Fortsæt til hovedindholdet
Podcast
Tro, håb og corona

Tro, håb og corona

Hvad gør corona-krisen ved os mennesker? Hvordan påvirker frygt og isolation os? Og er der overhovedet plads til håbet og troen midt i en tid med krise, usikkerhed og nedlukning? Lyt til podcasten "Tro, håb & corona".


Det ligner et scenarie fra en dårlig amerikansk film. Hele verden lægges ned af en virus, som første gang inficerede et menneske på et kinesisk slagtehus af et dyremarked.

Men historien er sand, og vi er alle påvirket af corona-virussens indtog. Nogle er smittet, andre hjemme i karantæne. Nogle kan ikke besøge deres familier, andre mister familiemedlemmer. Nogle arbejder med at redde dem, der er alvorligt syge. Andre mister deres arbejde. Ingen er upåvirkede.

I denne podcast-serie fortæller en række præster, hvordan de håndterer de store eksistentielle spørgsmål, som er opstået i kølvandet på corona-krisen.

Hvad gør corona-krisen ved os mennesker? Hvordan påvirker frygt og isolation os? Og er der overhovedet plads til håbet og troen midt i en tid med krise, usikkerhed og nedlukning?

Vært er journalist Sofie Klingberg. 

Podcast-serien er produceret for Folkekirken i Aalborg Stift. Tilrettelæggelse: Sofie Klingberg og Michael Nørrelund. Musik: Stine Kloster og Christian Søndergaard.  

Lyt til podcasten her på siden, eller find den der, hvor du normalt lytter til podcast.