Folkekirken.dk
Job

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Organist

En stilling som organist ved Aastrup og Vonsbæk Kirker i Haderslev Stift er ledig pr. 1. september 2019 eller snarest herefter.

Stillingen er på 30 timer pr. uge.

Begge kirker er middelalderkirker, smukt beliggende på nordsiden af Haderslev fjord.

Menighedsrådene ved Aastrup og Vonsbæk kirker, ønsker en dygtig organist, der også vil deltage aktivt i tilrettelæggelse af gudstjenester, og andre arrangementer i sognene.

Det er vigtigt at den nye organist vil indgå i vedligeholdelse og udvikling af et aktivt musik og kirkeliv, i samarbejde med præsten og menigheden.

Vi ønsker en organist der har lyst til at arbejde med kor ledelse, da vi pt har et meget engageret senior kor på over 30 medlemmer.

En del af tjenesten vedrører pædagogisk arbejde med børn og unge.

Orglet i Vonsbæk kirke er et smukt velklingende Marcussen og Søn orgel fra 1890, det er på 9 stemmer, med pedal og er nyrenoveret.

Orglet i Aastrup kirke er 25 år gammelt, Marcussen og Søn orgel med 15 stemmer og pedaler. Det er et fortræffeligt koncertinstrument.

Samarbejdet mellem sognepræsten og de to kirkers menighedsråd er præget af tillid, konstruktivitet og godt humør. Der er god deltagelse ved gudstjenesterne i begge kirker.

Der er pligt til at gøre tjeneste ved Vonsbæk Kirke i overensstemmelse med den aftale menighedsrådet har indgået med Vonsbæk Menighedsråd.

Ansættelse sker ved Aastrup Sogns Menighedsråd beliggende Aastrup Allé 21, 6100 Haderslev.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganistionen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 277.280,00 kr – 405.255,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 284.390,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 21.372,75 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 298.610,00 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 313.738,00 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.

Rådighedstillægget udgør årligt 36.019,05 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.

OK tillæg på 922,17 kr. (nutidskroner) OK tillægget gives kun til kirkemusikere omfattet af organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og CO10.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Har dette vakt din interesse, såkontakt os for yderligere samtale om sognene og indhold i arbejdet

Kontaktpersoner: Bente Berg, Aastrup Sogn på telefon 29 26 26 38 og Aase Raun på telefon 22 21 96 26.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til formand Henning Borchert-Jørgensen på mail 8963fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 5. august 2019 kl. 12:00.

Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted i uge 33 og 34.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.