Bryllup
Vælg bryllupssalmer
I kan selv være med til at vælge salmer til jeres bryllup. Salmerne aftales med præsten inden brylluppet.

Vælg bryllupssalmer

Skal du giftes og mangler du inspiration til at vælge salmerne? Eller vil du have inspiration til salmer om kærlighed? Så læs med her.

I kan selv være med til at vælge hvilke salmer, der skal synges i kirken til jeres bryllup. Salmerne aftales med præsten inden brylluppet.

I Salmebogen er der en række forskellige bryllupssalmer, som I kan vælge imellem. Mange par vælger også, at der skal synges en morgensalme eller en årstidssalme til brylluppet.

Måske er der en af jer, som har en særlig yndlingssalme, I gerne vil have sunget til jeres bryllup. Skal I giftes omkring påske, pinse eller juletid, er der også mange højtidssalmer at vælge imellem. 

Få inspiration til salmevalget

Her på siden kan du lytte til en række bryllupssalmer og årstidssalmer, som ofte vælges til et bryllup i kirken. Du kan også læse mere om salmerne og forfatterne bag. Det er kor i Folkekirkens Ungdomskor, der har lavet optagelserne. 

Bryllupssalmer og andre salmer, der er gode til bryllup

Det er så yndigt at følges ad

"Om salmen
"Om forfatteren

Om salmen
Denne salme var oprindeligt en lejlighedssang, som Grundtvig skrev til et sølvbryllup. Siden er ”Det er så yndigt at følges ad” blevet hele Danmarks velkendte bryllupssalme. Salmen afspejler brudeparrets håb for fremtiden og karakteriserer gentagende ægteskabet som et ”ja og amen”: Brudeparrets ’ja’ til hinanden og Guds velsignende ’amen’. Gud er i denne salme med sin velsignelse ægteskabets bærende kraft.

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig 1855

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

N. F. S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90.

1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.

1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.

1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme.

1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue.

1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.

1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.

1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.

1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.

1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn.

1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Theol. Dr. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.

1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.

1837: Censuren blev igen hævet af kongen. Det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa” blev skrevet dette år.

1839: Præst ved Vartov Hospital.

1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.

1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.

1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.

1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.


Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

Alterlyset i Herrens hus

"Om salmen
"Om forfatteren

Om salmen
Salmen blev trykt og sunget første gang ved Grundtvigs datter Metas bryllup med P. O. Boisen i Vartov Kirke den 29. oktober 1847. Grundtvigs henvisning til melodien “Lovet være Du Jesus Christ” refererede til den danske folkemelodi, der nu betegnes “Lille Guds barn, hvad skader dig”, som tidligt kom i brug i Vartov.

N.F.S. Grundtvig 1847. Bearbejdet 1889.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online.

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

N.F.S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90.
 
1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.

1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.  

1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme. 

1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue. 

1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.

1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.

1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.

1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.

1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn. 

1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Theol. Dr. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.

1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.

1837: Censuren blev igen hævet af kongen. Det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa” blev skrevet dette år.

1839: Præst ved Vartov Hospital. 

1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.

1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.

1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.

1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.  


Læs mere på Den Danske Salmebog Online
 

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

Jeg ved en blomst så favr og fin

"Om salmen
"Om forfatteren

Om salmen
I sin søgen efter brugbart salmestof fra ældre tid stødte Grundtvig på en tysk salme fra 1500-tallet: "Ich weiss mir ein Blümlein, ist hübsch und fein", hvis forfatter er ukendt. Den blev oversat til dansk af Hans Ravn: "Ieg veed en Urt baade deilig og fin". Grundtvig har brugt begyndelseslinjen og temaet og versemålet fra den gamle salme, men i øvrigt skabt sin egen.

Grundtvig kendte den tyske melodi, men da salmen kom i brug i grundtvigske kredse, knyttedes den til Barnekows fra 1879. Lånemelodien "Du Herre Krist" skyldes salmebøgernes senere brug.

N.F.S. Grundtvig 1843.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

N. F. S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90.

1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.

