Hein Heinsen er både uddannet som teolog og billedhugger. Begge dele opleves tydeligt i hans kirkekunst, som sjældent har figurative elementer. Heinsen har sin baggrund i 1960ernes amerikanske minimalisme. Men han er også stærkt påvirket af filosoffer som Lyotard og Imanuel Kant, når han beskæftiger sig med det guddommelige eller ”sublimes” gennembrud i vores verden.
Det handler om revner og sprækker, genskin af det vi ikke forstår. Skulpturerne er ofte fremstillet i bronce og inspirerer beskueren til at opfatte objekterne ud fra forskellige positioner og under varierende omstændigheder. Sandsynligvis en bevidst udnyttelse af filosoffen Ludwig Wittgensteins tanker om, hvorledes kunsten opstår ved mødet med betragteren.
Vestervang Kirke (1966)
Dokkedal Kirke (1968)
Fyllingsdalens Kirke, Bergen (1974)
Jakobskirke, Roskilde (1976)
Boeslunde Kirke (1979)
Søreide kirke, Bergen (1980)
Rigshospitalets Kirke (2008)
Gammel Holte Kirke (under udarbejdelse)
Sammen med maleren Stig Brøgger:
Johanneskirke, Vorup (1993)
Gug Kirke (1996)
Af Anne-Mette Gravgaard, sognepræst og kunsthistoriker
Wikimedia Commons
Tilføj kommentar