
Hvis du vil melde dig ud, skal du tage kontakt til præsten eller kirkekontoret i dit sogn.
Er du under 18 år, skal indehaveren af forældremyndigheden træffe beslutningen.
Er du fyldt 15 år, skal det dog ske med dit samtykke.
Kirkebogsføreren registrerer udmeldelsen i kirkebogen. Herved bliver den automatisk registreret i CPR-registret. Du får derefter tilsendt en ny fødsels- og dåbsattest med en påtegning om, at du er udtrådt af folkekirken, og hvornår det er sket.
Overvej konsekvenser før du melder dig ud
Melder du dig ud, har du ikke ret til kirkelige handlinger og din beslutning vil blive respekteret som en tilkendegivelse af, at du ikke ønsker kirkens medvirken ved dine personlige mærkedage. Du bør fortælle dine nærmeste om udmeldelsen og tale med dem om, hvordan du ønsker begravelse eller bisættelse.
Som medlem af folkekirken støtter du også via kirkeskatten en lang række kulturelle og sociale tiltag som kirken er involveret i. Når du melder dig ud af folkekirken, trækker du samtidig din støtte tilbage til disse lokale tiltag landet over. Nogle vælger af samme årsag, at fastholde medlemskabet af folkekirken, selv om de ikke selv er troende. Se her hvad kirkeskatten går til.
Du kan godt få dit barn døbt, selv om du ikke selv er medlem af folkekirken. Læs eventuelt mere her:
Den 1. januar 2011 var der 4.469.109 medlemmer af folkekirken. Det var 80,4 % af de i alt 5.560.628 indbyggere i Danmark