Folkekirken.dk
Job

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Alægsgartnerelev til Herlev og Birkholm kirkegårde

Herlev og Birkholm kirkegård søger en anlægsgartnerelev under 25 år til ansættelse pr. 1. marts 2018. Stillingen er tilknyttet Herlev og Birkholm kirkegårde. Arbejdsopgaverne består primært af hækkeklipning og ukrudtslugning af gravsteder og udenomsarealer. Desuden granpyntning i efteråret, mindre anlægsprojekter, snerydning og forefaldende arbejde.

Herlev og Birkholm kirkegårde er traditionelle kirkegårde kendetegnet ved en høj vedligeholdelsesstandard og venlig omgangstone. Der er i øjeblikket ansat 1 kirkegårdsleder, 1 kontorassistent og 6 gartnere ved kirkegårdene.
Den ledige stillingen er tilknyttet Birkholm kirkegård.

Du skal være fysisk robust, interesseret i både grønt og gråt arbejde. Det er vigtigt at du kan arbejde selvstændigt og struktureret, da du vil få tildelt egne afdelinger på kirkegården hvor du bliver ansvarlig for vedligeholdelsen. Vi forventer at du taler et let forståeligt dansk, således at du kan kommunikere med kirkegårdens brugere og at du har respekt for den særligt følsomme situation brugerne er i.

Vi tilbyder betalt frokost, samt løn-, pensions-og arbejdsvilkår efter overenskomst mellem Kirkeministeriet og 3F. Arbejdstiden er 37 timer om ugen.

Har du brug for yderligere information, kontakt da venligst kirkegårdsleder Ulf Høiriis Nielsen på hverdage mellem kl. 11 og 14, på tlf. 61 61 75 79.

Alle kvalificerede uanset køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ansøgninger fra personer der søger stilling som voksenelev besvares ikke.

Ansøgninger der ikke er skrevet på dansk besvares ikke.

Jobsamtaler afholdes løbende. Send din ansøgning og cv til kgl@birkholm-kirkegaard.dk