Fortsæt til hovedindholdet
Følg liturgiarbejdet
Anonyme liturgibidrag

De anonyme liturgibidrag

Biskopperne har modtaget bidrag til liturgidebatten fra forskellige enkeltpersoner, menighedsråd, foreninger og organisationer i hele landet. 

Bidragene nedenfor er anonyme - biskopperne har kender til bidragsydernes navne.

Bidragene er adskilt af fem stjerner 
 


*****

 

 

Den gode gudstjeneste er


Et sted hvor vi i fred og ro kan tænke tanker, hvor familien kan mødes og mindes.

God prædiken med lidt humør

Gode salmer og nye salmer

Genkendelighed ved gudstjenesten

Kirkerummet virker imødekommende, smukt og roligt

En vedkommende menneskevarm tale fra præsten med emner der relaterer til menneskets hverdag

Lyse, glade salmer, præludium og postludium – Trosglæde

Rolig fordybende tid

Tiden til at synge

Muntert postludium –

Rart med skift mellem orgel og klaver

Tid til eftertanke

Fordybelse, fællesskab om troen

Rum vi har med Gud
 

Hvad vil I gerne, at en kirkefremmed siger om vores gudstj.
Det var en dejlig gudstjeneste Det var da en prædiken, der var til at forstå
 

Gudstjenesten er menighedens – hvem er menigheden.
Pensionister sidder mest på kirkebænken. Når der er arrangementer hvor børn kan være med, kommer der flere børnefamilier.

Måske der kunne købes nogle timer til Babysalmesang, ville være godt at følge op med arrangementer for yngre børn. Jørgen snakker om et sangarrangement for yngre børn.

Genkendelighed
Kan genkende gudstj på, at det er de samme elementer som gudstj altid har haft. Klare regler om påklædning i folkekirken. Alle Helgengudstj er unik. Stemningen gør det.

Frihed:
Glade salmer

Friere valg af prædiketekster, f. eks ikke gavnligt med tekst om øgleyngel til konfirmationerne og andre lejligheder hvor andre tekster ville passe sig bedre.

Dejligt at teksterne kan læses på mere nutidigt sprog.

Ønske om at flytte nogle søndagsgudstjenester til nogle lørdage

Gudstj ved solnedgangstid kl. 16. - 16.30. Måske der kommer nogle andre.


*****

Gudstjenesten i nutid og datid

 

1.                    

Hvem mener du skal bestemme gudstjenestens ramme og indhold? Er det præsten, menighedsrådet, biskoppen eller dronningen (ved autorisation som nu)?

 

Som nu.

2.

Mener du, at det er præsten alene, der skal forestå gudstjenesten og læse, bede og prædike m.m.? Eller vil du foretrække, at menigheden i højere grad engageres i afviklingen af gudstjenesten?

 

Menigheden må gerne engageres i forhold til tekstlæsningen. Synes det skal være præsten, der beder og prædiker.

3.

Hvad betyder det for dig, at gudstjenesten (højmessen) er genkendelig i alle kirker?

 

Det er vigtigt. (Gælder for den almindelige højmesse)

4.

Hvad betyder det for dig, at gudstjenesten i dit sogn er genkendelig fra søndag til søndag?

 

Genkendelighed er godt, men gerne små indslag af og til (ex. medvirken af børn/konfirmander, lokale musikere, lokale oplæsere, stående lovsang)

5.

Hvis gudstjenestens liturgi bliver mere fri, så præst og menighed kan tilrettelægge gudstjenesten forskelligt, hvilke led i gudstjenesten vil du så mene skal med hver gang?

 

Uændret.

6.

Hvad tror du, det vil betyde, hvis gudstjenestens liturgi bliver mere fri?

 

Der kan være fare for, at gudstjenesten kommer til ”at sejle”.

7.

Hvilken værdi har det, at præsten skal prædike over fastlagte tekster?

 

Det har stor værdi.

8.

Hvilken værdi eller det modsatte kan du se i, at præsten selv kunne vælge prædiketekst?

 

Det er vigtigt, at præsterne bruger samme prædiketekst og ikke selv vælger efter forgodtbefindende.

9.

Er der noget i dåbsritualet, der er svært at forstå? Hvilket?

 

Nej.

10.

Hvilken betydning tillægger du dåben? Kommer den betydning klart frem i dåbsritualet?

 

Højtidelighed.

11.

Har du forslag til forbedringer af dåbsritualet?

 

Nej.

12.

Hvad betyder nadveren for dig?

 

Stort.

13.

Har du forslag til forbedringer af nadverritualet?

 

Nej.

14.

Faggruppen med fokus på Autorisation og frihed opererer med tre forskellige modeller. Den konservative, hvor man beholder den nuværende autoriserede liturgi, Den frie, hvor kun en overordnet grundstruktur fastlægges, mens der gives stor frihed til at præst og menighed kan designe gudstjenesten, som de vil, og den tredje model, som de kalder Mellemvejen, hvor der både fastlægges en struktur og en ordlyd i de mest centrale led i gudstjenesten, mens der gives frihed til alt det andet. Hvilken model vil du foretrække?

 

Mellemvejen.

15.

Beskriv din drømmegudstjeneste. Form - indhold - tidspunkt - inddragelse - musik.

 

 

 

*****

Samtale om gudstjenesten 

 

Højmessen

Hvem mener du skal bestemme gudstjenestens ramme og indhold? Er det præsten, menighedsrådet, biskoppen eller dronningen…

  • Vi mener, at højmessen fortsat skal være autoriseret af dronningen. Vi vil gerne kunne genkende og regne med hvad vi møder, hvis vi går til højmesse uanset hvor i landet, vi er.
    En højmesse skal ikke være så tilgængelig, så der ikke er noget at tygge på. Man opdager hen ad vejen flere og flere led i gudstjenesten og ser sammenhængen med tiden. 
    Vi ser også en stor værdi i stilheden, eller i meditationen i gudstjenesten.
  • Andre typer af gudstjenester kan fortsat være mere frie.

 

Mener du, at det er præsten alene, der skal forestå gudstjenesten og læse, bede og prædike m.m.? Eller vil du foretrække, at menigheden i højere grad engageres i afvikling af gudstjenesten?

  • Det er fint at lade nogle fra menigheden læse tekster op.
  • Vi ser gerne, at det er præsten, der tager sig af liturgien. Men prædiken kan godt varetages af andre. Det skal dog være under præstens ansvar.

 

Hvad betyder det for dig, at gudstjenesten (højmessen) er genkendelig i alle kirker?

  • Det betyder, at vi føler os hjemme.
  • Vi vil gerne opfordre til, at det i gudstjenesten er tydeligt, hvordan liturgien er, sådan at eventuelle gæster, eller ikke kirkevante, ikke bliver udskammet. Det kan gøres ved at lægge en oversigt på kirkebænkene, eller annoncere det fra en skærm eller bare mundtligt (ex: vi rejser os og lytter…)
     

Hvad betyder det for dig, at gudstjenesten i dit sogn er genkendelig fra søndag til søndag?

