Gartner/gartneriarbejder ved Hadsten Kirkegårde
En stilling som sæsonansat medarbejder ved Hadsten Kirkegårde er ledig pr. 1.5.2023 eller hurtigst muligt.
Kan du lide at plante blomster og klippe hæk?
Sætter du en ære i at gravstederne er pæne og renholdte?
Kan du både arbejde selvstændigt og sammen med andre?
Er du god til at engagere dig i rutineprægede opgaver?
Har du en relevant uddannelse og praktisk erfaring, og er du god til at prioritere dine opgaver?
Er du ansvarsbevidst og imødekommende, og har du en god fysik?
Så er du vores nye grønne medarbejder!
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Stillingen er tidsubegrænset, men i perioden primo december til primo marts er medarbejderen hjemsendt uden løn. Stillingen er 9 mdr. sæsonansat.
Du vil indgå i et team med 5 andre grønne medarbejdere, der sammen med kirkegårdslederen varetager vedligeholdelsen af gravsteder og fællesarealer på de fire kirkegårde beliggende i og omkring Hadsten. Hver medarbejder har sine egne områder, som man har ansvaret for.
Vi renholder tilsammen ca. 3 ha kirkegårdsjord samt diverse omkringliggende arealer.
Desuden samarbejder vi med Ødum-Hadbjerg Kirkegårde i mindre omfang.
Som grøn medarbejder er dine opgaver:
- at vedligeholde gravsteder og fællesarealer i dine egne afdelinger
- at indgå i hækklipning og græsklipning på alle kirkegårdene
- at tage del i praktiske opgaver omkring begravelser
- at deltage i grandækningsopgaver sammen med dine kolleger
- at deltage i plantning af forårs- og sommerblomster
- at indgå i visse projektopgaver på kirkegårdene
Vi tilbyder dig:
- et godt team-samarbejde omkring arbejdet på kirkegårdene
- et job, hvor der stilles krav og tildeles ansvar
- et job, hvor du både kommer til at arbejde alene og sammen med kolleger
- et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og menighedsråd
- en arbejdsplads i udvikling
- et job, hvor du er Folkekirkens ansigt udadtil
- en arbejdsplads med en uformel omgangstone
Ansættelse sker ved Hadsten menighedsråd beliggende Kirkevej 5, 8370 Hadsten.
Ansættelse og aflønning sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO-S) samt Organisationsaftalen for landbrugsmedhjælpere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere indgået mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Lønnen i nutidskroner udgør årligt for gartnere i Øvrige land:
(trin 1) 301.581,11 kr. og (trin 2) 310.611,02 kr.
Lønnen i nutidskroner udgør årligt for gartneriarbejdere i Øvrige land:
(trin 1) 262.671,42 kr. og (trin 2) 270.005,45kr.
Menighedsrådet vil foretage anciennitetsmæssig indplacering.
Der sker aflønning på timeløn, og efter 5 måneders uafbrudt ansættelse ved samme ansættelsesmyndighed er der overgang til månedslønsansættelse.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kirkegårdsleder Thomas Jensen på tlf. 8698 0424.
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 9316fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest onsdag den 29. marts 2023.
Ansættelsessamtaler finder sted onsdag d. 12. april 2023 i dagtimerne.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.