1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.

1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme.

1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue.

1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.

1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.

1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.

1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.

1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn.

1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Theol. Dr. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.

1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.

1837: Censuren blev igen hævet af kongen. Det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa” blev skrevet dette år.

1839: Præst ved Vartov Hospital.

1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.

1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.

1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.

1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.


Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

Den signede dag med fryd vi ser

"Om salmen
"Om forfatteren

Om salmen
Salmen er ofte en del af kirkelige festligheder som bryllup og dåb, ligesom den ofte synges ved søndagsgudstjenester og begravelser. Det er en gendigtning af en gammel nordisk morgensang fra det 14. århundrede, som Grundtvig digtede efter versionen i Hans Thomissøns salmebog. Det var der en helt særlig anledning til. Pinsedag 1826 ville man i den danske kirke fejre 1000-året for Ansgars og kristendommens komme med kristendommen til Danmark. Det var Grundtvig der havde gjort opmærksom på det sjældne jubilæum, og han skrev flere højtidssalmer, som han ønskede sunget pinsemorgen i Vor Frelsers Kirke. Stiftsprovst H. G. Clausen, der var uven med Grundtvig, forbød dem imidlertid sunget, fordi salmen ikke var i den officielle salmebog.

Nordisk dagvise 14. årh. Dansk 1569. N.F.S. Grundtvig 1826 og 1846. Jf. nr. 734 og 353.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

N.F.S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90.
 
1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.

1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.  

1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme. 

1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue. 

1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.

1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.

1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.

1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.

1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn. 

1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Theol. Dr. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.

1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.

1837: Censuren blev igen hævet af kongen. Det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa” blev skrevet dette år.

1839: Præst ved Vartov Hospital. 

1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.

1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.

1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.

1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.  


Læs mere på Den Danske Salmebog Online
 

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

Op, al den ting, som Gud har gjort

"Om salmen
"Om forfatteren

Om salmen
Det er en af de mest kendte og sungne salmer i salmebogen, fordi både teksten fra 1734 og den tjekkiske melodi fra 1576 er lette at tilegne sig og identificere sig med. I husandagtssangbogen Troens Rare Klenodie nævner Brorson to melodier: “Gud Fader udi i Himmerig” og “Jeg ved et evigt Himmerig”. Den nuværende salmebog har medtaget Brorsons første henvisning, melodien har blot skiftet navn på grund af en senere tids brug: “Lad veje højt vort kongeflag”. Den tjekkiske melodi fra 1576 er senere blevet knyttet til salmen.

Hans Adolph Brorson 1734.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

Hans Adolph Brorson

Om forfatteren
Hans Adolph Brorson (1694-1764) var biskop og har som en af Danmarks helt store salmedigtere sat afgørende præg på den danske salmesang. Af Brorsons salmer kan blandt mange andre nævnes ”Op, al den ting, som Gud har gjort” og ”Den yndigste rose er funden”.

1694: Født 20. juni i Randerup, Vestslesvig.

1710: Brorson blev student fra Ribe Katedralskole, og han sluttede sig til sine brødre, der læste teologi i København. Sygdom tvang ham dog til at afbryde studierne i en periode.

1715-21: Ophold hos familien i Sønderjylland. De sidste fire år af perioden var han huslærer hos amtsforvalteren i Løgumkloster. Under opholdet blev Brorson præget af pietismen, og opildnet af netop den genoptog han sine studier. I september 1721 rejste ham til København og bestod den teologiske embedseksamen.

1722: Ordineret i Ribe Domkirke 6. april. Derefter var han sognepræst i Randerup frem til 1729.

1729: 3. oktober stadfæstede kongen Brorsons kaldelse til “dansk og tredjepræst” i Tønder. Her arbejdede han under den tyske provst Johann Hermann Schrader.

1730: Provst Schrader fik opført en bygning i Emmerske i Sønderjylland efter pietistiske idealer: Med skolestue for børn og en bedesal for de voksne. Det var her, Brorson fik sit virke.

