Om påskeindsatsen 2016
Påske over hele landet

Påske over hele landet

Landets ti stifter har skudt påskefejringen i gang. De mange forskellige tiltag bliver rullet ud over landet i løbet af påskeugen. Her er et udpluk af påskeoplevelser fra hele landet.

Påsken er den absolut største kirkelige højtid, og i år har landets ti biskopper besluttet, at der skal være særligt fokus på påskefejringen over hele landet. I både små og store sogne landet over finder man særlige arrangementer i forbindelse med påsken. Og udbuddet er stort: Der  er fællesspisning, familiegudstjenester, stille- og meditationsgudstjenester, pilgrimsvandringer og kirkekoncerter, for bare at nævne nogle af de mange forskellige tiltag. For at se, hvad der sker i det enkelte sogn, er folkekirken.dk’s kirkekalender et godt redskab. 

Gå til folkekirken.dk’s kirkekalender

Inspiration fra stifterne

Også de enkelte stifter har sat fuldt blus under påsken, som officielt startede i søndags med palmesøndag. Flere af stifterne har temasider om påsken på deres hjemmesider, hvor sognene kan hente spændende vinkler på påskens budskaber og inspiration til, hvordan påsken kan få endnu mere fokus lokalt. 

I Roskilde Stift indledte biskop Peter Fischer Møller påskeugen palmesøndag, hvor han delte påskelinjer ud sammen med to sognepræster. Det foregik på Stændertorvet i centrum af Roskilde, og de 500 påskeliljer var væk på fem kvarter.  

Se, hvordan biskoppens påskeliljer blev modtaget

Roskilde Stift har også et påsketema på sin hjemmeside, hvor man kan se, hvordan stiftet ellers markerer påsken. 

Se Roskilde Stifts temaside om påsken 

I Københavns Stift, der også inkluderer Bornholm, er der tradition for at fejre påsken med fællesspisning skærtorsdag. På sin hjemmeside har stiftet en oversigt over, i hvilke kirker der er fællesspisning.  

Se oversigten her 

Flere københavnske kirker følger den ældgamle tradition med at markere påskenat, når de om aftenen den 26. marts inviterer indenfor til stilhed, musik og lystænding. Også påskemorgen den 27. marts markeres flere steder. 

Se guiden til arrangementerne her

I anledning af påsken er der også mulighed for at opleve koncerter i mange af Københavns kirker.  

Se guiden til påskens koncerter her 

I Aarhus Stift har biskop Henrik Wigh-Poulsen udgivet et lille hæfte med refleksioner over påsken. Hæftet er skrevet, så mennesker uden teologisk baggrund får en forståelse for påskens budskaber. 

Læs mere om hæftet her

Det seneste nummer af Aarhus Stifts onlinemagasin ’Røsten’ handler også om påske. ’Røsten’ har også lavet en lille video, hvor fire børn fortæller om, hvad påsken handler om. 

Følg linket her for at se videoen

I Ribe Stift optager TV SYD påskegudstjenesten i Sædden Kirke ved Esbjerg. Præsten og organisten håber, mange vil dukke op til gudstjenesten, som TV SYD sender dagen. 

I anledning af påsken har Sædden Kirke også lavet en udgave af Via Dolorosa – smertens vej. I denne fortolkning kan kirkegængerne opleve og gennemleve Jesus’ lidelseshistorie fra palmesøndag til påskedag. Via Dolorosa er i kirken til og med den 2. april. 

Se mere om Via Dolorosa her

Lolland-Falster Stift gør i forbindelse med påsken opmærksom på, at TV Øst i påsken sender to særudgaver af programmet ’Præstens lektie’ med biskopperne Steen Skovsgaard fra Lolland-Falster Stift og Peter Fischer-Møller fra Roskilde Stift. I udsendelserne bliver biskopperne udfordret på deres opfattelse af påsken af en borgmester, en clairvoyant og en praktiserende muslim. 

Se omtale af programmerne her

Fyns Stift har også valgt at have et påsketema på sin hjemmeside. Her er videoer om påskens budskaber og en digtsamling med 29 nye digte om påsken, skrevet af fynske digtere. 

Se temasiden her 

I Helnæs Kirke i Fyns Stift er der anden påskedag dukketeater for alle mellem 4 og 104 år. Dukketeatret Svantevit opfører forestillingen ’PUST’, der er historien om forholdet mellem Gud og mennesker. 

Læs mere om forestillingen her 

I Viborg Stift kan man i Rybjerg Kirke opleve Trio Fabulas version af påskens drama som musikforestilling for voksne og børn fra omkring 6 år. Det er anden påskedag kl. 14. 

Læs mere om forestillingen her 

Også Viborg Stift har et påsketema på sin hjemmeside. Her finder man en kort forklaring på, hvad der skete de forskellige dage i påsken for snart 2000 år siden.  

 Se temasiden her 

I Haderslev Stift er der påskegudstjenester for alle. På stiftets hjemmeside er der en oversigt over de forskellige former for gudstjenester, så alle har mulighed for at finde en, der passer til dem.  

Læs mere om gudstjenesterne her 

Også Haderslev stift har en temaside om påske, hvor sognene kan finde inspiration. 

Find temasiden her 

Helsingør Stift opfordrer på sin hjemmeside til at sprede påskens budskab om tilgivelse.  

Læs hvordan her 

I Aalborg Stift er påsken selvfølgeligt også på programmet. På sin hjemmeside har stiftet en temaside, som fortæller om folkekirkens overordnede påskeindsats. 

Se temasiden her