Mission
Grønlands apostel Hans Egede
Folkekirkens mission

Grønlands apostel Hans Egede

Grønlænderne er et af de folk, hvor flest er kristne. Omkring 95 procent af befolkningen er medlemmer af folkekirken. Det kan i høj grad tilskrives den dansk-norske præst Hans Egede, som missionerede på verdens største ø for knap 300 år siden.

Egedes opvækst

Hans Egede blev født i Norge i 1686 i en familie, der primært bestod af præster og handelsmænd. Det var et litterært hjem, og han begyndte derfor i en tidlig alder at studere sprog som latin, græsk og hebræisk for at blive optaget på teologistudiet. Familien Egede boede i det nordligste Norge, hvor en del af lokalbefolkningen bestod af laplændere, som ikke var kristne. Det vakte et ønske i den unge Hans om at drage til fjernere egne for at finde lignende folk, som han kunne bibringe det kristne budskab. 

Jagten på nordboerne

Allerede som 17-årig gjorde Hans Egede sine teologistudier i København færdig. Efter nogle år som præst i Nordnorge begyndte han at forfølge sit barndomsønske om at missionere i Grønland.

Han vidste, at de gamle nordboere havde bosat sig i Grønland 700 år tidligere, og at de eftersigende var katolikker. Derfor blev hans mission at finde og omvende dem. Han forsøgte i en årrække at overbevise den danske konge om at lave missionsvirksomhed, men først i 1721 fik han tilladelse til at rejse afsted med hele sin familie.

Hans Egede fandt dog ikke nordboerne. I stedet for mødte han grønlænderne, som han ikke kendte til i forvejen. De havde en helt anderledes livsform og religiøsitet, men det afholdt ikke præsten og hans familie fra at blive i landet og missionere. Selv da kongen i 1731 befalede, at alle europæere skulle rejse ud af landet, insisterede han på at blive, fordi han følte sig kaldet til sagen af Gud. 

Sprogvanskeligheder og små hjælpere

Hans Egede havde en særlig tilgang til missionsarbejdet. Hans ambition var at møde grønlænderne ansigt til ansigt, og han foretog derfor mange rejser langs den grønlandske kyst. Sproget var dog en nødvendighed for at kunne kommunikere med de indfødte, og det gav den dansk-norske præst visse vanskeligheder. Han fik god hjælp af sine to små sønner, som havde mange legekammerater blandt de grønlandske børn. Derfor fungerede de som hans tolke.

Hans Egede ville sikre sig, at grønlænderne først forstod det kristne budskab, før de lod sig døbe. Ved dåben fik grønlænderne samtidigt et nyt kristent navn. 

Tragiske omstændigheder

Mange grønlændere var i begyndelsen skeptiske over for Hans Egede, fordi de troede, at han kom med onde hensigter. De fik dog gradvist større tillid til ham. Især under den tragiske koppeepidemi, som ramte landet hårdt i årene 1733-1734. Missionsfolkene hjalp med behandling til de smittede grønlændere, men sygdommen efterlod mange døde. Heriblandt Hans Egedes egen elskede hustru Gertrud.

Tabet af ægtefællen førte Egede ind i en depressiv tilstand, og han drog derefter til Danmark, mens han overlod missionsarbejdet til sin søn Paul Egede. Sønnen fik senere stor betydning for udviklingen af den grønlandske litteratur. Han fik blandt andet oversat Det Ny Testamente til grønlandsk.

Arven fra Hans Egede

Mange kender i dag Hans Egede som ”Grønlands apostel”. I 1740 fik han en ærestitel som biskop over Grønland.

I dag er missionæren stadigvæk en populær skikkelse i Grønland. Der er rejst en stor statue af ham i hovedstaden Nuuk, som han i sin tid selv grundlagde under navnet Godthåb.

Tidslinje - Hans Egedes mission på Grønland

Fakta

  • I 1905 blev den grønlandske kirke et provsti under Sjællands Stift, som vi i dag kender som Københavns Stift.
  • I 1979 trådte hjemmestyreordningen i kraft, og kirken var det første område, der blev hjemtaget
  • Fra 1993 blev Grønland et selvstændigt stift og fik sin egen biskop.
  • Den grønlandske kirke er i dag opdelt i 17 såkaldte præstegæld, som svarer til de danske sogne.
  • Den daglige administration bliver varetaget af tre provstikontorer, der er placeret i byerne Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq.