Glædelig reformationsdag 2016
Nu begynder reformationsåret

Nu begynder reformationsåret

I dag begynder for alvor nedtællingen til 500-året for reformationen. Allerede på nuværende tidspunkt har der været afholdt et væld af møder, udstillinger og andre arrangementer, og der er blevet brygget mange tønder reformationsøl i Hjørring, Viborg og på Møn. Stifternes reformationsfejrings-udvalg har tilrettelagt mange virkelig gode og spændende aktiviteter, Folkeuniversitetet i Aarhus har et spændende landsdækkende program, og en række organisationer og foreninger forbereder begivenheder, som vil blive nærmere omtalt.

Desuden byder jubilæumsåret på en række fælles aktiviteter, som præsidiet har medvirket til at iværksætte. Du kan se et lille udpluk af de største her i dette nyhedsbrev. Er du mere interesseret, kan du gå til kalenderen og se alle de mange arrangementer, som er lagt ind her.

Jeg ønsker alle gode kræfter til jubilæumsårets aktiviteter!

Venlig hilsen Karsten Nissen,
folkekirkens teologiske rådgiver vedr. reformationsjubilæet 2017.

Tilmeld dig nyhedsbrevet