  • Ditto
     

Hvis gudtjenestens liturgi bliver mere fri, så præst og menighed kan tilrettelægge gudstjenesten forskelligt, hvilke led i gudstjenesten vil du så mene skal med hver gang?

  • Vi vil ikke undvære noget af det.
     

Hvad tror du, det vil betyde, hvis gudstjenestens liturgi bliver mere fri`

  • Så forsvinder noget af genkendeligheden.
     

Hvilken værdi har det, at præsten skal prædike over fastlagte tekster?

  • Så bliver det ikke bare det ’lette’ tekster, de ’populære’ tekster, der bliver valgt.
  • Det kan også blive lidt for énsporet, hvis det er den samme, der vælger tekst.
  • Det er også en værdi, at vi på den måde kommer rundt i hele bibelen.

Er der noget i dåbsritualet, som er vanskeligt at forstå? Hvilket?

  • Det er naturligvis umuligt at forstå, hvad der sker i dåben, men når der menes om teksten er vanskeligt at forstå, så nej, det forstår vi godt. For de forældre, som ikke er kirkevante, er det præstens opgave at forklare ordenes betydning.
  • Fadertiltalen er personlig og jo ikke som sådan rituel, men den kan netop gøres personlig, fordi præsten har haft et møde med forældrene på forhånd.

 

Hvilken betydning tillægger du dåben? Kommer den betydning tydeligt frem i dåbsritualet?

  • Stor betydning, og det kommer tydeligt frem.

Forslag til forbedringer..

  • Nej

 

Hvad betyder nadveren for dig?

  • Rigtigt meget. Vi har ingen forslag til forbedringer af nadverritualet.
  • Vi finder det vigtigt, at brødet er usyret, så hvis man ikke bruger oblaten, skal brødet være usyret.

Vi foretrækker den konservative gudstjenesten.

 

*****
 

Havde lyst til at give mit bidrag: Det stærkeste element for mig ved alle kirkelige handlinger er den aronitiske velsignelse. Den rummer for mig det jeg søger efter, når jeg fx kommer i kirke. Og ved begravelse rummer den det jeg ønsker for den afdøde og de efterladte. Den er enkel, men rummer noget meget væsentligt. Den apostolske velsignelse kommer nok på en andenplads, fordi den minder os om at vi skal se hinanden. Derefter indgangsbønnen, som også udtrykker hvad jeg kommer for. Prædikenen kan jeg heller ikke undvære. Den giver noget at tænke over. Nadveren kan i nogle kirker blive noget langtrukken i det. Og så skal præsten helst ikke forklare for meget undervejs. Med mindre vi er til barnedåb :)

 

*****

 

Jeg har gjort mig nogle tanker omkring gudstjenesten. Det er en debat, jeg har fulgt med interesse. Især anmeldelserne af gudstjenesten af musik-, film-, teateranmelderne, syntes jeg fungerede godt som åbning.

Jeg oplever gudstjenesten i den nuværende form som tæt på optimal, men der er nogle punkter, der kunne forstærke oplevelsen efter min mening. Overordnet ønsker jeg mig mere patos, mere sansning og mere af det kontemplative i gudstjenesten i folkekirken.

Kirkerummet: 
Mange kirkerum i den danske folkekirke er billedfattige. Det kunne være sanseligt forstærkende, hvis man turde trodse traditionen og mætte kirkerummet med prægtige farver og motiver, som man for eksempel ser det i den ortodokse kirke og i den katolske kirke. Jeg savner mere sansning med øjnene. Dermed ikke sagt at kirkerummene ikke er smukke, som de er i dag. Jeg kunne bare godt tænke mig mere billedmættede kirkerum.

At messe:
Jeg har oplevet præster i den danske folkekirke, der messer. Det virker stærkt på mig. Det ville være godt, hvis præster udnyttede denne mulighed i gudstjenesten noget mere. Det kunne måske blive obligatorisk i højmessen? Når præsten slipper kontrollen og vover sig ud i det kontemplative såsom at messe, så er der patos.

Teknologimulighed:
Der er jo i den tid, vi lever i nu, muligheder for at skabe digitale billedforstærkende oplevelser under gudstjenesten. Jeg synes Folkekirken bør forsøge at udnytte muligheden, hvis det kan lade sig gøre uden det bliver for kitschet. Der findes dygtige videoinstallations-kunstnere, der kunne skabe noget nyskabende i kirkerummet. Jeg ved, det er lidt imod traditionen, men hvorfor ikke forsøge at kaste sig ud på 70.000 favne i folkekirken? Jeg tror videokunst kan være med til at skabe mere patos i festen.

Nadver:
Sakramentet står stærkt. Måske kan oblaterne udskiftes med et stort, rundt brød som præsten deler ud af. Det virker stærkt sanseligt, når brød brydes.

Håber, I kan bruge mine tanker til noget i det spændende arbejde med at se på kvaliteten i gudstjenesten.

 

*****

 

Jeg vil foreslå, at man overvejer det hensigtsmæssige i, at menigheden rejser sig op under tekstlæsninger.

Det er min oplevelse, at denne praksis på mange måder forstyrrer gudstjenesten.

Det kan få de kirkegængere, som ikke er fortrolige med praksis, til at føle sig kirkefremmede, fordi de ”gør forkert”.

Det er en skam, for de skulle gerne føle sig hjemme i kirken, selv om de ikke kommer tit nok til at kende praksis.

Det giver i sig selv anledning til uro, at man skal rejse og sætte sig.

Måden, det praktiseres på, medfører yderligere uro.

Ofte oplever man, at en del af menigheden står op, og en anden del sidder ned.

Yderligere uro i forløbet af gudstjenesten opstår, når folk retter ind, efterhånden som de bliver opmærksomme på, hvad den rette stilling er.

Det tager opmærksomheden fra det, som det hele drejer sig om, nemlig tekst og prædiken.

Regibemærkninger fra præsten om, at menigheden bedes rejse sig og bedes sætte sig, kan blive mange og kan også virke som et forstyrrende element.

Endelig er jeg bekendt med, at det kan afholde folk fra kirkegang, at de ikke magter at rejse og sætte sig i det omfang, det kræves.

De kan så vælge at blive siddende, men vil måske nødigt skille sig ud.

 

*****

 

Min hustru og jeg er udmeldt af folkekirken; men jeg har læst, at folkekirken ønsker at ændre sin liturgi – forhåbentlig hen imod den oprindelige kristendom, som blev fornægtet med korsfæstelsen af Jesus, som definerede sig selv som: ” Jeg er vejen, sandheden og livet”.

Hvis Folkekirken gennem ægte dialog vil søge mod det etisk erkendende og selverkendende menneske ( det virkelige menneske ), hvor retten har magten ( og ikke som nu, hvor magten har retten ), så vil vi gerne være medlemmer af folkekirken igen. Vær venlig at svare ærligt tilbage, om det er en realistisk mulighed.


