Kort fortalt
Krig og fred

Krig og fred

Luther døde i 1546, men striden mellem katolikker og protestanter var kun lige begyndt. I 1540’erne sluttede de evangeliske sig sammen i forsvarsalliancen Det schmalkaldiske Forbund. Kort efter Luthers død indledte kejseren en krig imod dem, Den schmalkaldiske Krig (1546-47), som endte med et nederlag til de evangeliske.

Kejseren indledte en krig mod de evangeliske, der havde samlet sig i en forsvarsalliance.

Den Schmalkaldiske Krig. Øverst til venstre ses Karl V, midtfor skildres krigen i Sydtyskland, og forrest forsvarer saksiske bønder sig mod kejserens tropper.

Religionsfreden i Augsburg

Det så ud til, at hele det tysk-romerske rige nu skulle tvangskatoliceres, men kejseren stod svagt trods sejren, og den foreløbige afslutning blev et kompromis, Religionsfreden i Augsburg (1555).

Her blev katolicismen anerkendt som det tysk-romerske riges officielle religion, men hver enkelt delstatsfyrste fik lov til at bestemme trosretning inden for sit område. De, der ikke ville konvertere til den trosretning, som fyrsten valgte, fik ret til at udvandre. Umiddelbart kan det virke barskt, men alternativet kunne have været dødsstraf.

Calvins Reformation

Den franske præst Jean Calvin blev tidligt vundet for Luthers tanker. Han blev drevet ud af det katolske Frankrig og slog sig ned i Genéve, hvor reformationen allerede var ved at få fodfæste. Her skabte Calvin en selvstændig reformatorisk kirke, som kaldes for den reformerte kirke.

Calvin kaldte sig selv elev af Luther, men havde mindst lige så meget tilfælles med Zwingli. De store, protestantiske kirker i Skotland, Frankrig og Holland er reformerte kirker.