Fadervor er alle kristnes fælles bøn. Den kan bedes dagligt som en personlig bøn og hører naturligt til ved gudstjenstens dåb og nadver.
Fadervor kaldes også Herrens egen bøn. Den står i Matthæusevangeliets kapitel 6, hvor det fortælles, at Jesus selv lærte sine disciple at bede den. Fadervor er ikke alene kristendommens mest anvendte bøn. Den er også rettesnor for, hvordan kristne skal bede.
Meget tidligt i kristendommens historie blev det foreskrevet, at man skulle bede Fadervor mindst tre og gerne fem gange dagligt. Ved at vælge Fadervor, Herrens egen bøn, følte de første kristne sig mere sikre på, at de bad på den rette måde. Fadervor blev de kristnes bøn. Den kan bedes flere gange dagligt og styrke den troendes forhold til Gud.
Fadervor er en fælles bøn for alle kristne. Bønnen kan styrke bevidstheden om, at man som kristen er del af et større fællesskab. Et fællesskab som rækker ud over os selv og vores lokale kirke. Det er ikke tilfældigt, at bønnen beder med ordene ”os” og ”vore” i stedet for ”mig” og ”mine”.
Fadervor kan bedes af alle og til alle tider. Den indeholder ingen specifikke ønsker, som helbredelse for sygdom eller anmodning om særlige goder. De første kristne teologer præciserede også, at man ikke skulle bede om ting og sager til livets ophold. Det er unødvendigt, for Gud ved jo allerede besked om, hvad vi behøver.
Man beder også med Fadervor om, at Himlen kommer ned på jorden; at Gud lader sin vilje ske i os og i vores liv med hinanden. Det gælder også Fadervors bøn ”giv os i dag vort daglige brød”. Ordet ”daglige” er oversat fra et sjældent græsk ord. Det henviser til, at brødet er himmelsk. Brødet kan også betyde Kristus. Derfor kan dette brød mere end at opretholde livet i basal forstand. Det kan også forene Gud og menneske på samme måde, som det siges, at brødet gør det i nadveren. Ved gudstjenesten har Fadervor derfor en naturlig plads i nadveren, hvor den bedes før indstiftelsesordene.
Hele Fadervor er præget af troen på, at vi er Guds børn. Derfor bedes Fadervor også ved dåben. Her udtrykker bønnen tillid til Guds omsorg og nærhed. Bønnen gentager det forhold, der oprettes mellem Gud og menneske i dåben og holder det fast. Det væsentligste er sagt allerede ved indledningen: ”Vor Fader!”.
Jesper Hyldahl, Nr. Stenderup Præstegård
Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det.
Matthæusevangeliet 6,7-8