*****

 

Gudstjenesten i nutid og fremtid

Oplæg til drøftelser i lokale grupper

15 spørgsmål om gudstjenesten

1. Hvem mener du skal bestemme gudstjenestens ramme og indhold? Er det præsten, menighedsrådet, biskoppen eller dronningen (ved autorisation som nu)?

Svar: Biskopperne. og dronningen.
 

2. Mener du, at det er præsten alene, der skal forestå gudstjenesten og læse, bede og prædike m.m.? Eller vil du foretrække, at menigheden i højere grad

engageres i afvikling af gudstjenesten?

Svar: Til Højmesse – Præsten

Andre former: fint, at lægmænd involveres.
 

3. Hvad betyder det for dig, at gudstjenesten (højmessen) er genkendelig i alle kirker?

Svar: Det sætter vi stor pris på. Det giver en tryghed.

Godt, at teksten bliver nævnt, hvornår man skal rejse sig m.v.

 

4. Hvad betyder det for dig, at gudstjenesten i dit sogn er genkendelig fra søndag til søndag?

Svar: Det kan vi godt lide. Men der må alligevel godt ske noget nyt indimellem.

 

5. Hvis gudstjenestens liturgi bliver mere fri, så præst og menighed kan tilrettelægge gudstjenesten forskelligt, hvilke led i gudstjenesten vil du så mene skal med hver gang?

Svar: Prædiken, Teksterne, Velsignelse, nadver,
 

6. Hvad tror du, det vil betyde, hvis gudstjenestens liturgi bliver mere fri?

Svar: Gudstjenesterne vil blive meget forskellige.

 

7. Hvilken værdi har det, at præsten skal prædike over fastlagte tekster?

Svar: Ordet bliver forkyndt. Man ved, hvilken tekst, der prædikes over.

 

8. Hvilke værdi eller det modsatte kan du se i, at præsten selv kunne vælge prædiketekst?

Svar: Vi mener ikke, at præsten selv skal kunne vælge.

 

9. Er der noget i dåbsritualet, som er vanskeligt at forstå? Hvilket?

Svar: Vi ser ingen grund til væsentlige ændringer.

 

10. Hvilken betydning tillægger du dåben? Kommer den betydning tydeligt frem i dåbsritualet?

Svar: Vi bliver i dåben indpodet i Kristus. Vi slutter en pagt med Kristus. Vi modtager Helligånden.

Vi mener, det fremgår tydeligt.

 

11. Har du forslag til forbedringer af dåbsritualet?

Svar: En vejledning til præsten om dåbssamtalens indhold og forløb.

Det er vigtigt, at præsten følger dåbsritualet.

 

12. Hvad betyder nadveren for dig?

Svar: Et vigtigt fællesskab med hinanden, Gud og Jesus.

Vigtigt at vi må tro på, at vi får syndernes forladelse i nadveren.

 

13. Har du forslag til forbedringer af nadverritualet?

Svar: Ingen forslag

 

14. Faggruppen med fokus på Autorisation og frihed opererer med tre mulige modeller. Den konservative, hvor man beholder nuværende autoriserede liturgi,

Den frie, hvor kun en overordnet grundstruktur fastlægges, mens der gives stor frihed til at præst og menighed kan designe gudstjenesten som de vil, og

den tredje model, som de kalder Mellemvejen, hvor der både fastlægges en struktur og en ordlyd i de mest centrale led i gudstjenesten, mens der gives frihed til alt det andet.

 

Hvilken model vil du foretrække?

Svar: Den konservative passer godt til os.

Vi siger OK til nye former for gudstjenester indimellem.

 

15. Beskriv din drømmegudstjeneste. Form – indhold – tidspunkt – inddragelse – musik.

Svar: Rytmisk lovsang en gang imellem - Salmesang -

En helt almindelig gudstjeneste
 


*****


Spørgsmål: Taler Gud Nudansk?
 

Yderlig spørgsmål er der behov for det? 
Unge danskere kommer de i Folkekirken?
 

Og hvor mange Ja konfirmanderne.

”Gudstjenesten” Om Gudstjenestelivet i ” De Danske Folkekirke”

Der bør ikke være læsninger fra GT, er uheldigt med hvilken hensigt læses disse tekster?

Kirkegængeren på sin side må tro, at indholdet af disse tekster i en eller anden grad er

Udtryk for, hvad en kristen bør tro. Og hvordan forholder den sagesløse sig til ”SKABELSESBERETNINGEN”.

Det må anbefales at gennemgå GT i en studiegruppe i stedet for.

Der henvises til forholdet mellem GT og NT: ” Kristendommens retorik ” Erik A. Nielsen ISBN 978-87-02---07821-3 Side 102-103
 

Ligeledes bør begravelses ritualet ændres tekst til: f.eks. født i kærlighed levet i kærlighed og mindes i kærlighed.

Johannes Evangeliet og Paulus ś breve bør vægtes højt.

Anden henvisning til bøn og dannelse: ”giv os i dag ..” ved Bertrand Vergely, Bønnens filosofi. Forlag: Kristelig Dagblad
 

Anbefalinger:
Vedr.: højmesse der skal være relation til : Martin Luther ś Den store Katekismus. Oversat af cand. theol. Finn B. Andersen
 

Der bør altid være socialt samvær efter Højmesse og evt. refleksion ved dagens tekst
Ved Højmesse bør salmerne være forkyndende. henvisning til: SALMESKAT oktober 2011
Der reflekterer kirkeåret og menneskelivet. Bemærkning professor dr. theol. Theodor Jørgensen har læst
 

Teksterne.
Jeg anbefaler præster til en idebank:
Ole Cæsar Jensen, Hillerød; Signe Marlene Berg, København; Anette Molin Brautsch, Frederiksberg.
 

Jeg anbefaler at Folkekirken bliver opdateret, tidsperspektiv 30 år.
 

Inspiration til ovenstående tekst. 15.september 2020 dr.dk/nyheder 10:50

MENIGHEDSRÅD MANGLER UNGE

I hele landet er der i dag menighedsrådsvalg, men i størstedelen
af de 1.653 menighedsråd mangler de kandidater.
Professor i filosofi og ledelse ved CBS, Bent Meier Sørensen, mener, at der
er brug for en reform, hvor man flytter tunge og administrative opgaver, så man i højere grad appellerer til yngre medlemmer af folkekirken.
- Det er et kæmpestort problem, og det truer med at affolke folkekirken
nedefra, så det kun er ældre medlemmer, som er aktive, siger Bent Meier
Sørensen.
 


*****


 

Kære Tine Lindhardt. 