1732: Brorson udgav et lille hæfte med julesalmer efter at være blevet inspireret af Schrader, der havde udgivet en stor, tysksproget pietistisk salmebog året før. I årene efter udgav Brorson yderligere 11 hæfter med salmer til de øvrige højtider og temaer i kirkeåret, og de blev senere samlet i husandagtsbogen Troens Rare Klenodie. 92 af salmerne fra samlingen blev optaget i Pontoppidans salmebog i 1740 og kom dermed til at præge den officielle kirkelige salmesang fra begyndelsen.

1737: Stiftsprovst i Ribe.

1741: Bispeviet.

1760: Teologisk doktor.

1764: Død 3. juni i Ribe bispegård.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.


Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

Nu takker alle Gud

"Om salmen
"Om forfatteren

Om salmen
Salmen blev skrevet i anledning af 100-året for Den augsburgske bekendelse, et reformatorisk bekendelsesskrift, der også er en del af Den Danske Evangelisk-lutherske Folkekirkes bekendelsesgrundlag. Salmens bibeltekst er den apokryfe Siraks Bog, 50,22-24. "Nu takker alle Gud" blev brugt som lejlighedssalme, idet nogle af de bibelske apokryfer, og særligt Siraks Bog, tidligere dannede udgangspunkt for kirkelige lejlighedstaler, ved begravelser og ved bryllupper. I dag synger vi oftest salmen ved festgudstjenester, høstgudstjenester og ved bryllupper.

Martin Rinckart omkring 1630. Dansk 1740. 1885. 1889. 1890.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

Martin Rinckart

Martin Rinckart
Martin Rinckart (1586-1649) var tysk præst og digter. Han forfattede musikværker og religiøse dramaer og op mod 600 salmer. I Den Danske Salmebog er Rinckart repræsenteret med ”Nu takker alle Gud”. 

1586: Født  24. april i Eilenburg ved Leipzig.
1601: Thomasschule i Leipzig, hvor han blev medlem af skolens berømte kor og fik komponisten Seth Calvisius som lærer til musik og sang.

1602: Begyndte teologisk studium, men var måske mest optaget af musik.

1610: Gymnasielærer og kirkekantor i Eisleben, hvor han året efter blev diakon.

1613: Sognepræst i Erdeburg

1615: Lauerbærkronet for sit skuespil om Luther Der Eislebische christliche Ritter

1616: Magistergrad i Leipzig. Herefter vendte Rinckhart tilbage til Eilenburg som ærkediakon.

Trediveårskrigen (1618-48) indebar tunge plager for byen og dens præst, snart blev byen oversvømmet af flygtninge, snart måtte befolkningen selv flygte. Lejetropper fra begge sider krævede ublu løsepenge, og ofte forhandlede Rinckart på byens vegne.

1637: 3-8000 indbyggere døde af pest, og begravelserne forløb med op til 40 om dagen. Rinckharts hustru var blandt ofrene, og han måtte selv begrave hende, for de andre præster var døde af pesten.

1649: Død 8. december.


Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.


Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

Du, Herre Krist

"Om salmen
"Om forfatteren

Om salmen
Salmen er formet som en næsten kommanderende proklamation og sætter tilliden til Kristus ind som et kampråb. “Du, Herre Krist” er en del af en andagtsbog med salmer og bønner beregnet til at tage med på rejse, og salmen er formet som en bøn til når der er fare på færde eller når sorgen går på.

Hans Christensen Sthen 1588. Fr. Hammerich 1850.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online


Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

Hans Christensen Sthen

Om forfatteren
Hans Christensen Sthen (1544-1610) var præst, forfatter og underviser. Hans fatterskab bestod af fordanskninger af tysk opbyggelseslitteratur, skoleteaterstykker, prædikener, bønner, salmer og lejlighedsskrifter. I hans salmeforfatterskab findes blandt andet ”Du, Herre Krist”.

1544: Født 25. november i Roskilde.

1565: Sthen fik en stilling som rektor for latinskolen i Helsingør. Året efter blev han kapellan ved Skt. Olai Kirke.

