Konfirmation
Skal - skal ikke?
Konfirmation

Skal - skal ikke konfirmeres?

Skal man være helt sikker og tro på en bestemt måde, før man kan sige "ja" til at blive konfirmeret? Nej, når det gælder tro, kan vi aldrig være helt sikre. Det handler om at turde tro og håbe og elske.

Barnetro og teenagetro

Da du var yngre, troede du måske, at Gud var en gammel mand med hvidt skæg oppe i skyerne, som skabte jorden på seks dage. Det kaldes barnetro og er helt naturligt. Nu er du blevet ældre og måske mere kritisk. Det er også naturligt.

Når man bliver mere moden, så udvikler ens forhold til familie og venner sig. Dit forhold til Gud udvikler sig også, når du bliver ældre. Til konfirmationsforberedelse taler man om tro og kristendom på en mere moden måde, som svarer til din alder.

Tvivl og tro hænger sammen

Tro kan ikke måles eller vejes, og derfor kan man heller ikke sige, at nogle er meget eller lidt kristne. Vi er kristne, når vi er døbt. I dåben får vi at vide, at vi har Guds kærlighed altid. Konfirmationen er et ja til dåben og ja tak til at have Gud med i sit liv.

Viden og tro

Vi lærer i skolen, at det er godt at have viden. Viden kan vi slå op og læse om i bøger. Når du går til præst handler det om tro. Tro er tillid. Vi tror på noget eller nogen. Vi tror på vores venner og familie, fordi vi håber, at vi kan stole på dem.

Hvad tror du på?

Vi tror hver især på vores måde. Det bliver vi ved med, også når vi er konfirmeret. Du behøver ikke at vide, om du vil konfirmeres, inden du begynder at gå til præst. 

I den lille video herunder kan du høre Emilie, Simon, Karla og Magnus fortælle om tvivl, tro og hvorfor de valgte at blive konfirmeret.