I Danmark bliver kristendommen varetaget af folkekirken; men vi er ikke længere medlemmer af folkekirken, fordi vi ikke mener, at folkekirken repræsenterer den oprindelige kristendom; men hvis folkekirken vil bekræfte sin eksistens ved at stå for det Jesus gik i døden for: ”jeg er vejen, sandheden og livet” ud fra ægte dialog, så vil vi gerne igen være medlemmer. Vi vedhæfter en fil, der handler om det vi tror på, og som også var det Jesus blev korsfæstet for at tro på. Vi håber den vedhæftede mail vil blive læst, og vil naturligvis gerne kommentere eventuelle fejl eller mangler.

 

Tryk på link for at læse den vedhæftede fil

 

*****

 

Tak for, at I ikke også valgte at lukke kirken ned denne gang.

Har længe truet til at sende følgende....

vidste blot ikke rigtig, hvor jeg skulle sende mine frustrationer hen.

Det var ikke rart, da I i foråret valgte at lukke.

Jeg har været i den situation, at jeg har haft rigtig svært ved at vende tilbage til kirkebænken.....

Da jeg/vi virkelig havde brug for kirken/Gudstjenesten lukkede den ned.

Det var ikke nødvendigt at tage så drastiske skridt....mon ikke præsterne/kirkerne kunne have fundet på andre måder?

TOMT, at kirken ikke var der bla. til PÅSKEN.... vi kunne have mødtes ved/udenfor....sunget en salme....besøgt kirken....ønsket hinanden glædelig påske mv.

Mht Gudstjenesten....så har jeg det godt med , at gudstjenesten er nogenlunde ens over hele landet.

Så man ikke føler sig fremmedgjort, usikker og uden for fællesskabet.

Kirken er det sted, hvor man kan sætte sig ind og finde roen. "Slappe af " fra verden udenfor, uden krav om fornyelse, udvikling osv

Kirken er ligeledes et af de få steder, hvor man altid kan sætte sig ind og nyde "levende" musik.


*****

 

Til liturgiudvalget.

Mit forslag til ændring af liturgien i højmessen er følgende:

Fjern trosbekendelsen. Jeg får knopper, lukker for TV, slukker for
morgenandagten og skruer ned for radioen, når jeg hører den. Er jeg i
kirke, nægter jeg at rejse mig op og tager avisen frem i stedet.

Begrundelse:

Det er en politisk erklæring, rettet mod kættere, et resultat af kamp og
udstødelser. Dette er ikke værdigt nok til at gøre den lovpligtig i
dagens Danmark.

Det vigtigste i kristendommen siges IKKE: kærlighed, tilgivelse, frihed,
rummelighed.

Jeg tror hverken på djævelen eller jomfrufødslen, det er noget sludder,
jeg tror heller ikke at Jesus er énbåren. Vi er alle børn af Gud.

Og jeg har svært ved at se begrundelsen for, at smøren skal lires af
hver søndag og ved mange andre lejligheder. Det må jo tyde på en
fundamental mangel på tro, at den skal gentages i det uendelige. Og tro
handler ikke om at kunne lire en svada af sig .

Fjern den, for Guds skyld.

 

*****

 

Et stort ønske fra mig er, at der indføres 5 minutters stilhed efter
prædikenen til at fordøje og tænke efter og forsøge at huske, hvad der
blev sagt. Det vil afgjort forbedre udbyttet af prædikenen og højne
energiniveauet. Jeg elsker stilhed, især i en kirke i et fællesskab. Det
er meget stærkt. Og der er jo rigeligt med ord i forvejen.

I håb om at det lykkes at få stilhed ind i kirken.

 

*****

Kære biskopper,

Ændr så lidt som muligt i liturgien. Det er fint at komme til gudstjenesterne som det er nu. Tilslutter mig Søren Ulrik Thomsens tanker herom.

Hilsen en almindelig kirkegænger

******

 



*****

 

Måske kunne der blive plads til vidnesbyrd under gudstjenesten?

Jesus lever og han taler stadig til os. Nogle af os får til tider en ‘oplevelse’, et svar eller et syn. Måske ser vi Guds værk i svære tider. Måske får vi et bønnesvar.

Det vil være en mulighed for at dele Jesus med andre og for at blive modig nok til at dele oplevelser med Gud. For andre vil det måske være en mulighed for at acceptere deres egen tro og lade den blive dybere.

Må Gud være med jer i det vigtige arbejde!
 

*****
 

Overvejelser omkring gudstjenestens liturgi.

 

Gudstjenesteliturgien bør være centralt bestemt via en autorisation udarbejdet af folkekirkens ledende organer, da kirken ellers vil udvikle sig i alle mulige retninger, der ikke samler os som kirke, men tværtimod nemt spreder.

Vigtigt at præsten har det overordnede ansvar for gudstjenesten, men fint at engagere menigheden i f.eks. læsninger, bøn, meddelelser. Der må være en fællesskabsfølelse omkring tjenesten.

Vi ønsker at fastholde tekstrækkerne, da det sikrer kontinuitet og sammenhæng for kirkeåret. Vigtigt, at centrale temaer i den nytestamentlige lære ikke udelades. Dog kunne det foreslås, at præsten havde mulighed for at prædike over et tema over f.eks. tre søndage udenfor højtiderne evt. med mulighed for samtale efter gudstjenesten.

Læsning af bønner og tekster kan foretages af præst, ansatte samt medlemmer af menigheden.

Der bør ikke røres ved dåbs- og nadverritualerne. Helt nødvendigt at liturgien holdes fast på grundlaget fra de bibelske tekster. Det må ikke være et krav, at ritualerne skal kunne forstås, men tværtimod skabe undring over noget større og dybere. Præsten har så ved handlingen mulighed for at forklare og uddybe.

Salmer og sange bør vælges, så de understreger gudstjenestens tema og understøtter formålet.

Der bør være et bredt udvalg af brug af instrumenter. Orgelet har fået en måske for stor plads i gudstjenesten.

Omkring indgangs- og udgangsbøn bør der være mulighed for mere frie formuleringer. Her kunne forslag fra menigheden inddrages.

Helt overordnet foretrækker vi ”Mellemvejen”, hvor der fastlægges en struktur og en ordlyd i de mest centrale led i gudstjenesten, mens der gives frihed til andet.
 

*****

 

I pastoratets to kirker benytter vi hyppigt salmer der ikke står i Den Danske Salmebog. Det drejer sig primært om sange og salmer fra udgivelserne ”Fælles Sang” og ”Sange og Salmer”, begge fra Lohses Forlag. I reglen har vi dog mindst 4 salmer fra Den Danske Salmebog ved de faste gudstjenester, så de andre salmer er kun et supplement.

Vi benytter som regel kollekterne fra Holger Lissners ”Kollekter og bønner”.

Nadverens indledning og bortsendelsesord er hos os de autoriserede fra Ritualbogen (ritual b i Rø, ritual c i Klemensker).

Vi har et lille lovsangsband som jævnligt akkompagnerer og synger for på enkelte salmer.

Vi er godt tilfredse med den nuværende gudstjenesteordning, så længe den bliver tolket så rummeligt som tilfældet er i dag. Vi ser ikke noget behov for at ritualet bliver gjort meget mere frit end det er, men ønsker omvendt heller ikke at det bliver håndhævet mere strikt end i dag.

