Jeg spørger ikke mine børn, om de tror på Gud

- Min ældste dreng blev konfirmeret af en præst, der snakkede meget teologisk om troen. Det var fremmedgørende, og jeg oplevede, at min dreng stod af. Man må gerne rykke rundt med folks forestillinger om troen, men indholdet i troen skal altså ikke gøres universitært. Min datters præst formidler kristendommen på en måde, der er tættere på hverdagslivet, fortæller Mogens.

Som barn gik Mogens Steen Petersen selv i søndagsskole, fordi hans mor insisterede. For ham blev mødet med kirken personificeret af den indremissionske pastor Bogø i Vejle:

-Vi mærkede, at han godt kunne lide børn, og så kunne vi jo også lide ham, selvom jeg ikke brød mig om at gå i søndagsskole. Og selvom jeg overhovedet ikke vil betegne mig selv som indremissionsk. Langtfra, tilføjer Mogens Steen Petersen.

Der er højt til loftet i mere end én forstand hjemme hos Mogens Steen Petersen. Han tror ikke selv på Gud, men mener, at kristendommen er en ekstremt vigtig del af vores kultur. Derfor er det ham magtpåliggende at fortælle sine børn om kristendommen og at tage dem med i kirke – også selvom det af og til kan opleves kedeligt:

- Jeg kan godt lide ideen om, at der foregår noget i kirken, der har en meget lang tradition. Det er vigtigt for mig at lære mine børn om det. Jeg går efter fællesskabet i kirken, understreger Mogens.

Man taler om, at ved konfirmationen træder de unge ind i de voksnes rækker. For Mogens Steen Petersen er konfirmationen en bekræftelse af dåben og fællesskabet. Han betoner særligt det sidste:

-Det centrale ved en konfirmation er ritualet, udført i fællesskab. I dag kan man jo ikke åbne en avis uden at høre råbet efter fællesskab. Her får kirken enorm betydning, også ved en konfirmation, fordi den tilbyder et fællesskab og nogle ritualer. Så gør det ikke så meget, hvis konfirmanden står og tænker på gaverne, tilføjer Mogens. Det er fællesskabet, der er det vigtigste.

Mogens Steen Petersen er ikke blind for de mange uenigheder, der også præger et fællesskab som folkekirken. Og når det gælder debatten om vielse af homoseksuelle og kvindelige præster i folkekirken, er Mogens klar i mælet: Her skal folkekirkens præster følge landets lovgivning om ligestilling, mener han, og ikke henvise til bestemte skriftsteder. Ellers må de forlade folkekirken og stifte en frikirke.

For tro er grundlæggende en personlig sag, mener Mogens Steen Petersen. Så han kunne ikke finde på at spørge sine børn, om de tror på Gud:

 -Jeg vil gerne tale med dem om det, hvis de tager det op på eget initiativ. Og det er vigtigt for mig, at de kender fællesskabet i kirken. Men jeg spørger dem ikke, hvad de selv tror på.

Af Elisabeth Vestergaard Dørken