12-årige Yara kom til Danmark fra Palæstina for fire år siden. Næste år skal hun konfirmeres i folkekirken sammen med sine danske veninder.
- Mine klassekammerater kan stadig finde på at spørge, om jeg må spise gris. Ja, jeg er jo kristen ligesom jer, siger jeg. Det er, som om jeg hele tiden skal minde dem om det. Yara griner og trækker på skuldrene. Efter at hun kom til Danmark for fire år siden, har hun vænnet sig til, at mange danskere sætter lighedstegn mellem arabere og muslimer og har svært ved at få det til at hænge sammen, når hun præsenterer sig som kristen palæstinenser.
![]() |
Hun bliver heller ikke længere så forundret, når hun møder danskere, der kalder sig kristne, men sjældent går i kirke og ikke engang kender detaljerne i historien om Jesu liv, død og opstandelse. Da hun boede i Palæstina, gik hun og hendes fire søskende i en katolsk skole, hvor flertallet af børnene var kristne, mens en mindre gruppe var muslimer. En nonne underviste de kristne elever i kristendom, mens en imam introducerede de muslimske børn til islamisk tro og praksis. Undervisningen var forkyndende, og for de fleste elever spillede religion en naturlig rolle i hverdagen.
- Vi bad aftenbøn, og min mor fortalte os historier om Jesu liv, når vi skulle sove. Vi så også film om vores tro. Den video der har vi haft med fra Palæstina til Danmark. Den handler om Jesu liv, og den er vildt god. Jeg er glad for, at vi fik den med hertil, siger Yara.
Yara kom til Danmark i 2007 sammen med sine fire ældre søskende og sin mor, da de blev familiesammenført med børnenes far, som havde fået asyl i Danmark som politisk flygtning. Familiens rejse til Danmark foregik det i stor hast, og Yara nåede kun lige akkurat at få den første kommunion i den katolske kirke, som familien var knyttet til. - Vi holdt bare en lille fest, hvor vi gik i kirke, og familien kom forbi og sagde tillykke. Så jeg glæder mig til, at jeg skal konfirmeres til foråret i folkekirken. Så skal vi holde en stor fest, siger hun.
Hun drejer på et armbånd med store perler med Jesus-afbildninger på, som hun har om det ene håndled. - Det her armbånd har jeg fået af mine ældste søskende, som var i Palæstina sidste sommer. De gaver, jeg får fra familien dernede, er næsten altid noget med kristendommen. Og når jeg giver gaver til mine klassekammerater, er det også tit en gave med et kors eller et billede af Jesus. Det synes de, er lidt mærkeligt. Men jeg synes, at det er mere mærkeligt, at de stadig glemmer, at jeg ikke er muslim, siger hun med et smil.
Malene Fenger-Grøndahl