Danmark
Skæbneåret 1526

Skæbneåret 1526

Bibelhumanisten Poul Helgesen skrev i sin Skibby-krønike om året 1526, at ”i det år sneg lutheriets gift sig ind i hele Jylland.” Sandt var det, at der netop det år blev truffet flere vigtige afgørelser, som fik betydning for Reformationen på dansk grund.

Frederik I beskyttede Hans Tausen

Den pragmatiske Kong Frederik havde indset, at der på det kirkelige område var nødt til at herske en vis tolerance, hvis Reformationen ikke skulle antage karakter af revolution. Selvom han i sin håndfæstning fra 1523 havde lovet at værne om den katolske kirke, indførte Frederik I derfor reelt religionsfrihed for de lutherske i Danmark.

I 1526 udstedte han et værnebrev til Hans Tausen, der forpligtede Viborgs borgere til at beskytte ham. Siden fulgte et værnebrev til Jørgen Sadolin, som nu fik lov til at oprette en luthersk præsteskole i Viborg. 

Kong Frederik I havde indset, at der måtte finde en vis tolerance sted over for de lutherske

Kong Frederik I (maleri fra 1500-tallet)

Forbindelsen til Rom blev brudt

1526 var også året, hvor det blev bestemt, at bisper ikke længere skulle udnævnes af paven, men af kongen. Dermed var forbindelsen til pavekirken afbrudt.

Frederik I lovede de katolsksindede at holde op med at udstede værnebreve. Til gengæld tog han enhver under sin beskyttelse,  ”som vil prædike det, som gudeligt og kristeligt er”. Udlægningen af evangeliet skulle være en fri sag, og kongen ville ikke blande sig i, om præsterne prædikede luthersk eller katolsk. Reelt var der fra da af en katolsk statskirke og en luthersk frikirke, som borgerne kunne frit vælge imellem.