Om folkekirken
Økonomi

Folkekirkens økonomi

Folkekirken havde i 2015 indtægter for 8,3 mia. kr. og udgifter for 8 mia. kr. Overskuddet er primært anvendt til afdrag på gæld og forøgelse af frie midler i menighedsrådene.

Der er fem niveauer, som på den ene eller anden måde har betydning for folkekirkens samlede økonomi:

  • Folketinget
  • Kirkeministeren
  • Stifter
  • Provstier
  • Sogne

Økonomien kan opdeles i tre hovedgrupper: Lokaløkonomi, fællesfonden og statstilskud.

Lokaløkonomi

Den lokale økonomi omfatter det enkelte sogns kirke-, præstegårds- og kirkegårdskasser samt provstiudvalgenes kasser. Disse lokale kasser afholder knap 80 % af alle folkekirkens udgifter. De lokale kassers indtægter er først og fremmest den kirkeskat, som betales af medlemmer af folkekirken.

Fællesfonden

Fællesfonden fungerer som folkekirkens fælleskasse og er ikke en fond i juridisk forstand. Fællesfonden dækker en række fælles folkekirkelige udgifter, først og fremmest folkekirkens egen andel af løn og pension til præster og provster. Fællesfonden dækker med andre ord over de af folkekirkens udgifter, der ikke finansieres lokalt. Fællesfondens primære indtægt er landskirkeskatten, som opkræves som en del af den lokale kirkeskat, samt statens bidrag til præste- og provstelønninger.

Statstilskud

Foruden den lokale økonomi og fællesfonden bidrager staten også til folkekirken. Statens økonomiske støtte til folkekirken udspringer af Grundlovens paragraf 4, der siger, at 'den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten'. Det er ikke nærmere omtalt i Grundloven, hvordan staten skal understøtte folkekirken.

I 2015 var bevillingerne på 750 mio. kr. Størstedelen af statstilskuddet gives som tilskud til præste- og provstelønninger til fællesfonden, og til pensioner for præster og provster, der udbetales af staten. Hertil kommer drift af Kirkeministeriets departement samt en række mindre tilskud, bl.a. til istandsættelse af kirker og til de danske sømands- og udlandskirker. 

Statstilskuddet er begrundet i samfundsopgaver, som folkekirken varetager; fx personregistrering og kirkegårdsdrift.

Kirkeskat

Som medlem af folkekirken betaler man henholdsvis en lokal kirkeskat og en landskirkeskat, som tilsammen udgør det vi i daglig tale kalder kirkeskatten. Den lokale kirkeskat fastsættes af det lokale provstiudvalg, mens landskirkeskatten fastsættes af kirkeministeren i sammenhæng med fastsættelse af fællesfondens budget.