'Landsbytosse' fandt troen i Libanon

- Vi har fået en vanvittig ide: Vi vil sende to danske og to tunesiske spejdere rundt i Tunesien i en bus for at inspirere spejdergrupperne dernede til at arbejde med involvering af unge i organisationsarbejde og demokrati.  Vi er ved at skrive en ansøgning om støtte til projektet.

32-årige Martin Prag læner sig frem i den bløde sofa med sin bærbare computer i skødet og fortæller begejstret om det nyeste skud på den stamme af projekter, han er engageret i som medlem af den kristne spejderorganisation KFUM.

Ideen bygger videre på de kontakter, som Martin og fire af hans spejderkammerater har etableret til spejdere i Tunesien. De første kontakter opstod, da KFUM-Spejdernes hovedbestyrelse for fire år siden besluttede, at de ville gøre noget konkret for at bygge bro over den afgrund, som Muhammedkrisen havde skabt, og Martin var blandt dem, der blev udvalgt til at gøre ideen til virkelighed.

Det er lettere for kristne end ateister at bygge bro til muslimer, mener Martin Prag

'Sprang ud' som kristen

- Vi syntes, at det lå lige for, at vi som kristen funderet dansk spejderorganisation fandt en arabisk-muslimsk spejdergruppe at samarbejde med, og det var faktisk ret let at komme i dialog med de tunesiske spejdere. Jeg tror, at vores kristne grundlag gjorde det nemmere for dem at forholde sig til os. Havde vi været ateister, var det helt sikkert ikke gået så let, siger han og tilføjer med et smil, at det nok var heldigt for projektet, at han kort forinden var ’sprunget ud’ som kristen.

- Det skete på et dialogseminar i Libanon i 2007. Der mødte jeg unge muslimer og kristne, som havde en meget naturlig måde at være religiøse på. De tilhørte forskellige trossamfund, men det var ikke forskellene, der fyldte. I stedet oplevede jeg en stærk samhørighedsfølelse, og pludselig var det let for mig at give slip på mine rationelle forbehold over for kristendommen, siger Martin Prag, der som uddannet i historie og samfundsfag kender mere til korstog og kolonialisme end de fleste.

Efter hjemkomsten mødte Martin en muslimsk pige, som han blev kæreste med. I længden blev de religiøse og kulturelle forskelle dog for store, og forholdet sluttede.
- I den hårde proces blev det klart for mig, at jeg føler mig mest hjemme i kristendommen og Folkekirken. Jesus er et naturligt forbillede for mig, og så kan jeg godt lide den åbenhed, der er i Folkekirken, siger han.

Brug for landsbytosser

Også på en anden måde kan han identificere sig med Folkekirken: ”Jeg synes ikke, at kirken er så god til at ’reklamere’ for sig selv og forklare, hvad den står for. Det samme gælder nok mig og mange andre folkekirkekristne.  I de fleste miljøer, hvor jeg færdes, er tro nærmest tabu, og jeg tror, at mange synes, man er lidt af en landsbytosse, hvis man siger, at man er folkekirke-kristen. Måske er der brug for flere landsbytosser, som tør ’indrømme’, at de er kristne, og fortælle åbent om deres ståsted.

Malene Fenger-Grøndahl

Læs om KFUM-Spejdernes dialogprojekt