AAA
 

Julefestens historieJulefestens historie

Julefest siden 300-talletJulefest siden 300-tallet

Kristne har fejret Jesus' fødsel ved vintersolhverv siden 300-tallet. Da kristendommen blev rigsreligion i romerriget, afløste festen for Jesus' fødsel en solhvervsfest, sol invictus, festen for den uovervindelige sol. I Danmark afløste den kristne jul også en solhvervsfest kaldet Yule eller Jol, som fejrede, at årets hjul igen begyndte at dreje mod lysere tider.

JulefredJulefred

Fra midten af 1500-tallet dækkede juletiden over perioden 21. december og tre uger frem. Det var en periode, hvor der var lyst julefred over landet, hvilket betød, at kun det allermest nødvendige arbejde måtte udføres. Ved en helligdagsreform 1770 blev flere af juledagene fjernet, heriblandt 3. juledag. Juletiden dækker nu tiden mellem advent og helligtrekonger, altså juleaften, 1. og 2. juledag, julesøndag og nytårsdag. I løbet af juleugen læser man i kirkerne historierne om Jesus fra hans fødsel, til han er 12 år.

Juleaften er en ny opfindelseJuleaften er en ny opfindelse

Juleaften, den 24. december blev først officiel gudstjenestedag i 1992, da kirken fik ny Alterbog. Men man har fejret gudstjenester i kirken den 24. december siden begyndelsen af 1900-tallet. Gudstjenesten juleaften er kommet, fordi man ville tage forskud på julens glædelige budskab juledag. Juleaften læser præsten juleevangeliet, som egentlig hører til som læsning ved gudstjenesten juledag. 

Kristmesse juledagKristmesse juledag

Juledag er den 25. december, som engang blev kaldt for ”Kristmesse” (jf. det engelske ”Christmas”). Det er den officielle dag for fejring af Jesus´ fødsel. De asa-troende vikinger fejrede dagen som vintersolhvervsfest og kalenderårets første dag. Da kristendommen kom til Danmark, begyndte dagen at blive festligholdt som Kristi fødselsdag, og den bevarede op igennem middelalderen tillige sin status som årets første dag.

En kalenderreform i 1575 fastslog, at årets første dag var 1. januar, men danskerne holdt i praksis længe fast ved juledag som nytårsdag, hvor man affyrede fyrværkeri, og udtalte nytårsforsæt.

Julegudstjenesterne begyndte ved midnat, kl. 2 eller 4 mens det endnu var mørkt, og stjernerne spejlede sig i sneen. Derfor skriver Grundtvig i salmen ”Et barn er født i Betlehem”: ”På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå”. Efterhånden blev natgudstjenesterne fortrængt af midnatsgudstjenester eller gudstjenester juleaftens dag, mens juledags gudstjenesterne i stedet blev flyttet til kl. 10.

Anita Hansen Engdahl