Vi er i særdeleshed godt tilfredse med antallet af bønner og læsninger i højmessen og ønsker ikke at der bliver færre af nogen af delene.

Dog kunne vi ønske at præsten fik frihed til at vælge andre epistel- og lektielæsninger end de fastlagte, så der bliver mulighed for at belyse evangelieteksterne fra flere sider.

 

*****

 

Hej jeg synes ikke der skal laves om på vores Gudstjeneste form.

ER glad for den, som den er nu.

 

*****

 

Som trofaste kirkegængere ønsker vi at dele nogle af vore tanker omkring Folkekirkens liturgiarbejde med Jer.

Når vi henviser til nuværende liturgi/gudstjeneste, er det, som det var før marts 2020.

Vi holder meget af gudstjenesten, som den forløber i dag, og ønsker i det store hele den nuværende liturgi fastholdt. Som det er nævnt i en af rapporterne: Liturgien skal udtrykke troen på den treenige Gud og give bedste betingelser for mødet mellem Gud og menneske. Gudstjenesten skal være højtidelig, frimodig, festlig og glædelig. Tekst/sprog i forbindelse med dåb og nadver bør fastholdes. Det er vigtigt, at indholdet hverken ændres eller forfladiges. I liturgien bør bibelens og kirkens eget sprogbrug fastholdes efter den autoriserede bibeloversættelse. Hvad der måtte være svært at forstå, især for kirkefremmede, bør præsten så desto mere gøre sig umage med at forklare betydningen af før dåbs- og nadverhandling.

I Højmesseordning fra 1992 har den enkelte præst allerede i dag mulighed for tilrettelser (Mere nutidigt) i gudstjenesten. Ud over dette skal der løbende være mulighed for mindre, sproglige tilrettelser i det grundlag, der er i dag.

Når man vælger at tage del i et fællesskab i dag, som kan være sport, foredrag, IT, musik, og hobby, vil der som regel være en tilvænning til sprog, form m.m. Når man har været en del af fællesskabet et stykke tid, falder man forhåbentlig til og bør have mulighed for at spørge ind til ting, som stadig synes fremmed. Det samme gør sig gældende ved en gudstjeneste, så vi synes bestemt ikke at formen/sproget/liturgien skal tilpasses dem, der kommer i kirken en enkelt eller få gange. Vi mener at denne tilpasning ville ”forfladige” gudstjenesten.

Det er vigtigt, at kirken er et for Gud indviet hus, hvor Guds storhed og hellighed afspejles som guddommeligt og helt særligt. At kirken er et rum, hvor Gud kommer til os i ordet, forkyndelsen (Prædiken), bønnen, dåben, nadveren og salmerne, og ikke udfordres af andre eksperimenterende tiltag.

Den enkelte præst/menighed skal have frihed til at afholde ”specielle” gudstjenester hvor formen, sprog, musik m.m. er tilpasset den gruppe ( f. eks. børn, konfirmander og unge ), som gudstjenesten er rettet imod. Denne større frihed stiller krav til større liturgisk dannelse af de implicerede parter. Hvis der ønskes større forandringer, bør det afklares med biskop, så der fastlægges en overordnet linje for forandringer.

De bibeltekster, der bruges i gudstjenesten, skal være tekster fra den autoriserede udgave af bibelen. Tekstlæsning fra GT skal fastholdes. Indførelse af en 3. tekstrække med blanding af tekster fra GT og NT, som samtidig giver mulighed for mere tematisk tekstvalg bør overvejes. Vi ser gerne, at der bliver større fokus på prædikener, hvor det bibelske stof bearbejdes, og en åbenhed for temaer som lov og evangelium - frelse og fortabelse.

En gudstjeneste bør være en handling, hvor der er god tid til de forskellige elementer.

For os er det vigtigt at bevare kirkerummet, som det er. I langt de fleste kirker har arkitektens tanker oprindeligt været: Her skal den hellige Gud prises og ophøjes. Det skal ikke ødelægges af nye og fremmede ”installationer

 

*****

 

I forbindelse med afklaring af behov for en revision af gældende ritualbog med baggrund i rapporter og udtalelser fra landets menighedsråd, ønsker menighedsrådet ved Simeon-Sankt Johannes Sogn, Nørrebro - på opfordring fra Stiftsudvalget Gudstjeneste og Kirkemusik at udtale følgende:
 

I 2019 blev der stillet forslag om, at der i stedet for salmesang skulle være stilhed under nadveren i sognets kirker. - Dette gav mulighed for overvejelser over liturgien i sognets kirker, som kulminerede med, at menighedsrådet i begyndelsen af 2020 ansøgte biskoppen om at sognet måtte få status af frisogn resten af året.

Denne status har i forhold til det autoriserede højmesseritual ført til forsøgsvise både liberale og konservative ændringer.

 

I forbindelse med dette er menighederne blevet bedt om tilbagemelding på ændringerne.
 

Med baggrund i COVID-19 situationen har det - endnu - ikke været muligt at evaluere denne liturgiske forsøgsperiode.

 

*****

 

En ganske kort reaktion på en nødvendig og i øvrigt meget kompliceret debat om fornyelse:

Det er for mig at se af afgørende betydning, at de nuværende ritualer for sakramenterne ikke udvandes i forhold til klassisk luthersk teologi, så der lukkes op for forskellige tolkninger af, hvad dåb og nadver i virkeligheden giver. Der kan være behov for sproglig fornyelse. Der kan tænkes kreativt omkring selve det centrale ritual. Men der må ikke skabes tvivl om:

 

- Hvad dåb og nadver giver. De er ”nådemidler”, dvs. Guds gerning for os, med os og i os, der bibringer Guds frelse, syndernes forladelse, Guds Ånds tilstedeværelse, som fører os fra udenfor til indenfor i Guds rige. De er pagtstegn (hhv. indgåelse og fornyelse). De forener os med Kristi lidelse, død og opstandelse.

 

- Hvornår ret dåb og nadver har fundet sted. Det er afgørende, at ritualerne fortsat forankres i de bibelske indstiftelsesord og i det begrebsindhold, som ritualerne i øvrigt tilskrives i kirkens helligskrifter (jf. f.eks. brugen af ApG 2,38 i det nuværende ritual). Der må ikke skabes et skel mellem ritual og bibel. Det er herunder vigtigt, at der ikke bliver flere alternative dåbsritualer, så der kan opstå tvivl om, hvorvidt nogen er døbt med den ”rigtige dåb”.