1570: Præst og rektor og forpligtet på at øve latinskolekoret i kirkesang.

1581: Sthen fik magistergrad ved Københavns Universitet.

1583: Kaldet til sognepræst ved Skt. Petri Kirke og provst for Oxie Herred.

1610: Død i april eller maj og begravet i Malmø.


Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

I østen stiger solen op

"Om salmen
"Om forfatteren

Om salmen
Denne salme er onsdagens morgensang blandt en række morgensange, som Ingemann skrev til børn, og som blev udbredt til brug i skolerne. Øst er ikke alene en geografisk angivelse, men også udgangspunktet for livet. Det er i øst, Gud grundlagde Paradis og fra øst, solen stiger op og bringer glimt fra skabelseslyset første morgen.

B. S. Ingemann 1837.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

B.S. Ingemann

Bernhard Severin Ingemann
Bernhard Severin Ingemann (1789-1862) var digter og en af sin samtids fremtrædende litterære personligheder. Han skrev blandt andet salmerne “Julen har bragt velsignet bud” og “Dejlig er jorden”

1789: Født 28. maj i Torkildstrup på Falster.

1806: Student fra latinskole i Slagelse. De følgende år tog han filologisk og filosofisk eksamen, men englændernes bombardement af København i 1807 ødelagde både hans bolig og ejendele.

1808: Ingemann tog tilbage til Slagelse, hvor moderen døde året efter. I de følgende år døde også alle hans brødre, hvilket satte sine spor i Ingemanns digtning fra denne periode, som har et melankolsk præg.

1818-19: Ingemann havde efterhånden slået sit forfatternavn fast, og tog nu på dannelsesrejse til Tyskland, Frankrig og Italien på et rejsestipendium.

1822: Udnævnt til lektor i dansk ved Sorø Akademi. I Sorø indledte han sit historisk-romantiske forfatterskab, som greb tilbage til fortidens åndfulde helte. Iblandt værkerne var ”Holger Danske”, som havde stor indflydelse på den danske folkestemning under treårskrigen.

1827: Udgav Morgensange for Børn, hvorfra vi kender eksempelvis “I østen stiger solen op” og ”Nu titte til hinanden”.

1852: Ingemann fik en henvendelse fra Kulturministeriet om at revidere det endelige forslag til den ny salmebog. Ingemanns detaljerede revisionsbemærkninger og ændringsforslag, som blev indsendt i november 1854, er et stort bidrag til det danske salmearbejde.

1862: Død 24. februar i Sorø. Ved sin død stod Ingemann som samtidens store nationale digter.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

 

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.


Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi



Lover den Herre, den mægtige konge med ære

"Om salmen
"Om forfatteren

Om salmen
Da Neander skrev salmen, anerkendte de tidlige calvinsk-reformerte kirkesamfund, som digteren tilhørte, kun salmer, der byggede på bibeltekster. Det er tydeligt i salmen her, som er en gendigtning af den gammeltestamentlige Sl 103. De fem vers er fulde af hentydninger til biblen og særligt til Davidssalmerne: Guds kongeværdighed(Sl 24,8); Psalter og harpe (Sl 57,9); Ham, der som ørnen på vinger dig løfter og bærer (2 Mos 19,4: 5 Mos 32,11); Alt, hvad der har ånde må ophøje hans navn (Sl 150,6).

Joachim Neander 1679. Dansk 1740.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online.

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Joachim Neander

Om forfatteren
Joachim Neander (1650-1680) var tysk reformert præst og salmedigter. Han blev en af forløberne for den egentlige pietistiske salmedigtning. Han er måske i Danmark bedst kendt for salmen ”Lover den Herre, den mægtige konge med ære”.

1650: Født i Bremen.

1670: Blev vakt ved en prædiken af den reformerte Theodor Undereyck, der hjalp Neander til en plads som huslærer i Frankfurt. Her mødte Neander ”pietismens fader”, teologen Philipp Spener, som han blev inspireret af.

