Freestyle og rockgudstjenester er nogle af de mest almindelige gudstjenesteformer for unge. Der er ungdomspræster og natkirkepræster, som arbejder med gudstjenester for unge, men også mange sognepræster, som af og til holder en særlig gudstjeneste sammen med unge i sognet.
Temaet for en gudstjeneste for unge er ofte det samme som ved andre gudstjenester: De store spørgsmål, som optager os alle uanset alder. Men musikken og formen er en anden. Tit lægger formen op til at de unge selv deltager aktivt, fx ved at skrive bønner eller sms'e under gudstjenesten.
Se i Kirkekalenderen, om der er gudstjenester for unge i din kirke.