Provsti

Folkekirken er inddelt i 107 provstier. Provstierne omfatter i gennemsnit ca. 20 sogne. Der er dog meget stor forskel på antallet af sogne i provstierne - fra 5-6 sogne i enkelte provstier i byområder og op til flere end 40 sogne i enkelte provstier i landsdistrikter.

Provstiet er ramme om den økonomiske koordinering mellem sognene i provstiet. Provstiet er også ramme om tilsyn med menighedsråd, kirker og kirkegårde i provstiets sogne. Provstiet er desuden i stigende grad ramme om samarbejde mellem sognene i forhold til såvel kirkelige aktiviteter som administrative opgaver.

I hvert provsti er der et provstiudvalg, som består af 4-6 medlemmer, der er valgt af menighedsrådene, samt af provsten. Provstiudvalget har ansvar for at koordinere den lokale folkekirkelige økonomi. Provstiudvalget fastsætter således rammerne for de lokale kirkelige kassers budgetter samt det beløb, der skal udskrives i kirkeskat til de lokale kasser. Provstiudvalget er i øvrigt på en række økonomiske, administrative og bygningsmæssige områder godkendende instans i forhold til menighedsrådenes beslutninger. Provstiudvalgets kompetence i forhold til økonomien kan overdrages til et budgetsråd, der består af repræsentanter for menighedsrådene samt af provstiudvalget.

Provsten er i kraft af sit embede medlem af og forretningsfører for provstiudvalget. Provsten fører på biskoppens vegne tilsyn med præsterne i provstiet, og tilrettelægger den præstelige betjening af sognene under præsters ferie, fridage og sygdom.

Da kirkeskat udskrives fælles for alle sogne i en kommune, følger provstiernes grænser som hovedregel kommunernes grænser. I nogle af de største kommuner er der dog to eller flere provstier.