At leve med sorgen

Sorg kan kaldes for "kærlighedens pris", fordi sorgen indebærer, at du har elsket - og stadig elsker - et menneske, som ikke længere lever. Sorg kan opleves på mange forskellige måder, og det er vigtigt at vide, at der ikke findes nogen rigtig eller forkert måde at sørge på.

Nogle oplever ikke sorgens følelser i begyndelsen, og andre bliver med det samme overvældede af dem. Andre igen har måske taget afsked for længst efter et langt sygeforløb. Nogle oplever en lettelse, andre en vrede. Nogle taler åbent om deres følelser, og andre holder det meste indeni.

Måske har du haft det bedst med at ordne de praktiske ting hurtigt og har fx med det samme ryddet op i den dødes personlige ting eller ændret navnet på døren. Eller du har måske omvendt præcis fundet det vigtigt ikke at skille dig af med eller ændre noget.

Mange sørgende kan blive urolige over deres egen reaktion og tænke på, om de reagerer ’forkert’. Det er helt normalt.

Sorg kommer og går

Før i tiden mente man, at sorg bestod af nogle faste faser, og at den ville forsvinde med tiden. Nu ved vi, at mennesker reagerer meget forskelligt, når de sørger, og at sorg kan være en livslang proces.

Når vi sørger, skifter vi ofte mellem at være i sorgens smerte og at holde pause fra sorgen og koncentrere os om det nye liv. Til tider fylder sorgen det hele. Andre gange træder den i baggrunden. 

Jeg er i sorg og vil være det resten af mit liv. Det er ikke noget, der overstås. Jeg skal finde et rum inde i mig, så jeg kan holde ud at bære det. Det er ikke noget, der sker over natten. Det tager tid

Skuespiller Kirsten Olesen, mistede sin mand.

Sorgen bliver nemmere at bære

Det kan være svært at tro på, at det bliver bedre, når alt føles sort og trist. Men for de fleste bliver sorgen nemmere at bære med tiden. Samtidig er sorg ikke altid noget, der "går over".

Årevis efter dødsfaldet kan en duft eller mærkedag for eksempel gøre, at sorgen dukker op med stor styrke. Men det vil som regel være på en anden måde end i begyndelsen, hvor sorgen og forsøgene på at tilpasse sig til den nye hverdag kan fylde det hele.

En relation, der ikke stopper

De fleste efterladte har fortsat en relation til den afdøde. Det kan vise sig ved små ritualer i hverdagen; Billedet af afdøde får for eksempel et godnatkys før lyset slukkes og et farvel, når man går ud af døren.

For nogle mennesker kan det være en stor støtte at finde måder at dele sit liv og sine oplevelser med den døde. For andre kan det virke helt forkert.

Det kan i stedet være vigtigt at danne en ny relation til den døde og at finde måder, hvorpå man kan sige "goddag" og lade den afdøde være en del af ens liv.

En livslang relation til afdøde ville tidligere blive set som et problem. I dag ses den i højere grad som en naturlig del af sorgen, som styrker den efterladte.

Det eneste, der hjælper, er at snakke om min mor. At mindes hende. Det eneste, der hjælper, er et knus og et 'hvordan går det?'. Det, der gør allermest ondt, er at lade, som om det ikke er sket. At hun ikke er sket

Journalist Mia L. Rasmussen, der mistede sin mor.