AAA
 

Jesusmaleren Carl BlochJesusmaleren Carl Bloch

Carl Bloch 1834 -1890Carl Bloch 1834 -1890

Carl Bloch er uden tvivl den maler, der i et par menneskealdre har præget de danske kirker mest. Hvor Thorvaldsen skabte den hvide Kristus, gav Bloch ham farver og fremstillede den jordiske Jesus som en alvorlig, smuk og tænksom, ung mand.

Blochs naturalistiske gengivelser af scener fra Det ny Testamente var yndede motiver, ikke mindst i indremissionske sogne i Jylland.

Da brygger Jakobsen byggede Frederiksborg slot op efter branden i 1849, bestilte han til den såkaldte Bedestol 23 små bibelske billeder hos den dengang internationalt berømte Carl Bloch.

Selv malede Bloch kun 8 altertavler. Men de 23 små tavler fra Frederiksborg Slot blev kopieret af Blochs elever og senere malere efter bestilling fra menighederne. Flere end 100 kirker har haft den slags altertavler hængende. Mange steder udskifter man dem i disse år med moderne og mere tidssvarende kunst, fordi man - med rette - opfatter de gamle tavler som dårlige efterligninger. 

Flere af de ægte "Bloch'er" bliver udstilliet i Utah, da mormonernes foretrukne Kristus-fremstillinger er Carl Blochs og Thorvaldsens.

VærkerVærker

Sankt Nikolai kirke, Holbæk (1873)
Hörup kirke, Skåne (1875)
Sankt Jakobs kirke, København (1877)
Löderup Kirke, Skåne (1878)
Sankt Hans kirke, Odense (1879)
Ugerløse Kirke (1881)
Sofia Albertina kirken i Landskrona (1884).

Sankt Hans Kirke, Odense
Sankt Jakobs Kirke, København
Sanct Nikolai Kirke, Holbæk

Af Anne-Mette Gravgaard, sognepræst og kunsthistoriker

Ingen kommentarer

Tilføj kommentar