Folkekirken.dk
Job

Job i folkekirken

Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

Læs mere om, hvem der arbejder i kirken her.

Find alle stillingsopslag til job i folkekirken herunder.

Stillingsopslagene er et udtræk fra Jobnet. Når stillingsopslaget ligger der, er det også at finde nedenfor.

Gartner/Gartneriarbejder til Assens-Gamtofte Kirkegårde

Assens-Gamtofte Kirkegårde søger en engageret kollega til pleje og vedligholdelsesopgaver på vore kirkegårde i perioden 1. april til 30. november.

Hvis du også har lyst til lejlighedsvis at hjælpe til ved kirkelige handlinger er det velkomment.

Arbejsopgaverne er bl.a.:

  • Renholdelse af gravsteder og fællesarealer
  • Hækklipning
  • Granpyntning af gravsteder
  • Plantning af forårs og sommerblomster
  • Beskæring
  • Mindre anlægsopgaver
  • Rengøring af kirker og sognehuse

Assens-Gamtofte Kirkegårde passer 4 kirkegårde, 3 præstegårdshaver og 2 sognehuse. Derudover medvirker vi ved nogle kirkelige handlinger.

Du skal være indstillet på at møde ind på forskellige arbejdsteder i løbet af en uge og arbejde sammen med forskellige kollegaer.

Vi vægter et godt kollegialt samarbejde, humor og en god omgangstone højt.

Ansættelse og aflønning sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO-S) samt Organisationsaftalen for landbrugsmedhjælpere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere indgået mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Yderligere information kan rettes til Kirkegårdsleder Jørn Egeskov på tlf.: 6471 2143 / 5455 8442 eller på mail.: joeg@km.dk