Vielsen i kirken var bryllupsdagens højdepunkt

Nu, hvor det hele er overstået, ser Anna tilbage på ceremonien i kirken med særlig glæde.

– Dagens højdepunkt var helt klart i kirken, fordi det er så højtideligt og formelt.  Resten af dagen var jo ”bare” fest. I kirken viste vi alle, at vi mener det alvorligt. At vi nu er forenet og vil være sammen.  Og hele familien har overværet det. Det betyder noget, synes jeg.

Den megen opmærksomhed var heldigvis også meget lettere at have med at gøre, end de havde forstillet sig, for den kom jo fra mennesker, som de kender og holder af. For Anna føles det rigtigt at have delt den store dag med venner og familie.

Brylluppet gav også anledning til eftertænksomhed hos Anna. Hele hendes og Leifs historie sammen blev genfortalt – både af præsten i kirken og i sange og taler til festen bagefter. Men også i dagene op til brylluppet. 

– Der dukkede en masse minder op. Jeg tænkte tilbage på dengang vi mødte hinanden og på forelskelsen, men jeg har også tænkt meget over den historie, vi skal skrive sammen fra nu af. Det har fået mig til at mærke efter, hvad der betyder noget for mig og for os sammen.

Ud over at være en festlig og romantisk dag for parret, så tjener brylluppet også en mere praktisk funktion. Nemlig at sikre de to døtre, Emilie og Silje, hvis der skulle ske Anne eller Leif noget.
Normalt kommer den lille familie kun i kirken, hvis de er inviteret eller til højtider. Begge piger er dog blevet døbt i Stenderup Kirke, og derfor virkede det naturligt, at præsten også skulle vie mor og far.

– Præsten har været med til at de store begivenheder i vores families liv. Og hun holdt en meget personlig tale til os, som vi blev rigtig glade for, fortæller Anna.

Bente Schmidt