Efter voldsdom:

Jeg savner systemets tilgivelse

Tekst: Bo Nygaard Larsen 
Foto: Rune Hansen og Jumpstory

Efter en dom for grov vold drømmer Jens om at blive tilgivet af systemet. Den får han brug for, når han skal begynde et nyt liv efter sin afsoning, fortæller han.

Lyden af den brummende støvsuger fylder hele kirkekomplekset. Denne torsdag formiddag er kirketjeneren godt i gang med sin rytme, som han er det på ugens øvrige dage.

Det kunne have været en hvilken som helst kirke og en hvilken som helst kirketjener. Men det er det ikke. Kirken ligger i Jyderup Statsfængsel, og kirketjeneren er en af de indsatte. Han afsoner lige nu en dom for grov vold og mishandling af en pårørende.

I denne artikel kalder vi ham Jens. Jens er ikke hans rigtige navn, men af hensyn til det liv, han skal leve, når han er færdig med at afsone sin dom, vil han gerne være anonym. 

- Jeg har dummet mig. Jeg tænker meget over det, jeg har gjort, og det tror jeg aldrig, at jeg bliver færdig med. Ingen andre end jeg kan tage andel i min handling, siger 53-årige Jens.

Morfin og øl

Han forventer at blive løsladt om få måneder, og indtil da har han god tid til at tænke både frem og tilbage. Ikke mindst på, hvordan han kunne gå fra at være lønmodtager og familiefar med en pletfri straffeattest til en kriminel, der af systemet har fået prædikatet 'farlig'.

- Da jeg begyndte min afsoning, gravede jeg mig ned. Jeg var så plaget af skyld, at jeg kravlede langs hegnet, fordi jeg var sikker på, at alle kunne se, hvad jeg havde gjort. Det var bestemt ikke morsomt, og det tog lang tid, før jeg fik samling på mig selv, siger Jens.

Statsfængslet i Jyderup er midtertidligt hjem for Jens lidt endnu. Fængslets kirke har haft stor betydning ham under afsoningen. - Hvis den ikke var her, ville livet her i fængslet være hårdere og mere spaltet. Kirken samler os og giver os troen på, at vi alle kan blive tilgivet, siger han.

En farlig mand

Nu virker han afklaret og rolig. Alligevel udtrykker han det, der nager ham mest: Ønsket om at blive tilgivet. Ikke så meget af Gud, men af andre mennesker.

Min hustru og min søn har forlængst tilgivet mig. Det var vigtigt for mig, for på den måde kan jeg komme videre i mit liv. Derimod har jeg endnu ikke fået mit offers tilgivelse, selvom jeg har bedt om den

Jens fortsætter: 

- Jeg har altid troet på, at du var en fri mand, når du har fået din straf. Men nu må jeg erkende, at man altid vil være straffet, når man har fået en dom. Jeg vil gerne have systemets tilgivelse, men det bliver ved med at betegne mig som en farlig mand. Det er ikke opløftende, for en dag kommer jeg ud og skal begynde et nyt liv. Derfor har jeg også brug for, at systemet tilgiver mig, siger Jens.

Kirken giver fred

Han rejser sig og går ind i kirkesalen. Det er hans domæne. Hver morgen kommer han her, og først om aftenen går han tilbage til sin stue.

- Kirken giver mig fred i sjælen. Gudstjenesten sætter gang i mine tanker, og det sociale sammenhold, vi har i kirken, får mig til at føle mig som en del af et fællesskab. Derfor har jeg stor glæde af kirken, og hvis den ikke var her, ville livet her i fængslet være hårdere og mere spaltet. Kirken samler os og giver os troen på, at vi alle kan blive tilgivet, siger Jens. 

Andre temaer