, har kirken ifølge John Rydahl en anden udfordring

- Eleverne lærer ikke, at kristendommen er en mere sandfærdig livsopfattelse end andre. Folkeskolen skal stille kristendommen op på hylden ved siden af liberalisme og islam. Derfor har kirken stadig en stor udfordring i at give sin egen undervisning.

Leise Christensen er enig i vurderingen. Hun er lektor ved Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster og underviser præster i religionspædagogik.

- Skolen er blevet bedre til det, den skal, nemlig at levere objektiv kundskabsformidlende undervisning i kristendom. Påstanden om, at børnene ingenting ved, når de møder op til konfirmationsforberedelse, holder ikke mere.

Præster skal blive bedre religionspædagoger
Tidligere overtog præsterne skolens undervisningsopgave, fordi konfirmandernes uvidenhed var så stor. Man forsøgte at nå gennem hele Bibelen og kirkehistorien. Det behøver præsten ikke længere. Børnene er ganske godt med. Leise Christensen opfordrer i stedet til mere praksisorienteret undervisning

- Præsterne skal hellere undervise i, hvordan man gør i kirken. Hvordan man lever et kristent liv? Hvordan beder man og finder tid i sin hverdag til det åndehul, som troen kan blive?

Udviklingen i folkeskolen udfordrer også præsterne pædagogisk. Børnene er vant til en engagerende undervisning, hvor de selv er aktive. Hvis præsten stiller op foran kateteret og underviser, som han husker sin egen skoletid, taler han forbi de fleste børn.

Især de yngre præster tager den pædagogiske udfordring alvorligt, fornemmer Leise Christensen, og det er også helt nødvendigt.

- Debatten om folkeskolen minder os om, at det ikke er let at undervise. De færreste er pædagogsike naturtalenter. Og at gå til konfirmationsforberedelse er ikke længere en selvfølge. Hvis der går ry om, at det er umanerligt kedeligt, så er det ikke nogen god reklame.

Læs mere om undervisining i folkekirken

”Nu har staten lært at klare sig selv”, som den svenske ærkebiskop Anders Weiryd udtrykte det i sin beretning for forsamlingen. I Sverige er stat og kirke blevet skilt ad for ti år siden, og antallet af medlemmer faldt til 72%. I resten af de nordiske lande afventer man udvilingen. Norge skal i 2013 vedtage en ny forfatning for forholdet mellem stat og kirke, og her går blandt andre Senterpartiet ind for model ”statskirke light”. Island har vundet nyt terræn, i lyset af de ulykker der er ramlet over landet i Nordatlanten. Først den økonomiske kollaps, og siden vulkanudbruddet, hvis askesky henlagde ikke kun Island, men hele verdens flytrafik i en mørk skygge.

Nordisk bispemøde igen om tre år
De nordiske biskoppers møder finder sted hvert tredje år, og hovedformålet er at give de kirkelige overhoveder mulighed for at udveksle erfaringer på tværs af stifts- og landegrænser. Næste møde finder sted i Norge, i Tunsberg Stift i 2013.