 

I forhold til dåbsritualets udformning (jeg tænker på bønner, læsninger etc.) er det i mine øjne vigtigt at være opmærksom på nogle grundlæggende perspektiver fra det bibelske univers, som jeg her tillader mig at minde om. Vandet forbindes som bekendt i den antikke mellemøstlige kulturkreds i udgangspunktet med tre grundforhold, der er bærer af hver sin afledte symbolværdi, men som ikke alle er på spil med samme vægt i dåbshandlingen:

 

1) Vandet er livgivende. Vandet til indvortes brug. Vi har brug for at drikke vand for at leve. Det ”levende vand” er en væsentlig bibelsk metafor for det med at drikke af Guds ord/Guds Ånd. MEN, det er ikke i første omgang det vand, der er på spil i dåben som ritual, selvom mange moderne dåbsfortolkninger kredser om det. Vi drikker jo ikke vandet i dåben… Det er først og fremmest de næste to grundforhold, der er meningsbærende for dåbsritualets form:

 

2) Vandet, vi vasker os i, renser. Vandet til udvortes brug. Dåben er som ritual helt indlysende og eksplicit forankret netop her, jf. f.eks. 1 Kor 6,11; Ef 5,26-27; Tit 3,3-6; Hebr 10,20; 1 Pet 1,21; Åb 7,14 etc., etc. (jf. også de jødiske renselsesbade og Johannesdåben/Jesu dåb). I forhold til Helligåndens rolle i dåben (det at vi modtager Guds Ånd i dåben) tager formuleringen hos Tit 3,5-6 netop udgangspunkt i ”vand til udvortes brug”: ”…det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os…”. Men det næste betydningslag er mindst lige så væsentligt for dåben som vandritual:

 

3) Vandet er en kaosmagt. Vand er noget, man kan drukne i. Vandet – som hav – symboliserer kaos, død og dom (jf. 1 Mos 6-9; Åb 21,1). Selve neddykningen i dåbshandlingen henter ikke blot sin symbolladning fra ”renselse”, men også netop fra ”drukning”. Det er syndfloden, det Røde Hav, død og dom, som dåbsbarnet går igennem, fordi Jesus gik den samme vej i vort sted: 1 Pet 3,20-21; 1 Kor 10,2; Rom 6; Kol 2,11-14; etc., etc. Dåbsritualet henter her betydning fra de store frelseshistoriske begivenheder i den gamle pagt. (For en uddybning af dåbens sammenhæng med den bibelske og senjødiske pinsefest, henviser jeg til min bog: ”Jesus og de Jødiske Fester”, Lohse Forlag, 2018, særligt s. 156-162. Jeg har vedhæftet disse sider).

 

Samlet set ligger der i bevægelsen ”gennem vand/dom til liv” og udtrykket ”Åndens udgydelse” – tanken om nyskabelse og genfødsel. Dåbens vand renser, fordi vi i og med den går gennem dommedag og ved Guds Ånd opstår til nyt liv på den anden side. Vi træder ud af dåbsvandet som nyfødte ind i Guds rige. Dommedag ligger bag os. Korsets tegn for pande og bryst siger det samme.

 

Min pointe: Dåbsritualet er i sit symbolsprog – det, at vi bliver skyllet med vand (i princippet neddykket i vand) – i særlig grad knyttet til 2) og 3) ovenfor. Derfor finder jeg det forvirrende, når man i forskellig sammenhæng kobler dåben sammen med betydningslag 1) ovenfor – vandet til indvortes brug. Altså, igen: Vi drikker ikke dåbsvandet. Jeg er med på, at det ”levende vand” (rindende vand) var en væsentlig del af en jødisk mikveh, men igen – ikke som drikkevand, men som renselsesvand, det rene vand, der udgydes over os.

 

Guds Ånd flytter ind i et menneske i og med dåben. Vi modtager Helligånden som gave. Ånden blev i rigt mål udgydt over os, som det reneste kildevand. Det ønsker jeg på ingen måde at stille spørgsmålstegn ved. Men det durative forhold – at vi til stadighed skal ”drikke af Ånden”, det er – som nådemiddel – i særlig grad knyttet til Ordet (Ef 5,18-19 f.eks.) og nadveren (hvor vi netop drikker). Se f.eks. 1 Kor 10,1-2, hvor Paulus tydeligvis behandler overgangen over det Røde Hav som typologi for dåben og det, at de i ørkenen drak af vandet fra klippen, ”som fulgte med”, som typologi for nadveren.

 

God arbejdslyst!

*****

 

Til Folkekirkens Liturgikommision.

Med ønske om den fortsat god drøftelse fremsendes vedhæftet en fælles kommentar (red. navne slettet)

Høringssvaret er skrevet, så det tåler at læses offentligt.

Tryk på link for at læse liturgibidraget

 

*****

 

 

Indlæg i den af biskopperne igangsatte debat om liturgi.

 

Dette indlæg vil begrænse sig til en mere generel indstilling til det liturgiske arbejde med gudstjenesten og de kirkelige handlinger:

Skal man skære den luthersk evangeliske pointe ind til benet, så understreger den frem for alt andet, at Gud i Jesus Kristus har åbenbaret sin suveræne og befriende vending af fortabelse til frelse for en menneskehed, der i sin syndighed til gengæld intet har at bidrage med i forhold til egen eller andres frelse.

Det er således nærværende indlægs hovedpointe, at gudstjenesten både i sin helhed, i ordets forkyndelse og i sakramenternes forvaltning skal forkynde og tydeliggøre denne altafgørende anti-synergistiske pointe. Det er essentielt, at enhver kommende fornyelse af ritualerne ikke tilslører denne fundamentale teologiske grundpåstand om, hvem Gud og hvem mennesket er, og hvem der er den suverænt handlende i relationen imellem dem!

Uanset at der, ud fra ønsket om større kirkelig imødekommenhed og af teologiske grunde, eksperimenteres mere og mere i lavkirkelig retning i folkekirken, idet der fx tilstræbes inddragelse af menigheden, prædikes fra kirkegulvet og understreges nadverens fællesskabsstiftende karakter, så er det nødvendigt at fastholde den lutherske gudstjenestes karakter af autoritativ, sakramental tiltale. Det er ligeledes klart, at den fremlagte opfattelse af gudstjenesten må repræsentere en teologisk afstandtagen til nogle af de holdninger til dåbsritualet som blev luftet i debatten sidste år. Her blev der således udtrykt stor ulyst til at bruge udtryk som ”synd” og ”arvesynd” i forbindelse med dåben. Men hvis man ikke tør fastholde denne afgørende teologiske forståelse af mennesket, går den lutherske antropologi, ja, hele den lutherske teologi, under i humanisme.

Gudstjenesten (-eller dåben) er ikke en samtale mellem to mere eller mindre lige parter, men Guds suveræne nådefulde tale til os i sit ord og menighedens ekko i bøn og lovsang. Det er klart, at dette syn på gudstjenesten for moderne øren lyder både anti-humanistisk, udemokratisk og autoritært, men ikke desto mindre er dette en ufravigelig pointe, hvis ikke folkekirken skal miste sit lutherske dna.

