Folkekirken.dk
Job

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Kirke og kulturmedarbejder søges til Vestervang Kirke i Viborg Domprovsti

Da vores afholdte sognemedhjælper går på pension efter 19 års ansættelse, har vi en ledig stilling som kirke og kulturmedarbejder ved Vestervang Kirke i Vestervang Sogn, Viborg Domprovsti, pr. 1.3.2018

Stillingen er på 37 timer ugentlig.

Vestervang sogn har 5877 indbyggere. Kirkens medarbejdere består ud over kirke og kulturmedarbejderen af organist, kordegn, to kirketjenere, to kirkesangere, to sognepræster, en 100% og en 60% og en ungdomspræst, der dækker hele Viborg By.

Vi ønsker en medarbejder, der kan gå ind i det eksisterende kirkeliv og samarbejde med menighedsråd, præster og andre medarbejdere og fordomsfrit møde mennesker, hvor de er. Samtidig ønsker vi, at du er selvstændig og evner at prioritere din tid og mange gøremål.

Sognet er kendetegnet ved et mangfoldigt aktivitetsniveau. Menighedsrådet ønsker at værne om kirken som et åbent og aktivt sted til hverdag og fest, hvor alle sognets beboere kan mødes, komme som de er og gå som sig selv. Se mere om Vestervang Kirke på https://www.vestervang-viborg.dk/

Kirke og kulturmedarbejder skal varetage opgaver inden for:

Børne- og ungdomsarbejde:

- underviser og koordinator for juniorkonfirmandtilbuddet i samarbejde med sognepræster, samt lejlighedsvis støtte til konfirmandforberedelse.

- Kirkelig tilbud til børn i 4.-6. klasse.

- Babysalmesang (i samarbejde med kirkesanger) og ”Kom og syng” for 1-3 årige.

- Børnegudstjenester i samarbejde med sognepræster.

Diakonalt arbejde:

- Koordinator for kirkens besøgstjeneste og menighedsplejen i sognet.

- Rekruttering og fastholdelse af kirkens mange frivillige. Som ressourceperson for kirkefrokostgrupper, markedscafé, debatcafé, litteraturkreds og medarrangør af frivilligfest.

- Arrangør af ”Gøglerdag” og ”Sol og Sommer” i samarbejde med frivillige.

Korarbejde:

- Koordinator og dirigent for kirkens børnekor og ”Jubelkoret”, et lejlighedskor for seniorer.

Kommunikation:

- Annoncering og kontakt til pressen.

- Kommunikation via Kirkens hjemmeside, sociale medier, kalender og kirkeblad.

- Annoncering i Kirke og nærområde i form af bl.a. plakater og løbesedler.

Kirketjeneste:

- Afløsning for kordegn ved gudstjenester i forbindelse med ferie og friweekends.

Ansættelsen vil ske i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10-Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 –Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for sognemedhjælpere/Kirke- og kulturmedarbejdere.

Aftalerne kan ses på http://www.folkekirkenspersonale.dk

Forinden ansættelse skal der ske en ækvivalering af ansøgernes kompetenceniveau, hvis den valgte ansøger ikke tidligere har haft ansættelse som sognemedhjælper/kirke og kulturmedarbejder jf. Cirkulære om kompetencekrav for kirkefunktionærer med sognemedhjælperfunktioner

Formålet med ækvivaleringen er at fastslå, om der er behov for supplering af den valgte ansøgers kompetenceniveau.

Medarbejdere, der ikke opfylder kompetencekravet for stillingen og derfor skal supplere sit kompetenceniveau aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales inden for intervallet 273.258 kr. – 362.068 kr. (nutidskroner) Fikspunktet er 286.922 kr. (nutidskroner).

Medarbejdere, der opfylder kompetencekravet for den pågældende stilling, aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales inden for intervallet 286.922 kr. – 409.888 kr (nutidskroner). Fikspunktet er 300.584 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 30.022,44 kr. (nutidskroner).

Aftale om lønindplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og kirkekultur.nu.

Der indhentes børneattest.