Pinse
Pinsefisk

Pinsefisk

Fisk er pinsens spise, ligesom anden til jul og lammet til påske. Madtraditionen er ny, men fisken er et urgammelt kristent symbol.

Fisk er pinsens spise - men hvorfor egentlig det? Hør sognepræst Benjamin Rasmussen fortælle om den nyere danske tradition.


Fisken blev den tidligste kirkes kendetegn. Det græske ord for fisk danner nemlig forbogstaverne for Jesus Kristus Guds søn, Frelser. Det fortælles, at de første kristne under de romerske kejseres forfølgelser tegnede fiskesymbolet på de huse, hvor de mødtes til gudstjeneste om søndagen. I pinsen fejrer vi Helligåndens komme og kirkens fødselsdag. Det gør den tidligste kirkes tegn, fisken til en oplagt spise netop i pinsen.

Ny dansk pinsetradition med succes

At spise fisk netop til pinse er dog en ny dansk tradition. I 1999 gik daværende biskop over Roskilde Stift, Jan Lindhardt sammen med Foreningen Fiskebranchen, om at markedsføre fisken som danskernes pinsespise.

- Danskerne tænker og tror med maven, sagde han og pegede på risikoen for, at pinsen blev madløs og glemt, mens alle andre højtider har deres madtraditioner. Vi spiser fastelavnsboller til fastelavn, lam til påske og varme hveder til Store bededag.

Hver år kårer Danmarks fiskehandlere sammen med biskoppen over Roskilde Stift årets pinsefisk. Se hvordan det gik for sig, da tre biskopper flåede pinsefisk på Kirkedage 2013. Produceret af Aalborg Stift.