I gennem de seneste år er flere end 25 kirker blevet udsmykket med alterbilleder og glasmosaikker af Arne Haugen Sørensen.

Egentligt er det besynderligt, at denne dramatiske og til tider næsten surrealistiske kolorist er blevet så populær hos det danske kirkefolk. For Haugen Sørensen har meget lidt med den danske jantelov at gøre. Han sprænger de rum, hans billeder kommer ind i, både med sine voldsomme og provokerende motiver og sine skingert udanske farve. Men måske er det netop hans force, at han rusker op i sine tilskuere og tvinger dem til at tage stilling. Hvad enten det handler om et menneske, der forrådes, dets lidelsesfulde korsfæstelse eller trygheden i dets opstandelse.

Haugen Sørensen arbejder ligesom flere af de nyere kirkekunstnere i flere materialer, akrylmaleri, glasmosaik og skulptur, men med en stadig gentagelse af relativt få motiver: Isaks ofring, Den sidste Nadver, Korsfæstelsen, Opstandelsen, Emmausmåltidet og ikke mindst den mangetydige vandringsmand.