1674: Rektor for den reformerte menigheds skole i Düsseldorf, Neander blev imidlertid suspenderet, fordi han afholdt privatandagter uden gejstlig tilstedeværelse. Han søgte tilflugt på vandreture og udfoldede en større salmeproduktion.

1679: Hjælpepræst ved Martinskirche i Bremen. Her udgav Neander 57 af sine salmer i samlingen „A und W Joachimi Neandri Glaub- und Liebes-Uebung…“

1680: Død 31. maj i Bremen.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi (vedr.
Spener )

Sorrig og glæde de vandre til hobe

"Om salmen
"Om forfatteren

Om salmen

Thomas Kingos Aandelige Siunge-Koor 1681 består af 20 kristelige sange til forskellige livssituationer. Denne, den 14. sang, har overskriften: "Hver har sin Skæbne" og er oprindeligt beregnet til daglig andagt i hjemmene. 4 Kingo selv anførte en munter dansemelodi fra omkring 1670, der er med til at understrege indtrykket af livslyst selv ansigt til ansigt med lidelse og sorg. Nu synges salmen også på en melodi af Thomas Laub fra 1916.

Thomas Kingo 1681.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online.


Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

Thomas Kingo

Om forfatteren
Thomas Hansen Kingo (1634-1703) var digter og biskop. Han har med sin stil og store produktion sat afgørende præg på den nordiske salmesang. Af hans salmer kan blandt mange andre nævnes ”Sorrig og glæde de vandre tilhobe” og ”Vågn op og slå på dine strenge”.  

1634: Født 15. december i Slangerup som søn af en fattig væver.

1654: Kingo forlod latinskolen i Frederiksborg med “berømmeligt testimonium”.

1655: Begyndte teologistudiet, som tog ham tre år.

1661: Kapellan i Kirke-Helsinge hos sognepræst Peder Jakobsen Worm, som levede i sit andet ægteskab med den yngre norskfødte Sille Lambertsdatter Balchenborg, til hvem Kingo senere skulle skrive sit berømte kærlighedsdigt “Chrysilis du, mit Verdens Guld”.

1668: Sognepræst i Slangerup. I Slangerup-tiden skrev Kingo hyldest- og lejlighedsdigte til samtidens mægtigste, heriblandt kongen, og skabte den husandagtssalmebog, som lagde grunden til Kingos berømmelse som sin tids største kirkelige digter.

1669: Opnåede 8. maj magistergrad. Senere på sommeren giftede Kingo sig med Sille, som var blevet enke i 1668.

1670: Sille døde og efterlod Kingo sine 3 døtre.

1671: Gift med enken Johanne Lauridsdatter Lund. Kingo var stor tilhænger af enevælden og skrev dette år et salvingsdigt i anledning af Christian V’s indsættelse.

1676: Kingos egentlige kirkelige digtning indledtes med udgivelsen af Thomas Kingos Aandelige Siunge-Koors første Part . Her var en morgen- og en aftensalme til hver ugedag.

1677: Biskop i Odense. To år senere blev Kingo ophøjet til adelstanden.

1681: Thomas Kingos Aandelige Siunge-koors Anden Part, eller Siælens opvækkelse til Allehaande Andagter i Allehaande tilfælde. Alting til Guds Ære udkom. Her var bordvers, sange til rejsebrug, som forberedelse til altergang og også mere almene opbyggelsesdigte.

1682: Æresdoktorgrad i teologi.

1683: Kingo blev af kongen betroet at redigere en ny officiel salmebog.

1689: Efter 16 års arbejde blev ” Danmarks og Norges Kirkers forordnede Psalme-bog. Vinter-Parten” sendt i trykken med kongens godkendelse. Bogen indeholdt 267 salmer, hvoraf 136 var Kingos egne.

1690: I januar tilbagekaldte kongen sin godkendelse af salmebogen, sandsynligvis på grund af hofintriger. 4. marts fik Kingo rang af justitsråd.

1694: Johanne døde, og Kingo giftede sig 7 måneder efter med Birgitte Balslev.

