Hovedpersoner
De radikale reformatorer

De radikale reformatorer

1520'erne var en urolig tid. Luthers teser var en blandt mange faktorer, der bidrog til, at en voksende oprørsstemning begyndte at kulminere. Stridighederne brød ud i lys lue med den såkaldte tyske bondekrig, som kostede 75.000 livet.

Karlstadt gik til yderligheder i Wittenberg

Mens Luther sad på Wartburg i 1521, kritiserede flere ham for ikke at gå radikalt nok til værks. Hans kollega fra universitetet i Wittenberg, Andreas Karlstadt, var en af dem. I Luthers fravær prøvede han at gennemføre en række reformer i Wittenberg.

Præster ikke bare måtte, men skulle gifte sig. Det var tvungent at modtage både brød og vin ved nadveren. Alt, hvad der ikke kunne begrundes i Skriften skulle afskaffes, og man skulle ikke prædike iført særligt tøj.

Præsten Thomas Münzer var en af de drivende kræfter bag bondeoprøret i 1524-1525

Thomas Münzer blev betragtet som en revolutionær helt i det kommunistiske DDR. Fra 1975 figurerede han på landets 5 mark-sedler.

Münzer greb til sværdet

En anden yderliggående reformator var præsten Thomas Münzer fra Zwickau, som var rejst til Wittenberg på grund af sin begejstring for Luther. De blev dog snart meget uenige. Münzer afviste barnedåben og mente, at gerninger var nødvendige for at gøre sig fortjent til frelsen. Desuden gik han ind for at bruge våbenmagt til at ændre de politiske og religiøse strukturer. Münzer var en af de drivende kræfter bag bondeoprøret i 1524-25.

Luther fordømte sværmerne

Luther tog skarpt afstand fra disse sværmere, som han kaldte dem. Han holdt en række prædikener, hvor han blandt andet forlangte tålmodighed over for de svage, som måske endnu ikke var parat til at modtage nadveren under begge skikkelser. Og han talte for, at reformationen skulle have lov at udvikle sig i frihed gennem forkyndelse. Ikke med vold og tvang.