Nødvendigheden af en autorisation af gudstjenesten følger naturligvis af det forud sagte. Eller som det så præcist formuleres i ”Folkekirkens liturgi mellem frihed og fasthed”:…autorisationen sikrer, at der findes fælles udtryk for det, som folkekirken anser for at være sine ufravigelige teologiske grundantagelser”(s. 14).

 

*****

 

Højmessen er meningsskabelse – hvis den ikke giver mening, bliver den fravalgt.

Behov for fokus på sammenhæng og helhed i gudstjenesten

I pixiudgaven af skriftet Gudstjenesten beskrives ”gudstjenestens hvorfor”.

Jeg vil gerne tilføje, at gudstjenesten som meningsskabelse.

Der spørges i materialet, om det nutidige menneske kan finde liv og mening i gudstjenestens liturgi? Med følgende indlæg vil jeg gerne – som helt almindelig lægmand og aktiv kirkegænger – tage denne tråd op. Jeg vil opfordre til, at der i gudstjenesten bliver større fokus på at formidle og synliggøre sammenhængen mellem gudstjenestens enkelte dele, så den opleves som en meningsfuld helhed. Mit indlæg omfatter i særlig grad højmessen og det er den jeg tænker på, når jeg i det følgende taler om gudstjeneste.

Gudstjenesten er vigtig, fordi jeg kommer ind i et særligt rum og får et kristent perspektiv på min tilværelse. Som kirkegænger lytter jeg til ord og musik og deltager i ritualer, så jeg ud fra en kristen sammenhæng kan forstå og opleve den dybere mening med mit liv, min hverdag og mine relationer til både medmennesker og til Gud.

Derfor er det helt afgørende, at de ord og ritualer, der anvendes i gudstjenesten giver mening for den enkelte kirkegænger - uanset om man er en kirkevant eller kirkefremmed. 

Den kirkevante kan måske allerede ud fra de første bønner afkode, hvad gudstjenesten handler om, men mange kirkefremmede har overhovedet ikke en baggrundsviden for at gøre det - de ved ikke, hvad de skal lægge mærke til og forstår ikke den dybere betydning af det, der foregår.

Gruppen af såkaldte kirkefremmede rummer en bred vifte af forskellige holdninger til Folkekirken og til kristendommen. Nogle er skeptiske og kommer mest af pligt i forbindelse med særlige livsbegivenheder. Men det er også min klare erfaring fra min egen familie, venner og omgangskreds, at der i fx ethvert dåbsfølge sidder mennesker med en religiøs længsel og som kommer til kirken med et håb om at blive beriget, selv om de meget sjældent kommer i kirken. Det er denne sidstnævnte gruppe af kirkefremmede, som jeg særligt er optaget af og som jeg håber, Folkekirken kan komme mere i møde ved at arbejde med gudstjenesten.

En illustration fra den virkelige verden.

Lad mig illustrere med en lille fortælling fra mit eget liv, hvordan det kan opleves at være kirkefremmed til en højmesse.

Da mine to drenge var 10 – 12 år, gik de til skoleskak. Min mand kan spille skak og syntes, det var godt, at børnene også lærte det. Jeg bakkede fuldt ud op om det, for selv om jeg ikke selv kan spille skak, synes jeg, det er et fint klassisk spil at kunne mestre og det var med til at lære børnene at fordybe sig og desuden var det et rigtig fint supplement til deres sportsaktiviteter m.v.

Med til undervisningen hørte, at man nogle lørdage var til turneringer med andre folkeskoler. Da vi forældre skulle skiftes til at stå for transporten, blev det en dag mig, der brugte det meste af en lørdag på en skoleskakturnering. Det blev en lang dag med en del kopper kaffe! Men det blev også en vigtig øjenåbner for mig, for jeg mærkede pludselig, hvordan det er at stå som fuldstændig udenforstående i en virkelighed, som alle de andre var helt fortrolig med.

Mens børnene spillede skak, gik lærere og forældre stille rundt mellem bordene og betragtede de forskellige spil. De kom med indforståede blikke og anerkendende nik og smil, når en spiller lavede et rigtig godt træk. Imens stod jeg blot og prøvede ikke at se alt for uvidende og dum ud! For jeg kiggede ind i en verden, hvor jeg bare slet ikke forstod, hvad der foregik! Jeg kunne nogenlunde skelne de forskellige brikker fra hinanden, men jeg forstod slet ikke de forskellige træk og udviklingen i spillene.

Man kan spørge sig selv om, hvorfor jeg så ikke bare lærte at spille skak. Mine drenge prøvede flere gange ihærdigt at lære mig, hvilke træk de forskellige brikker må lave, men jeg forstod aldrig rigtig meningen med spillet. Nu er der gået så mange år og nu konstaterer jeg vist bare, at det faktisk ikke er særlig vigtig for mig mere at lære at spille skak.

Jeg oplever, at det er på samme måde for mange af de kirkegængere, der kun møder gudstjenesten i forbindelse med barnedåb, minikonfirmandundervisning, konfirmationer, bryllupper, begravelser.

Jeg kender mange forældre, der f.eks. i forbindelse med deres børns barnedåb eller konfirmandundervisning har forsøgt at give højmessen en chance, men de opgav hurtigt. Måske er deres oplevelse fuldstændig ligesom da jeg var til skoleskak! At de sidder på kirkebænken og kigger ind i en gudstjeneste, som ikke giver mening for dem.

Jeg har ofte i kirkelige sammenhænge hørt argumentet, at så må de kirkefremmede jo bare lære ”spillereglerne”. Ligesom man må lære spillereglerne, hvis man vil have noget ud af at se en fodboldkamp.

Det argument er jo for så vidt rigtig nok – i hvert fald, hvis vi synes, at det der foregår i en gudstjeneste ikke er vigtigere, end det, der foregår i en fodboldkamp!

Jeg ser faktisk mange fodboldkampe, så det er overhovedet ikke for at nedgøre den sportsgren, men gudstjenesten og Guds ord handler alligevel om nogle dybere og meget mere essentielle dimensioner i et menneskeliv.

Så HVIS vi som folkekirke synes, at det, der foregår i en søndagsgudstjeneste, handler om noget af det allervigtigste i verden, ja så er vi vel også forpligtede til at forsøge at åbne denne verden mere op for kirkegængerne – uanset om de er kirkevante eller kirkefremmede – og give dem en hjælpende hånd med at finde vej gennem gudstjenesten, så den bliver meningsfuld for dem.
 

Hvordan kan man skabe mening i gudstjenesten?

a)       En kort introduktion lige før gudstjenesten starter

Jeg tænker, at enhver præst i sin forberedelse af gudstjenesten nøje overveje, hvordan tekster, bønner og salmer kan spille sammen og hvad der skal være prædikens primære budskab. Men denne viden har kirkegængerne ikke, når de kommer i kirke.

