Andre lande
Schweiz

Schweiz

Præsten Ulrich Zwingli og den juridisk uddannede humanist Jean Calvin var de drivende kræfter bag den schweiziske Reformation. Deres teologi udgør grundlaget for den reformerte kirke.

Krig mellem kantonerne

Reformationens indførelse skete bogstaveligt talt ikke uden sværdslag. Ligesom Tyskland er inddelt i delstater, består også Schweiz af forskellige kantoner. På Reformationens tid omfattede det schweiziske edsforbund 13 kantoner. Kantonerne i vest, nord og øst gik over til Reformationen, mens de sydlige forblev katolske. Det gav anledning til flere krige op gennem 15- og 1600-tallet. Reformatoren Zwingli faldt i krig mod de katolske kantoner i slaget ved Kappel i 1531.

Reformatoren Ulrich Zwingli var feltpræst og faldt i Slaget ved Kappel

Reformatoren Ulrich Zwingli var feltpræst. Han faldt i Slaget ved Kappel, 11. oktober 1531. Her skildret af Johs. Stumpf, 1548.

Calvin reformerede Genève

Efter Zwinglis død trådte franskmanden Calvin frem som den schweiziske Reformations leder. I modsætning til Luther satte Calvin ikke noget skel mellem verdslig og kirkelig magt. Tværtimod ønskede han, at menneskelivet skulle styres af Bibelen i enhver forstand. Han bosatte sig i 1536 i Genève, hvor han snart fik overtalt bystyret til at indføre et reformatorisk regime

Genève blev en teokratisk stat

To år senere blev Calvin forvist fra Genève, men han blev kaldt tilbage i 1541. Selvom han ikke var uddannet teolog, blev han nu præst ved Domkirken. Calvin gjorde Genève til, hvad han selv kaldte en evangelisk mønsterby med streng disciplin og dogmatisk ensretning.

En stab af fromme, anstændige borgere havde til opgave at overvåge, at alt gik sømmeligt til. Syndere skulle indrapporteres til præsterne, så de kunne blive straffet. Den spanske læge Miguel Serveto (Michel Servet) blev henrettet i Genève i 1553, fordi han ikke tilsluttede sig treenighedslæren.