1696: Kingo fik til opgave at redigere et nyt salmebogsmanuskript, som var sammensat af et udvalg nedsat af regeringen.

1699: Den forordnede ny Kirke-Salmebog udkom med Kingo som forlægger. Han havde skrevet 86 af salmerne i værket, som kom til at gå under navnet Kingos Salmebog.
1703: Død 14. oktober. Dette år blev 2. del af salmebogen, med salmer til husandagt, udgivet. Heri indgik en række af salmerne fra Thomas Kingos ”Aandelige Sjungekor”.


Læs mere på Den Danske Salmebog Online

 

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.


Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

 

Se, nu stiger solen af havets skød

"Om salmen
"Om forfatteren

Om salmen
Naturoplevelsen i solopgangen bliver i denne salme en åbning ind til erkendelsen af Gud som den skaber og frelser, der skærmer os mod døden. "Se, nu stiger solen" går således fra at være en sang om solen til en sang om opstandelsen. Der knytter sig to meloditraditioner til salmen, og de er til dels geografisk bestemt. I det nord- og østjyske er salmen indsunget på Lars Nielsens melodi, som blev trykt i Højskolebladet i maj samme år som salmen. Oluf Rings melodi kom til senere, men har hævdet sig i kraft af dens samklang med tekstens karakter.

Jakob Christian Lindberg Knudsen 1891.

Læs mere på
Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Jakob Knudsen

Om forfatteren
Jakob Christian Lindberg Knudsen (1858-1917) var præst og forfatter. Han skrev salmer, skuespil, romaner og personlige fortællinger. Jakob Knudsen er som salmedigter måske bedst kendt for morgensalmen “Se, nu stiger solen” og for den danske version af høstsalmen “Vi pløjed og vi så’de”

1858: Født 14. september i Rødding.

1881: Cand.theol. og samme år lærer i dansk og engelsk på Askov Højskole. Efter højskoleforstanderen J. Beks død bistod Jakob Knudsen med at videreføre højskolen. Senere giftede han sig med Helga Bak, den afdøde forstanders enke, og måtte flytte fra højskolen på grund af folks forargelse over ægteskabet.

1890: Jakob Knudsen blev præst for den nyoprettede valgmenighed i Mellerup. Her skrev han aftensangen “Tunge, mørke natteskyer” og “Se, nu stiger solen”.

1897: Flytning til Randers. Herefter ernærede Jakob Knudsen sig som foredragsholder og oplæser, og levede også af indtægterne fra forfatterskabet. Senere flyttede han til Glostrup, Hillerød og Birkerød.

1917: Død 21. januar i Birkerød.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Blomstre som en rosengård

"Om salmen
"Om forfatteren

Om salmen
Salmen, vi synger til advent, tager sit afsæt i Es 35,1-6,10 fra Det gamle Testamente, og citationstegnene omkring første til fjerde vers gengiver profetordet. De følgende tre vers skildrer opfyldelsen af Esajasprofetien med Kristus’ komme.

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig 1837.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online.

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

N. F. S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90.

1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.

1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.

1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme.

1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue.

1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.

1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.

1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.

1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.

1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn.

1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Theol. Dr. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.

1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.

1837: Censuren blev igen hævet af kongen. Det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa” blev skrevet dette år.

1839: Præst ved Vartov Hospital.

1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.

1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.

1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.

1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.


Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

Nu blomstertiden kommer

"Om salmen

Om salmen
Midsommersalmens vers korresponderer med hinanden, sådan at første vers fremhæver solens varme, der vækker dødt til live, og fjerde vers bruger solen som billede på Kristus, der også opvarmer og fornyer. Andet vers beskriver dejligheden i naturen, og femte vers beskriver Kristus som den blomst, der åndeligt pryder de kristne og giver den kristne vækst skønhed. I tredje vers vækker fuglesangen menneskets lyst til at synge lovsange, og i sjette vers får lovsangen indhold i form af en bøn om fortsat frugtbarhed, velsignelse, næring og åndelig sundhed.