Hvorfor ikke fortælle menigheden allerede ved højmessens start, hvad temaet er i denne søndags gudstjeneste. Så har kirkegængerne nogle ”knage”, som de kan hænge salmer, tekster og bønner op på og så skabes der meget mere sammenhæng i den gudstjeneste, som præsten har planlagt og det budskab, som præsten gerne vil formidle, kommer frem på en meget tydeligere måde. Det er alt for sent, at sammenhængen mellem disse dele først åbenbares, når vi kommer til prædikenen!

En kort introduktion til gudstjenestens temaer den konkrete søndag kan gøres enkelt og fint med ganske få ord enten lige før eller lige efter bedeslagene. I min kirke gør præsten det indimellem og det giver en helt anden sammenhæng og meget større glæde og fællesskab omkring gudstjenesten – både for den kirkevante og for den, der ikke kommer så ofte. Samtidig viser præsten sig som et menneske af kød og blod, der har noget på hjerte, som han/hun gerne vil dele med kirkegængerne/menigheden.

 

Det vil være et fantastisk løft for gudstjenesten/højmessen, hvis flere præster vil gøre dette.

En god anden mulighed er mere brug af de sociale medier. F.eks. små intro’er på facebook m.v. et par dage før gudstjenesten. Det er også med til at give mening og kan også være en appetitvækker for dem, der overvejer at gå i kirke.

Skeptikere vil måske spørge, om det så ikke ender i meningstyranni og præsten skal vel ikke pådutte kirkegængerne, hvad de skal fokusere på. Naturligvis er der fuld frihed til, at vi som kirkegængere sidder og lader os inspirere af meget andet end præstens tema. Det kan man jo sagtens gøre, selv om præsten i gudstjenestens start fortæller om det tema, som han/hun har valgt at fokusere på den pågældende søndag. Et tema som jo alligevel på et tidspunkt vil blive synlig i prædikenen.

 

b)      De gammeltestamentlige teksters rolle i gudstjenesten

I dag startes gudstjenesten med bøn og første læsning er fra det gamle testamente. Helt uden nogen introduktion kan man godt få GL. testamente teksterne galt i halsen og man kan let tænke ”hvis det er kristendom, så ….” Jeg synes ikke, at Gl. testamenteteksterne skal udgå af gudstjenesten, for de er jo vigtige forudsætninger for teksterne i Det nye testamente. Men de skal måske have nogle få ord med på vejen. Det kunne f.eks. være ved introduktionen i starten eller man kunne indlede læsningen med en lille ledetråd om, hvad og hvem teksten handler om.

Efter min mening skal man ikke være så bange for at komme med små bemærkninger i løbet af gudstjenesten, som kan være en hjælp for kirkegængerne. Efter min mening underminerer de slet ikke tekster og ritualer, men er derimod med til at skabe fællesskab og nedbryde barrieren mellem præst og menighed.

c)       En fast liturgi med plads til mindre lokale forskelle

En tredje måde at skabe mening på, er at have en ret fast liturgi og struktur i gudstjenesten. Det er med til at gøre trinnet ind til kirken lettere at træde ind over, når liturgien er velkendt, selv om man ikke kommer så ofte. Men der må gerne være plads til mindre lokale forskelle, så man i det enkelte sogn kan finde den form, der passer bedst dér.

 

d)      Formidling forfladiger ikke budskabet

Det er vigtig for mig at sige, at de forskellige tiltag ovenfor ikke skal tages for at ”lefle for folket”. Det er faktisk min erfaring, at langt de fleste - også blandt de vante kirkegængere - synes, det er meget livgivende, når der f.eks. er en lille introduktion i starten af gudstjenesten eller nogle få indledende ord før en lidt svær tilgængelig tekstlæsning. Budskabet skal ikke forfladiges, men skal formidles, så det giver mening for dem, der lytter til det!

 

Hvad sker der, hvis vi ikke gør noget?

Jeg er indimellem bekymret for, at kirken er ved at blive irrelevant for mange mennesker, fordi de – når de kommer til gudstjeneste – oplever, at den ikke giver mening for dem. Jeg kigger ofte på kirkegængere, når de kommer ind i kirken og ser igen på deres blikke, når de går igen en times tid senere. Det er en meget sund øvelse, for de fleste kommer åbne og forventningsfulde i kirken, men når de går ud af kirken, så ser man, hvem der er blevet oplivede af gudstjenesten og hvem der er udmattet og mest tænker ”Pyh ha, lad os komme hjem”!

Mange kirkefremmede møder kun gudstjenesten og kirken i forbindelse med livets store begivenheder og så måske også ved juletid. Hvis folk i de situationer ikke oplever en relevant og meningsfuld kirke, vil de til slut fravælge at bruge kirken til disse livsbegivenheder.

Mange har allerede i forvejen fravalgt kirken og gudstjenesten som rammen for deres søgen efter stilhed og ”det åndelige” i den almindelige hverdag – her finder de større glæde ved at gå til yoga og mindfulness! De har en længsel efter det stille og de dybere lag i menneskelivet, men de søger det ikke i kirken!

Vi vælger ikke mere kun ud fra pligt eller tradition, men vi vælger det, der giver mening for os. Det gælder mere og mere og i alle livets forhold. Hvis folkekirken i stadig højere grad fravælges, fordi den ikke længere opleves som relevant og meningsfuld, er der vel grænser for, hvor længe man kan tale om en folkekirke! I den sammenhæng er det jo i en coronatid meget tankevækkende, hvor lidt kirke og gudstjensteliv fylder i planerne for genåbningen af samfundet!

Det er således hensynet både til meningsskabelsen for den enkelte og hensynet til folkekirkens fremtid og position, der får mig til at appellere til, at man har meget mere fokus på at formidle og introducere til, hvad der er sker i løbet af gudstjenesten.

*****

 

 

*****

 

Folkekirkens liturgi

Læsning af liturgibeskrivelsen for den nuværende højmesseordning i “Gudstjenesterapporten” afslører en højmesse-liturgi i fin form, så hvorfor ændre på noget, som er godt ?

At ændre på liturgien af hensyn til “kirkefremmede” kirkegængere lyder forkert i mine ører.

Hvis det skulle være et problem, så må løsningen være at tilføre dem viden om, hvorfor liturgien er, som den er.

 

*****

 

Hermed mit bidrag til debatten om folkekirkens liturgi.

Jeg ønsker jer alt godt i det videre arbejde.

Tryk på link for at læse liturgibidraget

 

*****

 

 

PS: Jeg vil også gerne forslå en reformationstro benævnelse af vores folkekirkelige liturgi, d.v.s. en tilbagedøbelse fra diverse latin til forståeligt dansk, hvoriblandt tilbagedøbelse af trinitatis til hellig trefoldighed, i forhold til benævnelse af årets søndage, og i forhold til benævnelse af en række kirker, bl.a. i Fredericia og ved Rundetårn i København, hvilken sidstnævnte kirke iflg. de bevarede regnskaber, iflg. Christian den Fjerde var tænkt at skulle hedde ”Hellig Trefoldighedskirke”, hvilken hensigt siden af Københavns Universitet blev ignoreret