Dåben kaldes en genfødsel. Barnet bliver født som sine forældres barn i familiens fællesskab. I dåben bliver barnet genfødt som Guds barn og sat ind i fællesskabet af alle kristne.
Dåbens vand vasker synden bort. Barnet får skænket syndernes forladelse. Vandet er tegn på, at den døbte bliver ren og at intet ondt skal skille det fra Gud. Tavlen kan altid vaskes ren igen.
Vand giver liv og er billede på, at Gud giver os livet. Vand kan samtidig true livet og minder også om døden, som Gud vil redde os gennem for at give os evigt liv.
Mange børn bliver døbt i en traditionel dåbskjole. Hvid er kirkens festfarve og den hvide kjole er ligesom konfirmations- og brudekjolen symbol på, at den som bærer den, er velsignet, elsket og tilgivet af Gud.
Dåbskjolen er alt for lang til barnet. Det symboliserer, at barnet kan vokse i sin dåb. Dåbens løfte gælder hele livet.
I dåben bliver der tegnet et kors for barnets ansigt og bryst; for følelser og forstand. Barnets person og liv bliver velsignet med korstegnet. Barnet bliver Guds barn. Korset er også kristendommens symbol på, at livet overvandt døden.
I dåben er korset således tegn på, at den døbte efter sin død engang skal opstå til evigt liv.
Kærlige hænder bærer barnet til dåb. Præsten lægger sin hånd på barnets hoved, når det bliver velsignet som tegn på, at Gud selv velsigner. Det, et døbt menneske ikke selv kan bære, kan det lægge i Guds hænder.
Barnet bliver velsignet med ordene Herren bevare din udgang og indgang, fra nu og til evig tid. Det betyder, at Gud vil holde hånden over mennesket, og at Guds hænder vil lede barnet gennem livet, og engang lede det ud af livet og ind i det evige liv.
Hanne Marie Houkjær
Og ved tidens grænse
lever fortsat
dine løfteord ved døbefonten,
dåbens lys er tændt,
når livet slukkes
Fyldt af glæde
Den danske Salmebog 448 v5
Svein Ellingsen 1971