
![]() |
Jeg vil meget gerne have besvaret følgende spørgsmål:
Kan man blive gift i en kirke, hvis man ikke er blevet konfirmeret??
Venlig hilsen
Liselotte
Kære Liselotte. Ja og tillykke, hvis det er dig der skal giftes.
Konfirmation er en mærkelig ting. Jeg skal konfirmere to hold her i maj og mærker, hvordan dagen betyder meget for dem, og at de vokser med opgaven. Men når det kommer til stykket, så er det altid dåben, der er afgørende. Det er altså ikke om du er konfirmeret men om du er døbt, der betyder noget i forhold til at blive viet i kirken.
Så igen, hvis du er døbt, og det er dig, der skal giftes - så tillykke!
De bedste hilsner
Anne Katrine Bjørn Andersen, Sognepræst Jelling
Her kan du stille dine spørgsmål om kirke og kristendom, tro og kristenliv. Folkekirken.dks panel svarer så hurtigt, det lader sig gøre.