Konfirmationen er noget særligt også for familien. Det markerer overgangen fra barndom til ungdomsliv. Alle i familien skal finde nye roller. Den unge og Gud skal også finde hinanden igen, når barnetro bliver et modent menneskes tro.
Det barn, som forældre og faddere bar til dåben, er nu blevet et ungt menneske. På en måde symboliserer konfirmationen en overgangstid. Dit barn tager sine første skridt mod selvstændighed og mod at finde sin egen identitet. Det kan være svært både for forældre og børn, fordi barnet i teenageårene skal slippe barndommens afhængighedsforhold til forældrene og bevæge sig ind i en mere jævnbyrdig relation.
Konfirmation er et klassisk eksempel på et overgangsritual, som markerer overgangen mellem barndom og voksenliv. Eller måske nærmere overgangen mellem barndom og ungdom. Alle kulturer fejrer overgange fra barn til voksen. Overgangsritualet hjælper børn og voksne med at finde ud af, hvornår børn ikke længere skal regnes for børn, men som unge voksne med de pligter og rettigheder, der følger med. Det kan give anledning til både spændende og svære samtaler i familien, hvor alle skal finde sig til rette på nye pladser. Forældrene skal tage imod barnet som et ungt menneske, som skal gå sine egne veje. Barnet skal finde sin egen identitet inspireret af venner, familie og andre voksne.
Gennem alt dette er forældre stadig de vigtigste samtalepartnere for barnet. Vi ved, at det gælder helt til det unge menneske er først i tyverne. Forældrenes holdning, forståelse og accept har afgørende betydning for unge. Forældre skal derfor ikke bare turde give slip, men også turde blive ved at være en trofast person i barnets liv.
Konfirmationen i kirken og festen i familien handler på sin vis om det samme. Meget er forandret, siden I var nybagte forældre og bar jeres kære og uskyldige barn til dåben, hvor det blev Guds elskede barn.
Når det lille barn er blevet teenager, føler det sig måske ikke så elsket og uskyldig længere. Ved konfirmationen får barnet og Gud sagt til hinanden, at de stadig hører sammen. Gud holder, hvad han lovede. Barnet er lige så elsket, som dengang det var lille og uskyldigt. Konfirmationsfesten kan også være en anledning for forældre og barn til at vise, at I stadig hører sammen og elsker hinanden.
Kirstine Helboe Johansen
