Dødsfald - Hvad gør jeg?


I dagene efter et dødsfald skal de pårørende tage stilling til mange spørgsmål og ordne mange praktiske forhold. Her får du en kort oversigt over de vigtigste.

Dødsattest

Efter dødsfaldet skal en læge tilse afdøde og skrive dødsattesten.

Bedemand

De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse. Det er de pårørendes eget valg. Man skal ikke bruge en bedemand, man kan godt selv sørge for nogle eller alle de ting, der ordnes. Men ofte er det bedst at få hjælp til det praktiske, da sorgen ofte er overvældende, og fordi der skal ordnes mange uvante ting på få dage.

En bedemand kan hjælpe med meget af følgende:

Anmeld dødsfald

Ved dødsfald skriver lægen en dødsattest. Herefter skal dødsfaldet anmeldes til begravelsesmyndigheden, det vil sige den sognepræst eller det kirkekontor, som afdøde tilhørte, via blanketten "Anmodning om begravelse eller ligbrænding" på borger.dk.

Begravelse eller bisættelse

Når dødsanmeldelsen udfyldes, anmoder man også om begravelse eller bisættelse. Hvis de pårørende har kendskab til afdødes ønsker, har de pligt til at følge dem. Det gælder ønsket om begravelse (kistebegravelse på kirkegården) eller bisættelse (kremering og efterfølgende urnenedsættelse) og ønske om en præsts medvirken.

Kirkelig begravelse

 
Når en præst medvirker, kaldes det en kirkelig begravelse eller bisættelse. Hvis afdøde var medlem af folkekirken, medvirker en præst ved begravelsen eller bisættelsen med mindre afdøde har givet udtryk for andet. Ønsker man kirkelig begravelse eller bisættelse, tager man kontakt til kirkekontoret eller præsten for at aftale tidspunkt for begravelsen eller bisættelsen og den forudgående samtale med præsten.

Ikke medlem

Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, ses det som udtryk for, at afdøde ikke ønskede en præsts medvirken. Vedkommende kan således ikke få en kirkelig begravelse, men kan blive begravet eller bisat i et kapel. Her bør man eventuelt tale med bedemanden.

Gravsted

De pårørende skal vælge gravsted. Tidligere stod valget mellem et traditionelt gravsted og "de ukendtes", som fællesgrav eller plænebegravelse ofte kaldes. I dag har mange kirkegårde forskellige typer gravsteder både til kister og til urner. Mange steder tilbyder kirkegårdens ansatte at vise de pårørende rundt på kirkegården. Man kan blive bisat uden for kirkegården eller eksempelvis få sin aske spredt over havet. Her skal man søge dispensation.