 

Israel Kolmodin 1694. W.A. Wexels 1840. M.B. Landstad 1861. C.J. Brandt 1885. Bearbejdet 1889.

 

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

Dejlig er jorden

"Om salmen
"Om forfatteren

Om salmen

Ingemann har skrevet salmen efter pastor J. F. Fenger sendte ham en opfordring til at skrive danske vers til en schlesisk melodi fra det 18. århundrede, han var begejstret for. Salmen med pilgrimsmotivet, synges ikke kun i julen men også til mange begravelser.

B.S. Ingemann 1850.

Læs mere på
Den Danske Salmebog Online.dk.

Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.

B.S. Ingemann

Bernhard Severin Ingemann
Bernhard Severin Ingemann (1789-1862) var digter og en af sin samtids fremtrædende litterære personligheder. Han skrev blandt andet salmerne “Julen har bragt velsignet bud” og “Dejlig er jorden”

1789: Født 28. maj i Torkildstrup på Falster.

1806: Student fra latinskole i Slagelse. De følgende år tog han filologisk og filosofisk eksamen, men englændernes bombardement af København i 1807 ødelagde både hans bolig og ejendele.

1808: Ingemann tog tilbage til Slagelse, hvor moderen døde året efter. I de følgende år døde også alle hans brødre, hvilket satte sine spor i Ingemanns digtning fra denne periode, som har et melankolsk præg.

1818-19: Ingemann havde efterhånden slået sit forfatternavn fast, og tog nu på dannelsesrejse til Tyskland, Frankrig og Italien på et rejsestipendium.

1822: Udnævnt til lektor i dansk ved Sorø Akademi. I Sorø indledte han sit historisk-romantiske forfatterskab, som greb tilbage til fortidens åndfulde helte. Iblandt værkerne var ”Holger Danske”, som havde stor indflydelse på den danske folkestemning under treårskrigen.

1827: Udgav Morgensange for Børn, hvorfra vi kender eksempelvis “I østen stiger solen op” og ”Nu titte til hinanden”.

1852: Ingemann fik en henvendelse fra Kulturministeriet om at revidere det endelige forslag til den ny salmebog. Ingemanns detaljerede revisionsbemærkninger og ændringsforslag, som blev indsendt i november 1854, er et stort bidrag til det danske salmearbejde.

1862: Død 24. februar i Sorø. Ved sin død stod Ingemann som samtidens store nationale digter.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

 

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.


Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.


Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi



Mere inspiration til bryllupssalmer

  • Huset, som Gud har bygt. Nr. 701 i Salmebogen. N. F. S. Grundtvig omkring 1846
  • Jert hus skal I bygge på ordets klippegrund. Nr. 704 i Salmebogen. Jacob Paulli 1878
  • Vi beder, Herre, for de to. Nr. 705 i Salmebogen. Viktor Friedrich von Strauss und Torney 1843. Jørgen Kristensen 1974
  • I blev skabt som mand og kvinde. Nr. 706 i Salmebogen. Johannes Johansen 1977 og 2001
  • Spænd over os dit himmelsejl. Nr. 29 i Salmebogen. Leif Rasmussen 1988
  • Du som har tændt millioner af stjerner. Nr. 787 i Salmebogen. Johannes Johansen 1981 og 1982

Se også: Salmebogen, salmerne 699-706 samt salme nr. 2, 11, 15, 30, 52, 321 og 402.

For inspiration til bryllupsfesten - se også:

  • Højskolesangbogens temaregister med sange om kærlighed (bagerst i Højskolesangbogen)
  • Kirkesangbogens temaregister om vielse, s. 412.

Ofte brugte sange om kærlighed: 

  • Hvad er det, min Marie. Nr. 809 i Kirkesangbogen og nr. 438 i Højskolesangbogen. N. F. S. Grundtvig 1852
  • Du kom med alt hvad der var dig / Forelskelsessang. Nr. 811 i Kirkesangbogen og nr. 453 i Højskolesangbogen. Jens Rosendal 1981